Skip to content

Om jeg vil have hjælp til at klæde min “nye krop” lækkert på fra inderst til yderst? Gu vil jeg da ej.

Forleden var jeg og Lillesøster i Magasin. Efter at have betalt for to par strømpebukser, fik jeg stukket en flyer i hånden. Det var en invitation til barselsformiddag med croissanter, kaffe og en personlig shopper, der kunne hjælpe med at klæde min “nye krop lækkert på fra inderst til yderst”. Jeg havde lyst til at krølle flyeren sammen og kaste den tilbage i hovedet på ekspedienten, men det tog mig et par dage at mærke efter hvorfor.

Der er så meget fokus på kroppen og æstetikken omkring den. Man har ikke helle, blot fordi man netop har født. Og det er lige præcis dét, der gjorde mig lidt ekstra gråhåret midt i Magasins børneafdeling: Lækkert tøj og personlig shopper taler lige ind i de uhensigtsmæssige forventninger, vi har til kvindekroppen, også de kroppe, der lige har præsteret at lave et nyt menneske: Vi skal være stærke, slanke, smukke. Kroppen bliver kapitaliseret, optimeret og gjort til et issue. Og gu gider jeg ej. Jeg vil have lov til at gå rundt i forvaskede joggingbukser og have blævrende maveskind i fred. Det er okay. Jeg er okay. Også selvom jeg ikke kan passe mit tøj i str 38, og selvom jeg spiser så meget pizza, at pizzabudet snart burde få sin egen nøgle til opgangen.

Jeg  er til gengæld begyndt til efterfødsels-genoptræning på den helt chill måde. Og det er tiltrængt; ved sidste træning skulle vi lege fangeleg (ja, hej folkeskole) – men jeg forstrak et eller andet i ballen og var nødt til at tage en time-out. Der er bare fødder og indimellem også bare bryster. Musikken vi træner til minder om en halvgammel zumba-playliste med “Moves like Jagger” og deslige. Indimellem falder instruktøren ud af musikkens takt, og mens jeg bliver helt stresset af manglende rytme, er det på en måde også befriende. Babyerne ligger på en måtte i midten og savler, grynter eller hvad sådan nogle nu fordriver tiden med. Vi laver også knibeøvelser i rundkreds og jeg har svært ved at holde koncentrationen, når instruktøren siger “knib goooodt op om endetarmen” og der er HELT stille i salen.

Jeg har ikke travlt og ikke nogen deadline eller slutmål, men jeg vil gerne passe på skroget. Det skrog, der har båret to børn, født dem og efterfølgende slæbt dem rundt i arme og vikler. Den fortjener intet andet end kærlighed og et stort hi-five. Ikke shapewear og personlig shopper. Jeg siger ikke at pizza bianco med kartoffel og fangeleg i en gymnastiksal er vejen at gå, men jeg siger, at man skal være sig bevidst om de krav og forventninger, der er til os og tilvores kroppe. Når de bliver sagt højt, og når de bliver sneget ind i din hånd i Magasin. Uanset om man har det lækkert med at løbetræne, spise palæo eller køre sofastilen, er det lige præcis dét, man skal gøre. Men gør det for din egen skyld. Det er jo din krop.

 

4 Comments

  1. Ida Ida

    HØRT!!!!!!!!!!! Og en masse ! fordi der åbenbart skal være 15 karakterer i en kommentar!!!!!

    • Sofie Ude Sofie Ude

      JA MAND!!!!!!!!!!! 🙌🏼

  2. Amalie Amalie

    Seriøst, den magasinreklame har jeg også set! Blev så pisse vred!!! Som om man skal være tilbage i præpreggoshape inden en måned ellers er det for sent og så kan mam ligeså godt skifte garderoben ud og give op.
    Jeg har altså kørt barselsuniform i løst tøj på repeat indtil en dag 10 måneder efter fødslen hvor jeg pludselig kunne passe bukserne.

  3. Sofie Sofie

    Hvor går du til efterfødselstræning? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *