Skip to content

…. Nu gider jeg ikke mere.

EJ hvor er du DUM, Søren!” sagde jeg og rynkede brynene alt det jeg kunne, mens jeg kiggede på min uforstående mand. Jeg kunne mærke en klump i halsen, der voksede, og tårene pressede sig på. Min læbe bævrede. Og så kom det: Jeg begyndte at hulke-græde, højlydt og snottende. Årsagen til, at min mand var dum var, at han havde smidt nogle af Lillens tegninger i skraldespanden. Tegninger, der på grund af et åbent vindue var blæst ned på gulvet, og som jeg ikke kunne overskue at samle op fordi maven var i vejen.

Jeg fiskede tegningerne op, lagde dem i pres under nogle tunge bøger, og var lige ved at sige nej til at tage med min dumme mand ud på Reffen for at spise frokost som aftalt. Men efter en halv times gråd faldt hormonerne ligesom til ro, og jeg kunne godt se, at det måske var en reaktion, der måske var liiiiige i overkanten. Lillen producerer cirka 3000 tegninger om ugen, og de fleste bliver arkiveret lodret – han kunne jo ikke vide, at det lige præcis var dem på gulvet, jeg havde tænkt mig at gemme.

Vi kørte ud til Refshaleøen, og jeg spiste for 100 kroner blandet friturestegt i en peruviansk madbod. Det var hyggeligt, men helt ærligt ikke? Der lugter eddermandme dårligt ude på Refshaleøen. Og det er ikke særlig rart, når man har en graviditets-lugtesans som en schæferhund.

Nu er jeg nået dertil, hvor jeg ikke gider være gravid mere. Jeg er udspilet. Træt. Svedig. Grådlabil. Og mere end klar til lillesøster. ”Hvornår tror du Lillesøster kommer ud til os?” spurgte jeg Lillen. ”Om lang tid”, svarede damen.

Jeg er efterhånden bange for, at hun har ret.

2 Comments

  1. Årh av – jeg håber, der kommer et drys overskud på kontoen ind fra sidelinjen inden da <3

    – A

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *