Uncategorized

Om Torben og flintestenene

At have en 4-årig er på mange måder underfundigt.

Min 4-årige er ikke stor, men heller ikke lille. Hun kender mange og lange (og frække!) ord, hun kan selv smøre rugbrødsmadder og hun cykler uden støttehjul. Til gengæld går hun mig stadig kun til navlen, hun falder i svime over babylegetøjet i genbrugsbutikkerne og hun kan fint brænde sammen over at pålægschokoladen ligger forkert på bollen. Og så er hun stadig genert på den 4-årige måde. Idag havde jeg hende fx med inde på en café for at hente en kaffe, og da baristaen spurgte hvad hun hed, stirrede hun tavst og intenst på sine thermostøvler. “Du hedder Torben, ikke?” sagde jeg, og Lillen vendte øjne. “GOD WEEKEND, TORBEN” råbte baristaen, da vi var på vej ud igen. Ha!

Noget af det fedeste ved at have en 4-årig er, at hun er så fantastisk opmærksom (“ej hvor er det en flot kjole, du har på mor!”) og nysgerrig – hun vil gerne vide alt om alting, og selvom jeg indimellem bliver lidt slidt i øregangene, er det også herligt at tale om alt dét, man undrer sig over, når man er lidt over en meter høj. Hvorfor tisser hundene op ad noget? Hvorfor sidder nogen i kørestol? Hvor kommer vinden fra? Kan man spise svampene i skovbunden? Hvad sker der, når man dør? Hvem har født morfar? Hvad tørrede de sig med i numsen i gamle dage? Ved du godt, hvordan man bygger bål, mor? Hvorfor er der nogen der har to mødre? Hvorfor får man huller i tænderne af sukker? Hvorfor må jeg ikke få en hund? Hvornår får jeg en rokketand? Ni ud af ti gange aner jeg simpelthen ikke hvad jeg skal svare, men jeg prøver, det gør jeg.

Jeg er ved at læse Sigurds Danmarkshistorie for Lillen. Selvom hun stadig er for lille til at forstå kronologien og de lidt mere komplekse fortællinger, synes hun, at det er dødsens spændende. Og lige meget hvad vi læser om, vil hun gerne vide mere og se det i virkeligheden. Vi har derfor kigget på flintesten og Solvognen på Nationalmuseet – og ved Egtvedpigen var hun ved at gå i brædderne over, hvor sejt det var.

Vi er taget vestpå for at bruge den sidste smule af vinterferien sammen med pigernes farmor og farfar. Her er der også spændende ting: Idag har vi gået rundt på voldanlægget i Fredericia – vi har hilst på statuen af landsoldaten og set på ægte, gamle kanoner. Vi kiggede på gamle huse og gravstene med gamle navne på, og vi var inde i en gammel kirke midt i Fredericia by. Min lille yndlings-nørd var ved at tabe kæben over døbefonden og prædikestolen fra MEGET gamle dage. Det er simpelthen så sødt.

På mange måder tror jeg, at der er window of opportunity lige nu – om lidt synes hun at både hendes mor og Solvognen er nørdet. Så jeg fylder på for fuld smadder, selvom jeg egentlig ikke kan komme i tanke om ret meget der er kedeligere end flintesten. Jeg håber, at noget af al dén historie og kultur sidder fast, når hjernen istedet bliver fyldt med… heste? Eller chips? Neglelak?

2 thoughts on “Om Torben og flintestenene”

  1. Det er altså bare et mega dejligt indlæg – hun lyder skøn, og fedt, at du tager udfordringen op, når hendes spørgelyst rækker så vidt, at du selv liiige må grave efter et svar 🤩😄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *