Uncategorized

Om gaver og gode gerninger

Jeg elsker at give gaver. Jeg er sådan én der laver lister over, hvad folk skal have i julegave, flere måneder i forvejen – og når vi når 1. december, har jeg som regel alle gaverne i hus. Da jeg var yngre lavede jeg ofte gaverne selv (og folk blev altid smadder glade for en kakkel-gone-bordskåner med en Pluto i fuldt firspring, eller hjemmelavede sæber der skulle ligne fisk, men mest af alt lignede en brandskade). Det gør jeg ikke mere. Til gengæld synes jeg det er toppen at gå rundt i Magasin og finde alle mulige dejlige ting.

Jeg kan selvfølgelig også godt lide at få gaver, især dem, der betyder noget særligt: Dem jeg fik, da jeg blev færdig med min kandidat og havde forsvaret mit speciale. Dem jeg fik, da jeg blev mor. Und so weiter.

Til gengæld har jeg også fået min del af halløj-gaver. Da jeg var 13 år fik jeg i julegave af mine forældre en concealer og en dims til at presse hudorme ud med – jeg havde ikke ønsket mig det, og oplevede ikke mig selv som en bumsefrans (men måske var det fordi jeg havde så travlt med at male på kakler og lave grimme sæber, at jeg ikke lagde mærke til det? ). Samme jul fik jeg to cardigans fra Føtex i størrelse 44/46. Dengang var jeg en tynd pind, og meget langt fra dén del af størrelsesskalaen, men som min mor sagde så ”krymper ren bomuld jo i vask”. Den mest pinlige gave var dog én jeg fik til min 15-års fødselsdag. Jeg skulle holde stor fest i haven, med buffet og det hele, og hele min familie og alle mine venner var med. Jeg var center of attention, da jeg skulle åbne gaver, men da jeg åbnede én af dem, havde jeg lyst til at ligge mig ned og krepere i al stilhed: Gaven fra en veninde indeholdt en bamse, der lignede en diller, og en bog om ”hot sex”. Jeg havde fladt hår, sang i kirkekor, havde undertøj med Snoopy på og var voldsomt uerfaren ud i noget som helst der kunne relatere til min nye bog – så det var bare en alletiders gave.


 

Hvad skal al denne her snak om gaver til for? Jo, min søde veninde Michala har sat et fantastisk initiativ i værk! Nu er der jo under 3 måneder til jul, og dermed tid til årets gaveræs. Mens de fleste af os sikkert sidder med et mindre bjerg af gaver den 24. december, er der også nogen, der ikke får særligt mange gaver – hvis nogen overhovedet.  Michala har sat gang i en indsamling af julegaver til børn, der bor på Røde Kors’ asylcentre på Sjælland, og som ikke har deres mor og far hos dem. De fleste er drenge mellem 15 og 17 år, men der er også mindre børn og piger iblandt. De fleste kommer fra Syrien, Eritrea og Afghanistan. Hvis man har lyst, er man  mere end velkommen til at købe en gave til 50-100 kroner og aflevere/sende den til Michala frem til 20. december. Man kan læse meget mere om det her.

Jeg og Lillen skal i hvert fald på gavejagt. Jeg ved ikke helt hvad sådan nogle store knægte ønsker sig, men jeg ved én ting: De skal hverken have diller-bamser eller en hudorme-udpressere.

2 thoughts on “Om gaver og gode gerninger”

  1. Sofie, du er så sjov – jeg griner højlydt. Tak for en superfin blog. Det er hyggeligt at følge med i dit og lillens liv. Og sikke et fint initiativ din veninde har taget! Kh Miriam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *