Uncategorized

Om kreativt klarsyn og køkkenhygiejne

Lillen har aldrig brugt en bamse eller en lille klud til at putte med, når hun skulle sove. Siden hun lærte at bruge sine arme har hun brugt… hår. Hun nusser både sit eget hår (hvorfor der er klippet to store, strategisk placerede huller i hendes sove-hue i vuggestuen), men aller helst nusser hun en andens hår. Det har betydet, at putning i lang tid har involveret et voksenkranie presset mod tremmerne i tremmesengen samtidig med en babyhånd der har ligget lodret op ad sengeranden for  at kramme håret på den voksne mest muligt. Meget hyggeligt, men også temmelig ukomfortabelt.

Men så skete det! Undertegnede fik intet mindre end et kreativt klarsyn! Jeg havde nogle gamle clip-in-extensions liggende, og dem har jeg nu bundet fast til tremmesengen. Så er der masser af ubegrænset hårnusseri og en glad, sovende baby – og samtidig er der mindre mor/far med hold i nakken og tremme-mønster på kinden. Dét er da genialt!

genialt

Hvad der til gengæld ikke er genialt er at bage pølsehorn med en snottet halvanden-årig. Og ja, jeg taler af erfaring.

I dag havde jeg fundet den store overskuds-hat frem, så da vi kom hjem fra vuggestue med frost-røde kinder og sne på jakkerne, blev der blandet dej og skåret pølser. Der var mel og dejklatter ud over det hele, men Lillen hyggede sig helt vildt. Jeg har tidligere skrevet om hygiejneaspektet ved inddragende madlavning, og igen idag var jeg glad for, at jeg ikke havde Fødevarestyrelsen på besøg, for jeg tror, jeg ville få en sur smiley. Nej, de ville nok lukke stedet lige med det samme. Jeg ved at Fødevarestyrelsen kan lukke ting akut, for det gjorde de ved shawarma-biksen ved mit gymnasium. Det var også et virkeligt tarveligt sted, fx var der ingen håndvask, men shawarmaerne smagte helt fint. Før det var en shawarmapusher var det en pølsevogn, og eftersigende holdt pølsemanden sin kone indespærret i pølsevognen. Nu er stedet brændt.

Nå, men tilbage til pølsehorns-værkstedet, så slikkede Lillen på alle pølserne, inden de blev pakket ind, og som om det ikke var ulækkert nok, så nyste hun godt og grundigt ned i bagværket. Dét blev dråben (badum-tisj!) der gjorde pølsehornenes afslutning til et enmandsprojekt.  De smagte nu godt nok – og heldigvis blev de varmet godt igennem i ovnen 😉

 

 

 

5 thoughts on “Om kreativt klarsyn og køkkenhygiejne”

  1. Sådan en ovn kan klare mangt og meget, sikkert også hvad der nu skulle være kommet på de pølser indledningsvist… Det lyder brand-hyggeligt! ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *