Uncategorized

Om at blive gift – del 1

Jeg har været en gift dame i lidt over 48 timer nu. Jeg synes det går meget godt – der sidder lidt ekstra bling på min finger og lejligheden er fyldt med blomster. Jeg har spist resterne af kagen, og jeg har kunnet sige ”jeg skal lige spørge min mand” uden at det var med løgn på. Det har været nogle dejlige, travle og spændende dage. Jeg spoler tiden lidt tilbage, til natten mellem fredag og lørdag…

Klokken 3 om natten vågnede Lillen, og hun havde ikke tænkt sig at lukke sine store, brune øjne igen. Det lille menneske bøffede rundt i sin natdragt, og skiftevis brokkede sig, grinede, ville lege. Resten af natten var noget værre rod, og hen mod 5.30 overgav hun sig endelig. Der var halvanden times fælleslur, inden vi skulle op og gøre os klar. Det var altså ikke et udhvilet kommende brudepar, der væltede op ad sengen klokken syv. Der blev badet, drukket kaffe, skiftet ble, lagt neglelak (jeg fandt én uden ’penisundertoner’, som en læser så fint formulerede det), fnugrullet tøj og smurt grød op ad armene.

Klokken 8 kom min redning: Tim. Jeg skrev lettere panisk til ham for en uge siden, om ikke han ville hjælpe med make-up og hår, for jeg er ærlig talt ikke rigtig god til noget, der er mere avanceret end mascara.  At al min makeup var cirka fem gange så gammel som Lillen, hjalp heller ikke ligefrem på det. Heldigvis kom Tim med pensler, primer, highlighter, contouring kit og en masse andet spatelmasse. Han forlangede en ’spand mandekaffe’ og gik så i gang med at skjule mine poser under øjnene, og camouflere de kaffefarvede tremmer med noget læbestift. Det tog over en time, men så synes jeg faktisk også, at jeg var ganske præsentabel at se på.

Klokken ni kom mine forældre og søster samt mine svigerforældre. Mens de hyggesnakkede og legede med babyen, gjorde Søren sig klar. Det tog ham cirka 8 minutter, men sådan er verden jo engang imellem så uretfærdig. Klokken 9.30 fik jeg kjolen på og min brudebuket i hånden, hvorefter vi gik op til rådhuset.

brude

Det var en helt særlig fornemmelse at gå hånd i hånd med Søren, i jakkesæt og brudekjole, mens Vesterbro kun lige var begyndt at vågne. Der blev smilet meget til os – fra de hjemløse og turisterne, fra de trætte forældre på morgentur med barnevognen og fra fulderikkerne. Der var kærlighed i luften <3

På rådhuset blev vi mødt af venner og familie, der havde blomster med og tårer i øjnene. Det var så fint, og jeg følte mig taknemmelig over, at de alle sammen havde lyst til at være en del af det hele. Mens vi stod og ventede på, at det blev vores tur, kunne vi se de andre brudepar: To forelskede mænd i hvidt og palietter. En brud i en folkedragt og en gom med en hat på, der lignede døde fugle. Jeg havde det som om jeg skulle til eksamen; kold og varm på samme tid, spændt og nervøs. Men mest af alt glad.

Endelig blev dørene åbnet, og en kvinde trådte ud: ”Sofie og Søren” sagde hun og smilede, mens vi trådte ind i den gamle, smukke sal. Vi kiggede på hinanden, og Søren gav min hånd et ekstra klem. Den sidste stund som kærester, og med sommerfuglene baskende i maven.

16 thoughts on “Om at blive gift – del 1”

  1. Årh kæreste Sofie. Sikke er rørende indlæg! Igen, kæmpe stort tillykke med brylluppet, kærligheden og livet – det er jo noget af de dejligste!!!! <3 <3 <3

  2. Gulp. Vand i øjnene på jobbet. Kan slet, slet ikke stå for sådan en velskrevet lille tekst om sådan et stort øjeblik. Tillykke, for helvede!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *