Uncategorized

Om at ligne en stor tommelfinger: At sælge ud og købe nyt

Det gik strålende på min stand til loppemarked på Sønder Boulevard i går! Standen stod dog lige ved siden af det offentlige toilet, så hver gang døren gik op, lugtede der bogstavelig talt af lort.  Men der var mange forbi og sige hej, solen skinnede, jeg havde cookies med i tasken og salget gik strygende! Jeg følte mig sådan her, da jeg gik derfra:

Det er altid så rart at få ryddet op og solgt ud, synes jeg. Min barsel (eller rettere sagt: Lillens gylp, fedtfingre og dén slags) har været hård ved mit tøj. Der er blevet forvasket, plettet og deformt. Dét, jeg ikke har brugt under barslen har snart hængt i skabet i to år (fordi jeg jo var tyk i 7-8 måneder) og så er det altså ikke det hele, der føles særlig spændende længere.

Jeg havde fået min søster til at hjælpe med at rydde op i tøjbunkerne. Det var effektivt, for normalt har jeg en tendens til at gemme tøj fordi der er minder i det, og ikke fordi det er smart. Min lillesøster er derimod virkelig hardcore: ”Den skal ud, du ligner en biskop” eller ”når du har dén farve på, så ligner du altså en kæmpestor tommelfinger”. Og nu er der jo ikke noget galt med hverken bibellærde eller fingre, men det er ikke helt det look jeg går efter. Nu er både biskop-kjolen og tommelfinger-blusen altså solgt.

Når man har født nogen og derefter formået at holde vedkommende i live i et års tid, alt imens man selv har gået rundt og lignet en hyggefis OG tilmed solgt ud, må man gerne købe noget nyt. Så det gjorde jeg:

shop

(kjole // t-shirt // øreringe // bluse // shorts)

Jeg har også købt sådan cirka halvdelen af &Other Stories. De har nemlig lige startet udsalg, og jeg har et frygteligt svagt punkt for dét mærke. Og så sagde jeg selvfølgelig til Søren, at det hele var næsten gratis (hvilket altså er et ret stort næsten, mellem os sagt). Nu skal jeg jo også snart tilbage til det virkelige liv, og der kan det ikke nytte noget at gå rundt i forvaskede gamacher, Sørens hættetrøje og med småfedtet hår, vel?

Jeg håber, det bliver en god mandag over hele linjen! Og tusinde, tusinde tak fordi I læser med <3

2 thoughts on “Om at ligne en stor tommelfinger: At sælge ud og købe nyt”

  1. Jeg synes det er virkelig fine ting, du har købt. Da min bøf (det kalder jeg ham :)) var 7 måneder gik jeg også ud for at købe nogle Nørgaard bluser. Jeg elsker dem – 3 stk røg der ned. Selvom jeg for længst er tilbage på min før-graviditetsvægt, så glemte jeg lidt at maven har ehmm– lidt flere folder end før, så det er lidt træls, at den ene Nørgaard ikke er ekstra lang. Well, sådan er det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *