Uncategorized

Om dage, der bare er

I morges sad vi over kaffen og de lunede boller (… og, bevares, et bord smurt ind i juice-slatter, halve tegninger og marmelade) og talte om, hvad vi skulle bruge dagen på. En tur i svømmehallen? Børnemusik-festival? Ponytræk på naturcentret? Og fordi vi ikke rigtig tog en beslutning, gik dagen ligesom bare med ingenting.

Eller, den gik med, at underboen kom op og legede. Der blev tegnet skattekort, malet skægstubbe på de bløde børnekinder og bygget et sørøverskib af stole, tæpper og puder. Lillesøster fik allernådigst lov til at være med som krokodillen i vandet, der indimellem kom til at ødelægge skibet eller prøvede at få pølsefingrene i skibets skattekiste (som var en skål med itureven papir og et par sølvpapirskugler, så man forstår jo fristelsen!).

Underboens mor kom med en tur på legepladsen, og vi talte om affaldssortering og blenderhastigheder (fordi #highlife), alt imens regnen plaskede ned i kopperne med halvlunken termo-kaffe, i og børnos havde travlt med at lave sandkager i legehuset. Da det var blevet for vådt og koldt, sagde vi farvel og gik hjem i varmen. Her så nogen tegnefilm iført skrigpink prinsessekjole, nogen smadrede rundt med dukkevognen, nogen hang en hylde op og jeg prøvede mest af alt at få et overblik over dén vinterferie, der venter på den anden side af natten, og som der lige præcis ikke er nogen, der har forholdt sig til. Det er ikke rigtig lykkes. Lige nu ved jeg kun, at Lillen har en legeaftale i morgen, og at vi skal have spist noget af alle de enlige fiskefileter og halve pakker med surprise-indhold, der fylder i fryseren. Og så planen ellers være at lave lige præcis dét, vi har lyst til. Ligesom vi gjorde idag. Det er nemlig den slags dage, der sommetider bliver til de aller fineste – fordi man hverken forventer eller skal nå noget, og fordi de er sådan en kontrast til hverdagens tøj-på-skynd-dig-spis-nu-færdigt-hvorfandenihelvedeercykelhjelmen-kontortid-hentestress-aftensmadcirkus-trummerum.

Nu ligger jeg i sengen, hvor lyden af et tungt børne-åndedræt blander sig med blæstens rusken i træer og cykler udenfor. Det er en blanding af trygt og en lille smule uhyggeligt. Som altid, når klokken passerer 21, begynder mine øjenlåg at blive tunge – om jeg forstår, hvordan andre småbørnsforældre holder sig vågen til at se film, arbejde om aftenen eller noget som helst andet, ha! Rigtig god aften og GOD vinterferie til Jer, der er så heldige at have den slags ❤️

2 thoughts on “Om dage, der bare er”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *