Uncategorized

Øjenbetændelse og barselsvibes

I 2017 har Lillen været i vuggestue tre dage. Tre! Fordi vuggestuen er thug life, og de søde savlende, snottende minier smitter hinanden med alle mulige mærkelige ting i ét væk.

I denne uge har jeg været hjemme nogle dage, for Lillen har haft en cocktail af feber, snot og øjenbetændelse. Sidstnævnte fik hende i øvrigt til at ligne én, hvis øjne var blevet erstattet af to spandauere med creme. For dælen, hvor er det både synd og ulækkert, når de små øjne er klistret helt sammen af gult, indtørret slim.

Vi har fået dagene til at gå med at sidde krøllet sammen i en lille tipi, mens vi legede med dén slags mad, der holdes sammen af velcro. Vi har set Frode Får, bygget tårn og lavet et værre rod kunst:

kunst

Jeg har ikke fået drukket én kop ærlig veltempereret kop kaffe, men til gengæld en masse kolde slatter, og så har jeg spist virkelig mange ostepops. Så ulækkert, men så rigtigt. Lillen har derimod den sidste uge udelukkende holdt sit 12-kilo tunge luksuslegeme kørende på kakaomælk og æblegrød. Da jeg forsøgte at servere en bolle med bønnepostej  for damen vraltede hun ud i køkkenet, smed maden ud i skraldespanden, og kom vraltende tomhændet tilbage mens hun helt nonchalant satte sig i sofaen. Jeg prøvede at ligne én der mente det, da jeg sagde i et bestemt tonefald at ‘man altså ikke smider mad ud’, men mest af alt var jeg bare ved at stikke i en ordentlig skraldlatter. Bestemt lille dame jeg har fået mig!

Til sidst fik jeg økuller af at være i lejligheden, og jeg blev nødt til at røre mig lidt, hvis ikke jeg skulle ende som Den Menneskelige Ostepops. Da Lillen skulle sove lur hældte jeg hende i klapvognen og pakkede mig selv ind i 149563 lag tøj, for derefter at ramme Vesterbros vinterkolde gader. Det var alle tiders de første 10 minutter, men så kunne jeg ikke mærke mine fingre mere og min iPhone led kuldedøden. Dengang jeg var på barsel var jeg nødt til at bide det i mig og trave rundt i flere timer – men nu kan man godt parkere damen et sted, uden at hun vågner. Derfor endte jeg med at sidde på café Sonja den næste time, og drikke kaffe og spise det største stykke banankage, jeg nogensinde har set, alt imens vinden ruskede i bygningerne og sneen begyndte at dale. Det hjalp nok ikke på kostbalancen, men til gengæld var det skide hyggeligt.
Lillen er frisk igen, og jeg krydser fingre for at der går en uge eller mere før næste vuggestuepest rammer… Selvom det nu kan være meget fint sådan at flytte tilbage i barselsboblen for et par dage  🙂

2 thoughts on “Øjenbetændelse og barselsvibes”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *