Skip to content

Nogle ord om kroppen efter graviditet og fødsel

Det var dagen efter Lillesøsters fødsel, og Lillen klappede mig på maven. “Er der en baby mere derinde?” spurgte hun, mens hun kiggede på mig med øjne fulde af nysgerrighed. “Nej, der var kun Lillesøster, men maven er lidt tyk i et stykke tid selvom der ikke er nogen baby derinde længere” svarede jeg – jeg tror dog ikke hun købte den, for hun har spurgt mig flere gange de sidste uger. Der kommer sandsynligvis heller ikke en baby igen, selvom det føles mærkeligt, at det måske er sidste gang, jeg har været gravid og måske er sidste gang, jeg har fået klasket et stykke med nyfødt op på brystet efter et kampbrøl.

I morgen er det tre uger siden jeg fødte, og Lillen spørger ikke længere om der er en ekstra baby under mit maveskind. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg ikke længere ser gravid ud. Det er altså imponerende hvad kroppen kan nå på knap tre uger: Fra at have lavet et lille menneske, være udspilet og fuld af blod, vand og hormoner, finder den i sit helt eget tempo tilbage til sit udgangspunkt. Det er ikke sådan, at jeg ser ud som jeg gjorde før, der er stadig et stykke vej endnu.

Den krop jeg har i skrivende stund føles lidt som dén der Ganni-kjole der blev købt, fordi den var nedsat med 60%, men som ikke sidder helt rigtigt. Snittet er lidt skørt, stoffet føles lidt mærkeligt og den er lidt for lang på ærmerne. Kroppen vejer 6-7 kilo mere end jeg plejer at gøre, og hofter og skuldre er noget bredere. Den er blød nogle steder jeg ikke plejer at være blød, og så kan jeg stadig se bunden af min navle. Ligesom efter graviditeten med Lillen er jeg også blevet udstyret med noget hud rundt om navlen, der er helt tyndt og krøllet, og som leder tankerne hen på nossehud.

Jeg er også så heldig at jeg for anden gang i mit liv prøver at have bryster! De gør at kroppen stadig hænger uløseligt sammen med Lillesøster og de ser altså store og flotte ud. Men de er også lidt utilregnelige indimellem – de kan nemlig finde på at åbne madkassen selvom lillesøster ikke er i nærheden, og dét bliver hurtigt noget værre rod. For at kunne holde et andet og hurtigt voksende menneske i live, vil kroppen vil hele tiden have mad og drikke. Jeg gør selvfølgelig mit bedste for at opretholde ammedepoterne, og dét gør man bedst med chokolademadder, daglige is og kæmpe store portioner aftensmad. Billedet øverst er i øvrigt en lille bid af himlen der kan fås hos Munchies på Christianshavn.

At have en krop, der føles lidt fremmed gør mig ikke noget, og det gør mig heller intet at den er bredere, blødere og krævende på en anden måde end jeg er vant til. Jeg ved, at den med tiden falder tilbage i noget velkendt, og jeg har på ingen måde tænkt mig at lægge særlig fokus og energi i kroppens udseende lige nu – jeg har noget andet jeg hellere vil bruge mit krudt på, og faktisk er hun også buttet og sulten, så det passer vist meget godt sammen.

Forleden var vi på stranden, og jeg skulle for første gang siden en tur i Ystad Saltsjöbad i januar vise mig i en bikini. Jeg havde taget den samme bikini med, men sjovt nok var den blevet ALT for lille over mine nye bryster, så både ammeindlæg og en smule af brystvorterne stak ud. Men det var lige meget – det var bare rart at få sol på maven og saltvand i håret. En krop, der lige har lavet et menneske og har formået at føde, er sej. Den fortjener ikke at blive gemt væk, selvom det kan kræve lidt tilløb at vise den bløde mave, bulerne og krøllerne for hele verden.

#freethenossehud

2 Comments

  1. Julie Julie

    Årh gud nossehud! Havde jeg lykkeligt glemt alt om. Min mave er pænt udspilet pt og jeg havde glemt konsekvenserne når rugeriet er ovre 🙈 tak for reminderen😊

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Haha, selv tak! Tillykke med den udspilede mave – og heldigvis bliver nossehuden jo ikke hængende 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *