Om date, slyngevugge og Kaptajn Tissemand

Åh, det var så dejligt at være ude i onsdags! Vi spiste på restaurant Uformel, og det var virkelig lækkert.Men altså, er det kun mig får akut hukommelsestab, så snart tjeneren har fortalt, hvad der er i retten? Som regel kan man gætte sig til det, men her havde jeg simpelthen ikke en jordisk chance. Fx fik jeg en dessert der lignede en overdimensioneret og lettere pyntesyg kålorm – det viste sig at være citrontimianparfait med saltet karamel og syltede solbær. Og så fik jeg den første cocktail i 15 måneder. En dark n’ stormy. Det var fandenfisemig godt! Huxi Bachs nye show var fantastisk. Han er skarp og sjov, og så kan han åbenbart også synge og spille på guitar. Jeg blev en lille smule forelsket. Hvis ikke jeg havde Søren, var jeg gået benhårdt efter Huxi. Så er det sagt.

Den lille bøf havde haft det strålende imens vi var ude og rende. Og da vi kom hjem sov hun… i tremmesengen. Vi har prøvet at få damen ud af slyngevuggen, men succesen var, mildt sagt, til at overse. Jeg var faktisk nået dertil, hvor jeg overvejede at smide to kilo efter junior-slyngevuggen, eller designe noget selv, der kunne rumme et sovende menneske fra baby til konfirmationsalderen. I min vilde ungdom, da jeg gik til syning i Ungdomsskolen, designede jeg selv ting – blandt andet en uldjakke med trompetærmer  (hvilket jo er praktisk i blæsevejr), en top med bar mave og hakkede kanter samt en BH med pladevat i. Jeg tænker derfor, at det ville være piece of cake at bikse en form for hængekøje sammen. Men så havde min mor altså lagt babyen til at sove i tremmesengen, og hun sov fint. Helt indtil kl. 04.30. Det betyder, at de voksne i husstanden har taget sig selv i nakken og er fortsat. I bad om tips, hvis jeg fandt ud af, hvordan man gør – men det har jeg ikke rigtig. Det er noget med en sut, mørke, nusseklud og 85367 gange ”se min kjole” med selvopfunden tekst.  Men det kan altså lykkes!

Nu har jeg bænket mig ved spisebordet, og Lillen ligger i kravlegården og snakker med Kaptajn Tissemand (en blæksprutte med klap for øjet og nogle temmelig mærkelige arme). Hun er simpelthen så glad hele tiden, og har verdens sødeste grin – sådan lidt en skraldlatter, og mor her gør alt for at få hende til at grine. Hvis man var en flue på væggen herhjemme ville man nok tænke, at der var nogen, der ikke havde skruet hovedet helt ordentligt på. Jeg har i hvert fald aldrig set et almindeligt, voksent menneske sige som en ugle med halsbetændelse, lave grimasser og danse mærkeligt på samme tid. Vi har netop været ude at gå en lang tur i solskinnet med en kop kaffe og en bolle med ost fra bageren, Babydaddy har lovet burger til aftensmad og der er stadig 2 afsnit af ”Making a Murderer” på Netflix jeg ikke har set. Jeg klager altså ikke. Kan I have en dejlig søndag <3

sælfi