Skip to content

Om min modelkarriere, solskin og rytmeæg

I fredags sad jeg og arbejde på Café Sonja, mens jeg drak kaffe og ventede på, at klokken blev 15 så jeg kunne hente Lillen i vuggestuen. Der var en ansat der kiggede på mig, og sagde ”undskyld… men du har virkelig pæne hænder. Vi er lige ved at få taget nye billeder til vores hjemmeside, og skal bruge én med pæne hænder… såeh… må vi låne dine?”. Selvfølgelig måtte de det! Mig og mine pæne hænder sad derfor og gramsede lidt på noget croissant og holdt så lidt akavet som muligt om kaffekoppen, mens fotografen knipsede.

Jeg er snart ved at være garvet udi modellivet (LOL). Jeg har været på forsiden af en brochure for et tilbud om seksualundervisning i Københavns Kommune. Det var i dén grad et ømt syn, for jeg havde platinblonde fletninger i hele håret og var bleg som en maddike. Jeg har også været model for en fitnesskæde, hvor jeg skulle lade som om jeg kørte noget holdundervisning og efterfølgende skulle jeg lave ‘planken’. Sidstnævnte var ikke ligefrem noget, jeg kunne finde ud af – og fotografen drillede mig med, hvor meget mine arme rystede. Og om lidt er jeg – eller mine hænder – således at finde på Sonjas hjemmeside. Unique Models: I ringer bare.

Ellers er weekenden gået med at nyde forårssolen på legepladsen i Skydebanehaven. Det er den bedste legeplads i området, for de har både noget for babyer og de større børn. Lillen fik balloner af nogle søde pædagoger, vi gyngede, legede i tunnel og spiste figenstang. Man bliver bare et mere overskudsagtigt menneske af solskin, ikke? Og så føles det sådan lidt fart-i-en-smart-agtigt at have solbriller på selvom det ikke er sommer, og det skal man aldrig gå af vejen for at være engang imellem.

ballonbølle

Vi har også brugt weekenden på at bage boller og spise dem med Nutella, og på at tegne noget der ligner 500 tegninger. Til sidst blev jeg så træt af at tegne tændstiksmænd/stjerner/blomster at jeg gik i Tiger og købte nogle malebøger – det er liiidt mere overskueligt at hjælpe med at farvelægge, end at skulle finde på selv. Lillen har lært at sige ”rist” og ”tørstig”, og så har vi solgt vores vaskemaskine (… og derfor hængt ud i vaskekælderen aka det oplagte sted for en crimescene. Uff!). Jeg har pakket mine læderjakker frem (YES!), og så har Lillen og undertegnede været til rytmik. Vi går hos Spillebillen indre by, og jeg synes det er super godt. Lillen elsker det og er smadder god til at give den gas med rytmeæg, faldskærm og fagter. Jeg kan bare godt lide at rende rundt i strømpesokker og synge med, når nogen spiller guitar. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne spille guitar, men jeg har aldrig haft tålmodigheden til at lære det – om end jeg engang kunne spille Yellow Submarine, så der ikke var et øje tørt 😉

tegnebølle

Nu har aftenmørket sænket sig over Vesterbro. Jeg har hevet dynen med ind i sofaen og skal til at kigge på ting til Lillens nye værelse. As we speak er der 16 dage og 14 timer til, at vi tjekket ind i 2300 København S.

Rigtig god aften!

7 Comments

  1. Glæder mig så meget til at male malebøger i solskin også. Jeg bliver også helt glad i hjernen pt af al det lys og varme💓.

    – A

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Man kan ikke andet end at blive glad 😎 Foråret kan bare komme an!

  2. Spillebillen rocker og ruller; vi har været SÅ glade for at gå der! ❤️

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Enig! 🎼🎸💃🏼

  3. Du er fandeme sjov! Er glad for at jeg fandt frem til dig via Dittek.nu-bloggen.

    Kan se du er tidligere vesterbrogenser, og nu amagerianer – så kører jeg den videre som ung mor her på Vesterbro. Nogen skal jo overtage 🙈😄

    / kh din nye trofaste følger!
    Sissel – livetsomungmor.dk

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tusinde tak! Og velkommen til 😀 ej hvor er jeg glad for at nogen overtager Vesterbro-stafetten, så må jeg hellere følge med på din blog! God dag ✌🏼️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *