Uncategorized

Om en afslutning, en begyndelse, en lørdag og en rekord

Det var en mærkelig dag i går. Det var min sidste dag på mit ”gamle” arbejde, for mandag morgen er både min titel og min fysiske arbejdsplads ændret. Jeg havde cykelkurven fuld af croissanter, da jeg cyklede af sted i går morges. Jeg fik bundet en sidste sløjfe på mine opgaver, pakket mit skrivebord sammen og sagt farvel til mine kollegaer. Da jeg lukkede døren bag mig for sidste gang, var det med favnen fuld af blomster og gaver, og med en tåre eller to trillende ned af kinderne.  Selvom jeg virkelig trænger til nye udfordringer, kommer jeg også til at savne de kollegaer, jeg jo på en eller anden måde har delt hverdag med de sidste mange år. Tænk, at alle de frokoster, vi har spist sammen, møder vi har holdt og ture ned til kaffemaskinen, vi har gået sammen. Fra på mandag er det nogle andre, jeg skal gøre dét med, og jeg glæder mig sådan til at møde dem.

Efter at have taget en dyb indånding, cyklede jeg til Vesterbro. Dér mødtes jeg med min mand til et køligt glas hvidvin, en frokost og en gåtur i støvregnen med hver vores kaffe. Det var lige præcis hvad jeg trængte til, inden vi hentede vores fredagstrætte unger og tog hul på weekenden. Weekenden er altid lidt rock’n’roll herhjemme, synes jeg – der er altid fart på de to unge damer. Og dermed også på forældrene, kan man sige.

I dag har det regnet hele dagen, men det har alligevel været en fin dag. Jeg har været til rytmik med Lillesøster, vi har danset stopdans og ansigtsmalet med nabo-børnene – en prinsesse, en vampyr og en pirat-dinosaurus. Vi har lavet vafler, øvet os i at klippe gækkebreve og så har jeg fået ryddet op på Lillens værelse: Jeg samlede to store poser fyldt med knækkede trylledejsfigurer, tegninger, pinde og sten, halvfærdige rullinger, krøllede klistermærker og enlige Barbie-sko. Min lille samler, der aldrig opdager, at tingene forsvinder lige så stille <3

Det ligger muligvis lidt i generne at være samler, for SE HVAD JEG HAR FUNDET! Billedet øverst er af mig i Børnenes Rekordbog 1998 – med hjemmeklip og en fleecetrøje, der næsten ville være moderne i dag. Jeg var med, fordi jeg sammen med 4 andre havde samlet 8.493 stykker afbrændt fyrværkeri, og hele herligheden tog os 27 timer. Jeg forstår stadig ikke jeg fik lov, især fordi min mor er børne-sygeplejerske, men det er da en god historie at kunne fortælle. Altså, hvis jeg rigtig skal skrue charmen på overfor folk, jeg ikke kender så godt, ynder jeg at fortælle om fyrværkeri-rekorden (som vi i øvrigt slog igen året efter), de 4 år jeg gik til porcelænsmaling OG min karriere som sopran i et kirkekor 😜

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *