Skip to content

Om opdagelsesrejse og helse-“burger”

Yeeeha, for et fantastisk forårsvejr! Her er ikke en sky på himlen, kaffen er varm og Lillen sover middagslur (og vi er lige kommet hjem fra rytmik, så dem bliver sikkert lang!). Søren er ude og fiske efter gedder i de københavnske søer, så damerne er alene hjemme i dag.

Solen skinnede også i går, da jeg hentede Lillen i vuggestuen. Vi gik hånd i hånd ned ad Istedgade og kiggede på busser, cigaretskodder og butikkernes skilte. Lige pludselig stak en midaldrende herre, der havde en kraftig dunst af alkohol hængende omkring sig, hovedet helt ind i Lillens hoved og sagde: ”FREJA ER SSCCHHU DA ET GODT NAVN!”. Lillen, der i øvrigt ikke hedder Freja, klamrede sig til mine ben. Manden stak hovedet endnu tættere på og halvvejs råbte: ”UNDSCHHYLD HVISSH JEG GJORDE DIG BANGE”. Det viste sig at han skulle til Odense, men allerførst ind i kiosken efter forfriskninger til turen. Håber han er kommet godt frem.
Udenfor en café sad to vældig smarte unge damer og drak kaffe, og den ene havde lagt sin pels på stolen ved siden af hende. Lillen stoppede, spærrede øjnene op og pegede med de små pølsefingre på pelsen og sagde: ”VOV VOV VOV”. Det var meget sødt til at starte med, men efter 16 omgange VOV tror jeg ikke den unge dame syntes det var så fedt, at hendes pels lignede noget der spiser hundekiks. Jeg elsker, hvordan en tur på nogle få hundrede meter kan blive en hel opdagelsesrejse med sådan et lille menneske som sidekick.

Da klokken nærmede sig puttetid, og efter at have tegnet 500 tegninger, smurt torskerognsmadder og sunget Lille Peter Edderkop, satte jeg mig op på cyklen og cyklede mod Østerbro. Jeg skulle spise sammen med tre veninder fra studiet, og det var så hyggeligt. Jeg har næsten kendt dem i 10 år, og der er bare et eller andet særligt omkring at vokse ind i voksenlivet sammen – vi kender hinanden rigtig, rigtig godt. Vi er endt i alle mulige forskellige hjørner af voksenlivet i forhold til karriere, børn og bolig. Vi kan snakke om alt muligt, og heldigvis er det ikke nogle damer, der pakker tingene ind.  I går lærte jeg for eksempel et nyt udtryk, da min ene veninde fortalte om en arbejdsopgave, der var kommet som en overraskelse: ”Det var som at få jaget den op tør-analt!”. Så fælt, og så perfekt på samme tid. Vi drak rødvin og hentede burgere fra Souls. Dét er sådan et Østerbro-sted der serverer vegansk mad uden gluten (!!!), så jeg tænker egentlig det var lidt flot at kalde dét, jeg satte tænderne i, for en burger, men det smagte ganske udmærket 😉 Jeg var hjemme i seng lidt i midnat, og blev vækket i morges lidt over seks af mit afkom, der gerne ville ligge kind-mod-kind, og som trængte til en frisk ble og en omgang øllebrød.

Nu vil jeg drikke resten af kaffen, og så kaste mig ud i noget maling. Jeg har brugt en halv månedsløn på at købe maling og lærred, fordi jeg har et billede oppe i hovedet, som jeg godt kunne tænke mig at have hængende over sofaen i den nye lejlighed. Det bliver sikker noget værre halløj, men altså… Så har jeg i det mindste gjort et forsøg.

Rigtig, rigtig god weekend med eller uden rytmik, helse-burger og malerpletter på tøjet!

store bølle

4 Comments

  1. Det udtryk fortjener klart at blive brugt mere, jeg vil straks begynde at inkludere det.
    Jeg bruger “som at blive akut suprise-penetreret” pt., så en afveklsing dertil er god at have på lager.

    – A

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Ej hvor er det også et fint udtryk 😂

  2. Jeg var i zoo for nyligt med min søn på 3,5, da han udbrød “Hvad er det for én?” Og pegede – på en dame i pels….

    (Og nej, jeg er ikke spam, som din blog prøver at bilde mig ind, når jeg vil kommentere…)

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Haha! “Det var engang en masse små, søde mink, skat”. Børn, altså 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *