Om at gøre sig umage

Der er nogle ting her i livet, jeg synes, at man skal gøre sig umage med – fx at sætte nutids-r, at tale pænt eller lægge neglelak. Jeg synes også det er vigtigt at gøre sig umage med at vælge en god mand at gøre det med, hvis man påtænker at sætte nye mennesker i verden. Børnene hænger jo sådan set på mændene resten af livet. Jeg har selv været godt tilfreds med min far: Han er rigtig nørdet til elektronik, kan dræbe en flødeis hurtigere end nogle andre – og så har han en gammel Morris Mini, som han nægter at sænke farten i når han drejer, fordi det føles ”lidt ligesom at køre gokart”.

Jeg synes, at jeg har gjort mig ret umage i forhold til at vælge en far til den lille dame – men jeg synes også, at jeg har været virkelig heldig. Jeg aldrig haft held i spil, så måske manglede det også bare? Det eneste jeg nogensinde har vundet er en Britney Spears CD (og det var ikke engang fordi jeg var heldig, det var bare fordi jeg var hurtig). Jeg har til gengæld tabt stort, og på vegne af hele min folkeskoleklasse, da der var konkurrence i Glostrup Centret med Flemming Jensen (altså ham fra Nissebanden) som vært. Vi stod til en sejr, indtil det kom til sløjd-kundskaber: Her tabte jeg hele vores indsats på gulvet, fordi jeg ikke kunne slå et søm i et bræt. Det var nok den dårligste dag i mit på daværende tidspunkt 11-årige liv! Og jeg har aldrig forsøgt mig med søm og den slags siden.

Jeg har til gengæld snart været kærester med Søren i 2½ år. Nogle gange kan jeg blive helt stolt over, at jeg har fået ham på krogen: Han er verdens mest tålmodige, søde, omsorgsfulde og rummelige væsen. Jeg tror fx at han er den mand i København der har set flest afsnit af De Unge Mødre og Singeliv. Han har også  været en rigtig guldklump (jo, det kan man godt være, selvom man er voksen) mens jeg har arbejdet på at gro et menneske:

  • Han gider godt sove sammen med mig selvom jeg er begyndt at snorke lidt (… selvom nogle påstår, at jeg lyder som en stærkt beruset, midaldrende mand).
  •  Han kan lave en led grillpølse – altså sådan en der er sprækket de helt rigtige steder.
  •  Han nusser mit hår hver dag (!!!), og masserer de fødder, der efterhånden slæber rundt på en hel del ekstra kilo.
  • Han ville godt følges med mig i IKEA, selvom jeg kom til at tisse i bukserne ude på parkeringspladsen. Jeg nøs, samtidig med at nogen brugte min blære som hoppepude, så der var ikke så meget at gøre.
  • Han svarer pænt hver gang, selvom jeg stiller de samme spørgsmål 2-3 gange. Ligesom han hjælper mig med at lede, selvom jeg på daglig basis ikke kan finde min telefon/mine nøgler/min pung (og nogen gange mig selv). Barselshjerne?
  • Han bærer over med mig, selvom mine hormoner er gået amok og har forvandlet mig til et 80 kilo tungt bløddyr. For nyligt græd jeg fx over TV-avisen, fordi de havde et indslag om demente, der går til dans. Jeg græd også da jeg så Ice Age og da jeg knaldede næsen ind i hans albue.
  • Han tager den evige tissetrang alvorligt. Hver. Eneste. Gang. (og det siger altså ikke så lidt).

Ja, gu er jeg er en heldig dame!  Jeg er sikker på, at han bliver en helt vild god far for Lillen… Men helt ærligt, kan man være andet en far-potentiale, når man går rundt i et par brune Birkenstock?

DSC01278 kopi