Uncategorized

Om grænser

Altså ikke landegrænser. Eller ”lad-være-med-at-pruste-mig-i-hovedet-selvom-der-er-mange-mennesker-med-bussen”- grænser. Men den slags grænser et spektakel på halvandet år prøver af.

Jeg ligger barrikaderet i sofaen, og har netop indhaleret en omgamg Marabou. Stuen ligner noget, der er løgn, og køkkenet er ikke ryddet op efter aftensmaden. Men jeg ligger her, fordi jeg fortjener det – paskesjøløvøbian (som de siger i L’oreal-reklamerne). I går var Søren ude og spise med nogle venner, og jeg var altså alene hjemme med Lillen. Der blev hældt kakao udover HELE køkkenet, jeg fik skæld-ud mindst 25 gange i timen og så nægtede damen at sove. Eller, hun powernappede fra 19 til 19.30, og derefter underholdt hun frem til 24.30! HALV ET! Manner, det var til sidst en temmelig træt og slidt type, der skulle forestille at være nogens mor.

Jeg troede på bedste rookie-facon at stædige, viljefaste, trodsige og egenrådige børn først var noget vi skule stifte bekendtskab med når Lillen nåede en 3-4 år.  Det var det ikke. N-E-J er tidens buzzword her på trejde sal:

NEJ, du skal ikke gøre dig slatten når nogen prøver at løfte dig. Det er møgsvært at løfte et 12-kilo tungt og modvilligt bløddyr.

NEJ, du må ikke smide pasta ned på gulvet. Eller torskerognsmadder. Eller figenstang. Eller majs. Især ikke når der er blevet støvsuget for FEM minutter siden.

NEJ, du skal ikke kaste sutten ud gennem tremmerne på din seng, når nogen prøver at putte dig, eller ruske fuldstændigt uhæmmet i tremmerne.

NEJ, du kan ikke leve af figen-stænger og havrefras.

NEJ, du skal ikke rive din mor i hovedet. Eller i håret. Eller nogen som helst andre steder. R.I.P. hud-på-venstre-side-af-næsen.

NEJ, du skal ikke forsøge at tage flugten ned fra puslebordet. Hver. Eneste. Gang.

NEJ, du skal ikke bade dine hænder i mælkeglasset. Eller hælde mælken ud på bordet og pjaske i det.

NEJ, du skal ikke trække TV-stikket ud, tænde for vaskemaskinen eller noget som helst andet med strøm i.

NEJ, du skal ikke gemme dig, hver gang du bliver bedt om noget. Men til gengæld får hun 5 point for valg af gemmesteder:

gemmebølle

…. Og så prøver man at se rigtig voksen og bestemmer-agtig ud. Det går, lige indtil den lille dame stikker én et skraldgrin eller et smækkys, og så bliver man jo ligeså blød som en ostehaps efter en eftermiddag i solen. Men det skal skjules godt, for ellers lærer de det jo aldrig – og jeg vil altså helt ærligt nødigt sende nogen ud i livet, der river folk i håret og kaster med torskerogn.

8 thoughts on “Om grænser”

  1. Åh Gud, hvor er jeg lettet over at der findes andre af slagsen – både børn og forældre! Nøj man bliver træt 😳

    1. Haha, ja! Nogle gange har man bare lyst til at inhalere en flaske rødvin, skrue op for Netflix og lade som om man har glemt at man er nogens mor 🙂 Jeg tror det går over!

  2. OMG, det er så meget mig, du lige har beskrevet der! Suk. Drengen er ikke engang 16 mdr – hvordan skal det dog gå, når han er 2, 3 og teenager..!?

  3. Hahaha! Der er vi også! (Lillen er et par uger ældre end vores datter) 😳 Vi har været derude hvor vi har tænkt om det ville hjælpe bare at ignorere det? Og at de bare klarede den der opdragelse i vuggestuen 😉

  4. Haha, jeg genkender det hele! Bortset fra det med kort søvn 🙂 Du klarer det fint! Min søn havde en lang periode med noget anderledes søvn lige da han var 1,5 år. 1 måned senere stoppede det – det var sgu hårdt.

    1. Årh, en hel måned er også lang tid når man har vænnet sig til at de ikke vågner 308536 gange om natten mere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *