Om den søde kløe og grimt legetøj

Jeg sidder i sofaen, pakket ind som en sommerfuglelarve i en puppe af uld-tæppe. Min mund klør, fordi jeg har nøddeallergi men alligevel har spist en halv plade Marabou med nødder – nogen gange er det bare det værd at have en kløende mund for (… og ja, jeg er 30 år). Jeg ved ikke helt om man kan kalde det for den søde kløe, men den er i hvert fald forårsaget af noget dejligt sødt og knasende!

Lillen er stadig ikke frisk, så idag har jeg haft fornøjelsen af at være hjemme med den lille frikadelle. Vi har leget med togbane og med dukker, læst om Totte der bager kage og så har vi diskuteret, hvor meget sukker, der må komme på havregrøden. Ikke at det er til diskussion, egentlig. Vi har været en lille tur nede for at handle ind, hvor jeg brugte en formue på juice serveret til noget frygtelig høj umchi-umchi-musik af en ung herre på omkring 11 år, og på at kaste mønter ind i en syngende Postmand Per-bil. Og så var vi i Bilka. 

Jeg fik næsten ikke Lillen med hjem fra Bilka, fordi hun forelskede sig noget så eftertrykkeligt i en kæmpestor enhjørning af plys og glimmer, på tilbud til 399 kr. Hvorfor er det altid det aller grimmeste legetøj børn falder for? Jeg har aldrig nogensinde set mit barn være helt rundtosset over noget i douche farver og god kvalitet. Lige nu ligger hun og tager sig en lur med en anden af hendes store forelskelser: En skrigorange chimpanse, som hun ikke kunne leve uden, da vi sidst var i zoo. Jeg prøvede at sælge chimpansen til hende i  sort eller brun, men damen kiggede på mig med sådan et ”ikke-mere-pis-nu-moar” blik, og sagde: ”Nej. Orange.” Og sådan blev det – selvfølgelig. Men det er en rigtig fræk chimpanse. Forleden kunne jeg høre lyden af kuglepen på papir og Lillen, der med sin mest indignerede stemme sagde: “EJ! Frække abe!” – da jeg vendte mig om og kiggede, havde aben godt fat om en kuglepen, mens den tegnede på en biblioteksbog. Hjulpet på vej af Lillens små, tykke fingre selvfølgelig.

Nu vil jeg hente noget koldt vand til at dulme kløen med, og så vil jeg nyde stilheden lidt endnu. Inden længe vender jeg tilbage med nogle bud på, hvad man kan ønske sig i julegave når man er to år – og legetøj i støvede pastelfarver og den slags er der absolut ikke noget af 😉 God eftermiddag!