Uncategorized

Om hvidløgsånde, Vega og kønsbehåring

Klokken er snart midnat. Jeg sidder helt alene i stuen, og har en stædig smag af hvidløgsdressing i munden. Min lille familie sover inde ved siden af, og naboen skråler med på ”Vi to” af Medina, mens de tramper rundt.

Her til aften har jeg været til koncert med Fallulah i Vega sammen med en veninde. Det var en super fin koncert, og jeg var meget positivt overrasket.  Jeg kendte ikke rigtig Fallulahs univers i forvejen, men stod alligevel sådan her det meste af koncerten:

Da sidste nummer var færdigt hentede vi vores jakker, og med skuldrene oppe om ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne gik vi op ad Istedgade. Jeg fik overtalt min veninde til en durum på yndlings-stedet Ankara. Hvis I nogensinde mangler en god falafel på Vesterbro, så er det altså dér, I skal lede! 3 minutter efter at vi havde tygget af munden, kunne jeg plante luksuslegemet i sofaen. Manner, jeg kommer til at savne at bo fem minutter fra alt, hvad jeg overhovedet skal bruge. Nu har jeg bikset en dej sammen, der hæver i køleskabet, så der er friskbagte boller til morgenmad i morgen. Ingen fadøl og fest til de små timer her #mommylife.

Det er faktisk anden gang på en uge, at jeg er i Vega (jeg er i gang med at løbe de sidste Vesterbro-horn af mig, forstås). I mandags var jeg af sted med min mor og lillesøster, hvor vi hørte danske fortolkninger af Leonard Cohens sange. Vi startede med en omgang daal og en øl på en café rundt om hjørnet, for lidt i otte at indfinde os i hvad man kan kalde en slags mekka for Politiken-segmentet: Der var FULD skrald på gråsprængte korthårsfrisurer, Desigual-kjoler og ravsmykker. Der gik charterferie i den på siddepladserne, hvor der blev spærret sæder med sjaler, stokke og hvad man ellers har ved hånden. Vi kom lidt for sent til de bedste pladser, men som min mor så fint sagde: ”I det mindste står vi tæt på baren”. Det var en rigtig god koncert, med en masse fine fortolkninger fra bl.a. Katinka, Nikolaj Nørlund og Steffen Brandt. Den ultimative optur dén aften var dog Bisse, der mødte op i en form for heldragts-fiskenet med hul til kønsbehåringen, rød neglelak og en halskæde med nogle seriøse simili-sten:

bisse

Jeg kan ikke helt kalde Lillen for en bisse, uden at få ovenstående billede på nethinden. Såehm… Det prøver jeg at lade være med 😉

Nu er naboen skiftet til at synge/råbe/bræge med på ”kun for mig” med Medina, så jeg tror jeg vil finde et par ørerpropper frem og hoppe ind til Lillen og Søren. Godnat herfra tredje sal!

2 thoughts on “Om hvidløgsånde, Vega og kønsbehåring”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *