Skip to content

Og pludselig stod jeg og tudede ned i håndvasken

Lillen har haft sidste dag i hendes institution idag. I weekenden tager vi på tidlig sommerferie på en ødegård i det Smålandske, og når vi kommer hjem venter børnehaven. Jeg havde lavet frugt-snacks, købt kulhydrater og skrevet et kort til verdens bedste personale. Lillen var bare glad og syntes det var hyggeligt at mor og far var der til eftermiddagssnacks. Jeg tror ikke helt hun ved hvad ’sidste dag’ egentlig betyder.

Men moren, hun var alt, alt, ALT for gravid til at håndtere det hele på en ordentlig måde. Det startede allerede i morges, da jeg havde børstet mine tænder: Jeg kom nemlig til at tænke på alle de fine relationer, der bliver brudt, den tryghed og genkendelighed, der ikke er der mere, og alle de legekammerater, der skal i alle mulige andre børnehaver i løbet af sommeren. Og pludselig stod jeg og tudede ned i håndvasken.

Og jeg græd bag mine store solbriller i bussen på vej derhen. Midt i frugtspyd og gavekurv.

Jeg græd selvfølgelig også, da vi skulle sige farvel. Ikke på sådan en yndig, blanke-øjne-agtig måde, men sådan rigtigt med snot og tårer og hævet, rodmosset hud – i’m not a pretty crier. For dælen mand, jeg kommer til at savne det sted.

For snart et par år siden kørte vi en lille dejklump ind, og nu siger vi farvel med et rigtigt lille menneske – et menneske der snakker som et vandfald, har hårspænder med glimmer på, som leger rigtigt og som er så sød, omsorgsfuld og hensynsfuld. Og selvom vi selvfølgelig kan klappe os selv på skulderen over, at hun er blevet så dejlig, så har personalet på stuen altså en kæmpe andel i det – det er trods alt dem der har krammet, pustet på hudafskrabninger og som har serveret leverpostejsmadder for hende hver eneste hverdag i meget lang tid. For to år er lang tid, også selvom det på en måde føles som ti minutter siden jeg listede rundt udenfor institutionens vinduer som en old-school børnelokker, fordi jeg var blevet sendt afsted for at drikke en kop kaffe alene. Lillen tog det dengang som en boss, og set har hun gjort lige siden. Der har aldrig været noget brok, når hun skulle afsted – for det har altid været rart at komme ned til det lille smørhul midt på Vesterbro.

Tak, solstråler ❤️

2 Comments

  1. Charlotte Charlotte

    Først, stort tillykke med graviditeten! Næst, meget random spørgsmål, men har du en ødegård i det smålandske, som du kan anbefale? Min kæreste fylder snart 30 og sådan en ferie var nok det, der ville gøre ham aller gladest – og samtidig har vi én på Lillens alder og lillesøster på 6 måneder, så det ville være rart med et børne-godkendt sted ☺️

    • Sofie Ude Sofie Ude

      TAK! Yes, jeg skriver dig lige en mail 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *