Uncategorized

Om frygtløshed, toast og tidlig morgen

I morges, mens Vesterbro endnu ikke havde set dagens lys, gik jeg zig-zag mellem brækklatter og glasskår for at købe morgenmad hos bageren. Der var helt, helt stille bortset fra mine hurtige skridt og en mand, der cyklede rundt med en flaskefyldt cykeltrailer. Klokken var ikke engang 6.30 endnu. Lillen stod nemlig meget, meget tidligt op i dag. Eller i nat, for det er det vel ret beset når klokken starter med 5. Hun kan fint sove længe i hverdagene – så længe at hendes forældre næsten kommer for sent på arbejde. I weekenderne er hun derimod gerne klar til havregrød, Frode Får og højtlæsning lidt tidligere.

Da sove-øjnene havde lagt sig og jeg havde fået kørt noget Nutella og kaffe i løgnhalsen, blev dagen alligevel fin: Solen har skinnet så smukt, og jeg har hængt ud med min søster – Søren har været på mandetur af dén slags der indeholder ishockey, øller og mad med gris i.

Min søster og jeg gik en lang tur gennem Vestre Kirkegård, mens Lillen sov i klapvognen. Vi sad i det store vindue på Rallys i Sydhavnen og kiggede på mennesker, mens vi drak stærk kaffe og spiste toast. Sydhavnen er, lidt ligesom Vesterbro, et broget kvarter: Der er mænd med udspilede maver der drikker gulddamer til morgenmad. Der er børnefamilier med dyre barnevogne. Der er gamle mennesker, der har boet der siden dengang Anker Jørgensen slog sin folder på Borgbjergsvej og der er studerende, der har fundet et billigt værelse i de gamle lejligheder. Jeg bliver aldrig, aldrig nogensinde træt af byen og dens mange forskellige liv. Især ikke i kombination med koffein og smeltet ost.

Da Lillen vågnede og kaffen var drukket, trillede vi over til dyreparken. Lillen var helt og aldeles frygtløs! Hun prøvede at mase pølsefingrene ind til de største høns, jeg nogensinde har set. Hun galoperede hen til et stort får som var tæt på fritgående – ”UUUUHHHH!!!” sagde moren og sprang efter. Damen fodrede kaninerne og ville gerne klappe hestene, selvom de var KÆMPE store i forhold til hendes 90 centimeter (…og sådan set også i forhold til mine 1.76 cm.). Jeg er ikke sikker på at mit nervesystem holder til dét med at være nogens mor i længden. Selvom der var dyr und alles var det bedste at  hoppe i mudder og træde i samtlige hestepærer. På vej hjem i 3A udgjorde vi altså en noget ildelugtende og beskidt flok.

sydhavn 2

Nu er Søren kommet hjem igen og Lillen har vist savnet ham. Det er godt nok sødt at hun nu kan vise dét – de andre gange han har sovet ude har hun været en lille bitte kødklump.  Nu sidder de og synger om tommelfingre og undulater med ondt i maven. Jeg må hellere finde på noget aftensmad, men lige nu kan jeg kun komme på sådan noget snasket takeaway. Lige idag tror jeg dog ikke der er nogen der siger nej til dén slags – sådan en mandetur er åbenbart hård kost for sådan en 30-årig  far-type 😉

Ha’ en rigtig dejlig lørdag aften, med eller uden vilde dyr og friture!

2 thoughts on “Om frygtløshed, toast og tidlig morgen”

  1. Jeg er normalt ikke så god til surroundings-beskrivelser, men har lige læst Jesper Steins Aisha, og blev (for en af de sjældne gange) fanget ind af hans Nørrebro-skildringer.
    Din blogpost her kunne lidt af det samme (altså fange mig ind af dine fine Sydhavn/Kbh-beskrivelse), og det gjorde mig mega glad.
    Det synes jeg bare lige du skulle vide. 🙂

    1. Hej Signe! Tusinde tak, det er jeg glad for at høre – den bog lyder i øvrigt som én, jeg må kigge nærmere på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *