Uncategorized

Om matadorpenge og Borgerdyret Carsten

Kender I den dér følelse af at være på slankekur, men komme til at spise en højsnegl til morgenmad – og så tænke, at dagen alligevel er smadret, og så bare give den fuld smadder med chips, cola og pizza resten af dagen? Sådan en dag havde jeg i går. Det var bare ikke med mad.

Det startede ellers fint. Jeg sad på en café sammen med Lillen. Jeg fik latte og en ostemad, og Lillen nød en smoothie (eller, så meget der nu ramte munden – det meste landede vist på trøjen). Bag os sad en ældre herre i en sæl-pels og havde lyd på hans udåndinger. Jeg havde lige købt nogle støvler, som jeg har kigget efter længe. Alt godt, med andre ord.

Og derfra tog det ligesom fart. Jeg købte en skjorte. Og en sweater, der fælder som ind i helvede, men hvis jeg bare står helt stille og ikke rammer andre mennesker, så er den helt perfekt. Og så købte jeg en bluse til Lillen, selvom hun ikke mangler nogen bluser, men den er smadder blød.

Jeg kom også forbi en forretning med børnesko på Istedgade, der havde ophørsudsalg. Lillen kiggede på mig med store øjne, og til sidst overgav jeg mig og købte de sødeste sko (her og her), jeg nogensinde har set, til hende.

Jeg købte også nogle små bitte hårspænder. Hendes pandehår er temmelig langt efterhånden, og én fra mødregruppen syntes, at hun lignede ”Borgerdyret Carsten”, når ikke det var børstet ud til siden. Borgerdyret Carsten er sådan én, der hidser sig op til møder i grundejerforeningen, og sådan én der brokker sig, hvis kassedamen har slået bananerne ind til 1 krone for meget. Og sådan én gider man jo ikke ligne, tænker jeg – og særligt ikke, når man er 6 måneder gammel. Det så meget fint ud med hårspænde i de 15 sekunder, hun havde det på. Lillens mor blev nemlig grebet af en frygt for, at spændet ville falde ud og komme i babyens gale hals, så hun tog det ud igen. Hellere Borgerdyret Carsten end nogen, der ikke kan få vejret, tænker jeg.

“Men NU er det også slut”, sagde jeg igår aftes, da min kommende mand påpegede, at fælleskontoen ikke er fuld af matadorpenge, og at der jo er nogen, der skal holde bryllupsfest senere på året. Og jeg mener det faktisk. Fra Marts står den nemlig på barselsdagspenge. Det her var den sidste nadver. I stof-og-læder-udgaven.

Publikation1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *