Uncategorized

Om at være drink-trængende ved frokosttid

For dælen, det trækker tænder ud at være Lillens mor de her dage. Hun er ved at gro et sæt tremmer, hvilket betyder at hun er frygtelig pylret, og der bryder en mindre krig  ud, hver gang den lille stakkel skal sove. Allerede omkring frokost kunne mor her altså godt bruge en drink. En stor en, that is.


De har ladet vente lidt på sig, tænderne. Fra hun var 6 måneder gammel har jeg haft en mini-tandbørste klar og dagligt kigget hende efter i gummerne. Den første dag jeg ikke kiggede, sagde Søren: ”Neeej se, der er jo en lille tand!”. Først blev jeg lidt træt af, at det ikke var mig der opdagede dét. Dernæst blev jeg glad, for det er altså stort, når ens afkom får tænder (og det ser SÅ sødt ud, når damen griner med 1½ tand i undermunden). Nu ville jeg egentlig bare ønske at de kunne skynde sig at få det overstået – det er jo synd for alle, dette her.

Til gengæld er det svært at være sådan rigtig træt af det hele, når vejret er så fantastisk. Jeg har købt nye solbriller med psykopat-glas i (I ved, sådan noget der ligner spejl) og har spist årets første is. Det er mærkeligt at tænke på, at sidst det var så varmt gik jeg rundt og var højgravid, svedig og rigtig træt af det hele. Det føles både som i går, og som en evighed siden.

Og så er min kommende mand heldigvis kommet hjem fra New York, så livet som græsenke er slut. Jeg havde gået og forestillet mig dén gaveregn, jeg ville få – men manden kom hjem med en pakke boksershorts og et bælte. HVORDAN er det overhovedet muligt? Jeg kan ikke engang gå ind i et amerikansk apotek uden det koster mig en 500-las! Og hvorfor har han ikke fyldt kufferten med amerikansk slik? Eller billige sneakers? Jøsses. Til gengæld lavede Lillen og jeg en kikset afhentning i lufthavnen. Vi skulle være der 10.30.  Forløb cirka således:

10.00: Mor er ukuelig tidsoptimist. Serverer leverpostejsmadder for baby.

10.15: Baby er smurt ind i leverdreng fra top til tå og har bingo i bleen.

10.25: Babyen er smidt i bæreselen, og undertegnede sætter i raskt trav op mod hovedbanen.

10. 45: Der er hundrede grader varmt i toget, der lugter af numse og Lillen har spist en halv Metroxpress. Søren ringer og spørger, hvad vi laver. Jeg svarer, at vi bare sidder på en café imens stemmen i højttaleren siger “Næste station Ørestad”.

10.50: Toget holder og venter på modkørende tog. Jeg ringer til Søren og ødelægger hele overraskelsen.

11.00: Søren står og venter pænt, mens vi spæner imod ham med viftende arme og et skilt hvor der står “Far <3” på.

…Det er vel tanken der tæller, ikke? Og han blev glad alligevel, shoppingfornægteren.

6 thoughts on “Om at være drink-trængende ved frokosttid”

  1. Hahaha! Åh hvor jeg kender til både det at være tidsoptimist (hvilket det der med baby har gjort 100 gange værre, fordi man ikke lige kan fræse svedende på sin cykel tværs gennem byen og hente nogle essentielle minutter), og shoppingbemærkningen. Jeg ELSKER apoteker i udlandet. Sikke meget stads, man kan få. Og til ingen penge! Selvom jeg nok i sidste ende er glad for den stramme danske lovgivning på det punkt, så er det altså altid spændende at se hvad man kan få andre steder. Min kæreste er desværre også i den grad shoppingfornægter! (fedt ord)

    1. Haha, jeg har også tit ræset gennem byen med svedoverskæg – men til gengæld er babyen jo verdens bedste undskyldning for at komme for sent! Rigtig go weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *