Uncategorized

Om gråd, svingom og frysepizzaer

I morges da jeg skulle på arbejde, cyklede jeg ad H.C. Andersens Boulevard. Den kolde forårsluft blandede sig med lyden af ringeklokker, bilernes udstødning og en behagelig mandestemme i mine ørebøffer. Jeg lytter for tiden til Politikens Podcasts ”Plus Én” når jeg cykler. Det handler om forældreskab i alle mulige afskygninger, og denne episode handlede om Johannes, der har en datter med Downs Syndrom. Han fortæller så fint om uvisheden og bekymringerne – blandt andet om, hvordan det føles at få beskeden om, at der er 50% risiko for, at datteren ikke ville overleve fødslen. Og om, hvordan han tog til det vindblæste Thy, for at tale med en psykolog. På et tidspunkt siger han:

Jeg har dealet med følelsen af at jeg ville miste hende, og det gjorde jeg ikke. Jeg har dealet med følelsen af at hun ikke ville kunne noget, og det kan hun (…) Jeg har lært, at jeg kan virkelig bekymre mig om meget der er ligegyldigt. Og det har vist sig, at det bliver gjort til skamme, eller at det ikke er så vigtigt, fordi kærligheden vælter alt andet bagud

Og så græd jeg. Lige så stille og helt for mig selv, lige dér midt på en af Københavns mest befærdede veje. Det er jo lige præcis det kærligheden kan – den sender alt andet til tælling. Jeg kan kun anbefale de podcasts.

Efter arbejde hentede jeg Lillen, der lige var vågnet fra lur og derfor var et noget groggy selskab på cykelturen hjem over Amager Fælled. Den groggy stemning lettede dog efter en figenstang og noget Alberte; vi har fået en fin tradition med at danse et kvarters tid når vi kommer hjem om eftermiddagen. Så skruer vi op for ”Tju Bang Chokolademand” eller lignende, og så tager vi en svingom – på dén der måde, hvor man træder ét skridt den ene vej og ét skridt den anden. Det er ren skolebal i 6. klasse, bare uden røde pølser og sodavand. 

Og så har vi spist frysepizza til aftensmad. For tredje gang på halvanden uge! Resten af dagene har vi spist rugbrød. Om det er kedeligt? JA! Vi har længe kørt med Årstidernes Vegetarkasse, men efter flytning har vi ikke fået meldt os til igen. Vi er helt ude af træning med madplaner og indkøb, og det her er altså resultatet. Til gengæld tager det kun 11 minutter at lave aftensmad 😉 Planen for weekenden må altså være at få handlet ind og lavet noget mad, der ikke falder helt uden for kostpyramiden. Vi skal også til rytmik, til loppemarked og fikse de sidste ting i lejligheden. Og jeg har endda fri på mandag. Livet som offentligt ansat <3

God weekend!

regnvejr

2 thoughts on “Om gråd, svingom og frysepizzaer”

  1. Skønt indlæg Sofie! Kender godt det der med at vande høns midt på travle gader og stræder….
    Jeg hader gode råd, men hvis du har lyst til et par hurtige madtricks, så har jeg netop flashet et par på min blog: http://skøreliv.dk/?p=1981
    Jeg tror ikke du har været på besøg hos mig før, så jeg vil bare sige, at det på ingen måde er min sædvanlige stil at strø om mig hverken med madopskrifter eller gode råd.
    Kram fra mig – og god weekend! ❤️

    1. Tak! Du kan tro jeg har været på besøg på din fine blog – jeg skal nok øve mig på at efterlade en hilsen ind imellem også ☺️ alletiders med tips, gracias! Ikke mere frysepizza for nu 🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *