Uncategorized

Om planlægning eller mangel på samme

Mine hænder var lidt rastløse. Jeg kiggede rundt. På de farvestrålende malerier. På de efterhånden noget krøllede magasiner på bordet foran mig. På de andre i venteværelset, mens jeg forestillede mig, hvorfor de mon skulle til lægen. Man kunne ikke se på mig, at jeg var der, fordi jeg havde nogen inde i maven. Nogen, der var på størrelse med en kikært, men alligevel havde gjort mig træt og en lille smule kvalm. Jeg skulle til den første samtale om kost og motion, have lavet en vandrejournal og dén slags.

Det blev min tur og da jeg sad overfor lægen spurgte hun, om vi havde forsøgt at få et barn længe. Jeg svarede noget med, at det egentlig var kommet lidt som en overraskelse – en dejlig og velkommen én, men altså en overraskelse. Imens jeg følte mig lidt som Malou Stella fra De Unge Mødre, hvis mor husker hende på p-pillerne, fordi hun skal til havnefest. ”Ved du hvad?” sagde lægen og kiggede på mig, ”det skal du bare være glad for. Det kan være så frustrerende at ville det, når det ikke lykkes”. Dér gik det op for mig, at jeg ikke skulle synes, at det var en lille smule kikset at blive uplanlagt gravid, men at jeg i stedet skulle føle mig meget, meget heldig.

Jeg tror jeg syntes det var lidt kikset, fordi jeg tænker, at børn er noget, man planlægger – ligesom man planlægger at tage en uddannelse, skifte job eller købe en lejlighed.  Det skal jo passe ind, ikke? Men helt ærligt, kommer der nogensinde et tidspunkt, hvor det passer perfekt?

På sin vis var tidspunktet perfekt for os, vi vidste det bare ikke. Der var en arbejdsopgave, der kunne være afsluttet. Vi havde talt om roadtrip i USA og rundrejse i Mellemamerika. Men Lillen ville frem i verden – hendes far arbejder med at planlægge et milliardbyggeri i København (ja, der findes faktisk nogen, der kan finde ud ad Excel!), og når ikke engang han kunne planlægge det, så ved jeg ærlig talt ikke, hvem der ville kunne. Heldigvis. For nogle gange er det altså fantastisk, at livet tager nogle pudsige smutveje, selvom det kan være uventet, uforudsigeligt og en lille smule overvældende. Vi var slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre. Der var selvfølgelig også nogle omstændigheder, der gjorde valget meget let at tage – en fast bolig, to faste jobs og vi havde ikke ligefrem lært hinanden at kende weekenden inden. Vi havde også talt om, at vi gerne ville føre vores arvemasse videre, sammen. Jeg havde fået farvet hår, drukket nogle cocktails og havde ikke set skyggen af en vitaminpille i flere år da jeg fandt ud af, at jeg skulle være mor, men det gik jo så fint alligevel. Og det gør det jo som regel. Går fint, altså.

Lillen er i hvert fald det bedste uplanlagte, jeg nogensinde har gjort.

DSC02224

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *