Om et tiltrængt jule-hi

Efter flere dages julefejring med masser af gris, sovs og chokolade, har der de seneste dage været en slags stemning af hi eller stilstand herhjemme. Sådan en stemning, hvor vi har sovet til klokken 9 hver dag (ja, den 2-årige er en god feriebuddy) og har spist sen morgenmad med masser af nutella og hvidt brød. Sådan en stemning, hvor man får en hel dag til at gå med at tegne et par tegninger, bygge lidt duplo og bygge hule i sofaen med Ramasjang på tv’et. Og sådan en stemning hvor man ikke har set skyggen af mad, der ikke er jule-rester, og ikke har været ude i den friske luft, i flere dage.

Men det har været tiltrængt, har det. At komme helt ned i gear – helt derned, hvor man faktisk begynder at kede sig lidt. Hvor man overhovedet ikke har nogen ide om, hvad klokken er, eller hvad dag det er.

Vi er kun så småt ved at komme i omdrejninger igen. Til aftensmad har vi spist noget med masser af spinat og tofu, og så har vi været en lille tur i skoven. Og når jeg siger lille, så var det fordi der var nogen der absolut ikke gad bruge deres ben i mere end 8 sekunder ad gangen, og som var bange for, om der boede trolde i skoven. Fordi nogen havde været så dum at bilde barnet ind, at vi skulle i skoven og se om vi kunne finde flotte pinde, nogle blade at sparke i og måske en trold. Men vi fik frisk luft, og ingen blev spist af skovtrolden.

Resten af juleferien skal bruges på at se nogle af de veninder, jeg ser alt for sjældent, til gåtur og kaffe. Hver gang jeg spørger Lillen hvad hun har lyst til at lave, svarer hun ”male”, så det tror jeg også vi skal. Vi har også talt om en tur i svømmehallen, og jeg skal hente en guitar, jeg har købt. Jeg har altid drømt om at kunne spille guitar, og har engang gået til det på aftenskole ude i forstæderne. Aftenskolen var bestemt en spændende omgang – men jeg lærte fandenfisemig ikke at spille guitar. Eller jo, en dårlig udgave af Hey Jude. Men nu skal det være! Det er vist det tætteste jeg kommer på et nytårsfortsæt: Jeg skal lære at spille et eller andet, der ikke er Hey Jude.  Hvis I har nogle idéer til, hvordan man bedst griber den slags an, så giv endelig lyd 🎸