Uncategorized

Om at være lækker i femøren når man gror et menneske# 2: Make-up

Som jeg skrev i sidste indlæg (læs det  her), vil jeg også gerne tipse om, hvad for noget make-up jeg brugte under graviditeten – og stadig bruger. Det er ikke helt let at finde god makeup uden alt for mange mærkelige ingredienser, og det er heller ikke lykkedes mig hele vejen rundt. Fx prøvede jeg en “naturlig” flydende eyeliner, der fik mit øjenlåg til at føles, som om der var gået ild i det. Jeg har heller ikke kunnet finde en mascara, der ikke fik mig til at ligne én, der havde haft en virkelig hård nat på Heidis Beer Bar. Her er til gengæld, hvad jeg har kastet min kærlighed på:

Negle: Før jeg blev nogens mor, havde jeg altid neglelak på. Det har jeg ikke længere, men til gengæld har jeg prøvet virkelig mange øko-agtige neglelakker af. Den eneste jeg synes holder sig fin, er den fra Kure Bazaar. Til genæld skal der lyde et stort held og lykke med at finde en neglelakfjerner, der faktisk fjerner neglelakken – jeg har ikke kunnet.

Læber: Jeg er blevet helt forelsket i den læbepomade, der hedder Tisane og som kan købes for rundt regnet ingenting i helsekostbutikker. Eneste minus ér, at man skal have pølsefingeren ned i krukken for at tage den på. Hvis der skal lidt farve på mundtøjet, så er jeg blevet rigtig glad for Youngbloods læbestifter – særligt farven “Dragon Fruit”. Af en eller anden grund er øko-mærkerne alle sammen glade for sådan lidt brunlige/kødagtige farver, og gerne med perlemor i. Det slipper man (heldigvis) for hos Youngblood.

blog sminke 1

Hud: La Roche Posays mineralpudder er den bedste, jeg nogensinde har prøvet. Og så dækker den temmelig grundigt – smart hvis man har lidt graviditets-bumser… Og så synes jeg, at Dr. Hauscka og Benecos laver nogle ganske fine blushes.

Øjne: Som beskrevet havde jeg ikke held med at finde en god øko-agtig mascara (tips modtages gerne!), men jeg har til gengæld fundet både en god eyeliner og øjenbryns-pen. Organiqs laver en sindssygt lækker og blød eyeliner, der nemt kan gnides lidt ud, så man ikke får sådan en skarp streg. Benecos har lavet en alletiders øjenbrynspen, der har en børste i den ene ende – og så koster den kun det samme som en pizza.

blog sminke 2Nu er der jo nogen der siger, at skønhed kommer indefra. Læs her, hvad jeg spiste under graviditeten – egentlig ikke så mærkeligt, at jeg havde brug for gode produkter. Det er til gengæld mærkeligt, at Lillen er blevet så pæn. Hvis hun lignede en Cocio-farvet pomfrit ville jeg ærlig talt ikke have undret mig 😉

Må I have en fantastisk dejlig torsdag <3

 

 

5 thoughts on “Om at være lækker i femøren når man gror et menneske# 2: Make-up”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *