Når kaffe ikke er nok

Det er fredag aften, jeg har lige fået løn – men København behøver overhovedet ikke at bede sin sidste bøn. Jeg sidder nemlig i sofaen og ser Linie 3. Søren er til firmafest, så den har fået hele armen med pizza og Mars-bar herhjemme! Og så kan man jo passende skrive et blogindlæg, når nu babyen endelig sover.

Det er nemlig ikke rigtigt noget min baby gør det så meget i, dét der med at sove. Hun sover ikke så tit, men til gengæld sover hun heller ikke særlig længe af gangen… Såøhm, hvis der er nogen der ved, hvor min søvn er taget hen, så smid lige en kommentar eller en mail ikke? Mor her er nemlig en smule træt, forstås. Og man må ikke engang gå kaffe-amok, når man ammer – fordi det åbenbart kan gå i mælken.

coffee-cant-fix-this-kind-of-tired

I starten sov Lillen temmelig meget, kun afbrudt af bleskift og mad. Som de sagde på hospitalet, så ”havde hun jo også været på hårdt arbejde under fødslen” (… i mit stille sind tænkte jeg nu, at hun alt andet lige måtte have haft det liiiiidt lettere end undertegnede). Vi fik at vide, at vi skulle vække hende hver 3. time, også om natten, for at give hende mad. So we did, og mine poser under øjnene blev større og større. I forgårs sagde sundhedsplejersken, at vi kan lade hende sove til hun selv vågner – det her var reaktionen:


Det viste sig, at Lillen heldigvis godt ku tage et pænt langt træk om natten, men bortset fra dét er hun ikke fan. Måske derfor er jeg er begyndt at tale i søvne (det har jeg aldrig gjort før – min værelseskammerat på efterskolen sagde til gengæld ”Sofie, du er meget sød, men du er altså ikke min elskovspony” i søvne, den aller første nat… det var slet ikke akavet). Jeg ligger og beordrer Søren til fx at fjerne Lillen, fordi jeg har mareridt om at jeg er faldet i søvn under en amning, og at damen tager skade af al min kropsvarme – eller at jeg kommer til at ligge mig oven på hende. Tænk alligevel, hvor meget ens mareridt kan ændre sig – normalt er jeg bange for et hjemmerøveri eller for, at nogen har glemt at slukke for en kogeplade.

Ofte falder hun i søvn ved brystet, men ligger lige pludselig og kigger med ét øje som en anden sørøver, når jeg prøver at flytte hende så blidt som muligt. Vi kan også tit få hende til at sove i barnevognen, hvis man giver den fuld smadder over brostenene i gården. Overvejer at hyre en bumset 13-årig til at stå stand-by dernede, og så installere en form for hejse-system, så man kan fire Lillen derned fra altanen, når hun er overtræt.

Desuden tror jeg, at jeg har det eneste barn i hele Danmark, der ikke gider slyngevuggen. Hun ligger og kigger lidt med sådan et ”what you doin’?” udtryk, når man står med et all happy-face og gynger hende. Det kan være jeg skal lade Lilllen se lidt Linie 3 sammen med mig – det er i hvert fald lige før jeg falder i søvn 😉 Rigtig go weekend derude!

Tøj til tykke maver

Jeg kan se, at der er en hel del af Jer, der læser med, der er med rogn (og kæmpe tillykke med det!). Så var det jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt om tøj til tykke maver! Måske er indlægget mest relevant for gravide, men jeg skulle også mene, at det har sin berettigelse, hvis man for eksempel er glad for tøj, der er velegnet til at gå ombord i en god omgang buffet eller lignende 😉

Dengang jeg fandt ud af, at jeg var gravid, glædede jeg mig til at skulle ud købe en masse flot tøj. Men altså, det var ikke lige til, for hold op der er meget nørdet graviditetstøj! Jeg synes der var en frygtelig overvægt af ting med pufærmer og pynteknapper, ting med bindebånd under brystet og ting med print – og jeg kunne altså ikke overskue at rende rundt med en frisk tekst á la ”Summer of 74” eller ”Mamas Princess” stående hen over maven.

Alligevel synes jeg, at det lykkedes mig at finde noget tøj, der var helt okay, og jeg fik lavet mig en nogenlunde fin preggo-basisgaderobe. Samtidig blev jeg klogere i forhold til, hvad der i hvert fald ikke spillede for mig. Her er, hvad jeg kan give videre af guldkorn:

1:  Man kan ikke bare købe en bunke preggo-tøj i starten og så tænke, at man er dækket ind. Truth is, at man bliver for tyk til sit graviditetstøj (!!!), og derfor må justere og tilføje løbende. Derfor: Lad være at købe det hele på en gang, og til alle årstider. Det er jo næsten et år, man skal gå rundt og strutte i!

2: Graviditets-undertøj er money well spent. På et eller andet tidspunkt begyndte mine almindelige trusser i hvert fald at stoppe for blodtilførslen til underkroppen. Brysterne har også lidt deres eget liv, så en god, blød BH er også uundværlig. Jeg havde følelsen af at få en mavepuster, hvis jeg tog noget på med bøjler, så jeg sværgede til de her. De fungerer altså også ok til amning, hvis man tænker at gøre sig ud i dén slags efterfølgende.

magasin bh

3:  Jeg ved virkelig ikke hvem der har fundet på at lave buksedragter til gravide. Jeg købte en flot én, men brugte den ikke, for jeg gad ikke til at krænge det hele af, hver gang jeg skulle tisse (og det var altså ikke særlig sjældent!). Graviditets-jeans med en fast linning er også en smadder dårlig ide. Jeg synes de strammer. Gå istedet efter dem, der har en blød linning, fx som de her:

preggo jeans

4: Graviditets-leggins er uundværlige. Man føler sig lidt som én, der hører til i Hundigecentret, men for dælen, hvor er det rart. Husk bare at have noget på, der samtidig dækker numsen!

5: Kjoler i stræk er et hit. Fx denne her – eller denne her hvis man er lidt big-spender-agtig. ASOS kan bestemt også noget, men der kan godt være langt mellem snapsene. De har dog nogle helt fine basic kjoler fra deres eget mærke, ASOS Maternity og fra New Look Maternity, der ikke koster mange knapper.

 

kjoler

6: Køb for Guds skyld nogle lange toppe. Det er ikke alle graviditets-toppe der er det, så man kan ligeså godt fx købe dem fra H&M’s Divided afdelig til en flad halvtriller. Det er en god måde at undgå en sprække med bart på maven (og mærkeligt nok kan det være svært at mærke, om man har den slags, når man er super gravid).

7: Når nu man er i H&M kan man også lige tage nogle af deres basis-jersey nederdele (også til en halvtriller) med i købet. De er smadder gode sammen med en graviditets-strømpebuks.

8:  Køb nogle flotte jakker, kimoner eller whatever til at dresse det bløde, ensfarvede tøj op med. Her har jeg fx både gang i noget lyserød jakke og 2 x kimono.

konf

kimono

Håber I kan bruge noget af det – om ikke andet til inspiration. Det er dejligt og hyggeligt at købe graviditets-tøj, og det kan være en meget fin udfordring at skulle finde på mange sæt med få basis-ting… MEN det er også fantastisk dejligt at kunne bruge sit normale tøj igen – selvom der kommer en lind strøm af gylp og dét, der er mere spændende, på 🙂

Må I have en dejlig mandag – vejret indbyder næsten til pizza, Netlix og sofa ikke?

Nu som mor!

Lige nu sidder jeg og skriver med et lille, yndigt, knirkende væsen sovende ved siden af mig.  Jeg har mælk på skjorten, småfedtet hår og det føles som om, nogen har klippet gækkebreve af mine brystvorter. Alt er med andre ord lige præcis, som det skal være.

mifi

Det har nu lykkedes os at holde liv i Lillen i 1 uge og 2 dage. Det har været nogle ret vilde og helt igennem fantastiske dage.

Efter jeg havde født i onsdags (mere om det en anden gang), kom vi over på Patienthotellet. Her var vi i to nætter. Det var fint at der altid var nogen man kunne spørge til råds, men det var altså også lidt hårdt at være der: Fremmede lyde, fremmede senge, fremmet mad. Og ikke mindst et lille menneske, man også skulle passe på, og jeg kan love Jer, at dét ansvar føltes overvældende! Jeg lukkede ikke et øje om natten, fordi jeg var sikker på, at Lillen så ville holde op med at trække vejret. Nårhja, og så kom jeg til at sætte en katastrofealarm i gang, fordi jeg skulle slukke læselampen. Da personalet kom stormende stod jeg som Gud har skabt mig, bortset fra et par hospitals underbukser. Jeg undskyldte mange gange, og var sådan ”eh, jeg skulle lige se om I var vågne, hø-hø”.  Kegle altså.

I dagene efter fødslen havde jeg det som om jeg havde været på en ordentlig omgang festival: Massivt søvnunderskud, tarvelig mad, mærkelig døgnrytme og et – mildt sagt – gennemtæsket skrog. Samtidig var jeg helt høj og smadder forelsket. Hormonerne kørte rundt i kroppen, og jeg var en kæmpestor pærevælling af stolthed, bekymring og kærlighed til den lille bitte basse (på over 4 kilo, but still), Søren og jeg har lavet.

Det var smadder dejligt at komme hjem til Vesterbronx igen.  Jeg gav den lille dame en deluxe rundtur i lejligheden, men hun virkede temmelig ligeglad og tog sig en ordentlig skraver imens.

Nu nyder jeg bare at være på barsel. Vi gennemlever ‘første’-alting; første tur med barnevognen, første bad og første (mange) bleer, der ikke helt holder tæt:

shit

Dagene flyder lidt sammen, og der går utrolig lang tid med utrolig lidt: I løbet af en dag når jeg cirka én ting – det er fx at komme i bad eller at handle ind. Det meste af tiden sidder jeg med Lillen i den ene hånd, mens jeg skiftevis kører hønsesalat og saftevand ind med den anden. Og så går der lang tid med at kigge på hende. Hun kan helt vildt mange ansigtsudtryk – eksempelvis  ”rigmand der soler”, som min lillesøster så fint bemærkede. Hun er en sjov lille størrelse. Fx kan hun ligne en lille, hakkende spætte, når hun leder efter brystvorten (og det er altså underordnet, om det er Sørens eller min). Hun kan ikke helt styre sine øjne endnu, og det ser så dejligt ud, når de glider ud til hver sin side. Og så kan hun slå prutter, der får væggene til at ryste!

Jeg synes faktisk, vi klarer det ret godt indtil videre. Søren er helt vildt go’ til det der med at være far, og jeg var ved at s.m.e.l.t.e. i morges, da han vågnede op med et ammeindlæg klistret på ryggen. Jeg har ikke lavet noget rigtig dumt endnu (kom godt nok til at trille barnevognen ind i et øl-tårn i Rema1000 i går, men ikke hårdt nok til, at damen vågnede). Så mon ikke det kommer til at gå rigtig fint det hele? Jeg tror det.

 

 

Det mindste, der fylder det meste

Hvordan staver man til kærlighed?” spurgte Grisling.

Man staver det ikke…man føler det” svarede Peter Plys.

 

Lillen 1

LIllen 2

 

Nogle gange er det de aller mindste ting, der fylder mest i hjertet. I onsdags fik jeg og Søren sådan en lille én der fylder hele hjertet ud – og mere til. Hun er helt fantastisk, smuk og dejlig. De tykke lår. Hendes smaske-lyde, når hun bliver ammet. De små bitte fingre, der kan holde så fast i en voksen finger. Øjnene, der er store og nysgerrige. Duften af baby. Og meget, meget mere.

Jeg er snart tilbage. Men lige nu er jeg optaget af at lære det lille nye menneske at kende, og med at være helt overvældet af kærlighed og taknemmelighed <3

Ramt

Jeg har ramt muren. I torsdags var jeg ude for at spise sushi. Tjeneren kiggede på min mave, grinede og spurgte, om det var tvillinger. Overvejede et kort øjeblik at rulle hans hoved i wasabi og chilimayo og bide det af ham. Jeg synes jeg har taget min del af arbejdet i forhold til at være gravid, og det var altså i tirsdags, jeg havde termin (you listening in there!?). Hver aften håber jeg at der sker noget i løbet af natten, men jeg vågner alligevel helt højgravid og veludhvilet hver morgen. Så ligger jeg og tænker ”hmm, det trykker også lidt specielt i dag?” indtil jeg finder ud af, at det er fordi jeg er ved at tisse i bukserne eller har ligget ovenpå fjernbetjeningen.
Mit humør er mere end almindeligt råddent, og min optimisme ligger vist samme sted som min tålmodighed. Jeg var til jordemoder, der skalerede Lillen til snart at være 4 kilo (!!!!). Man VED bare at hun vejer det tidobbelte, når hun endelig er klar til at komme ud på den anden side. Hendes hoved er sikkert ligeså stort som de største bowlingkugler. Og så er det garanteret også helt forgæves, at jeg har købt sådan nogle svært farveglade ”mine første ord”-bøger, fordi hun allerede kan tale rent og kender det periodiske system, når vi får lov at møde hende.

Jeg har ramt grænsen for, hvad jeg kan finde på, for at sætte gang i noget. Bare et eller andet! I går var jeg ude og spise en snasket pizza, og benyttede lejligheden til at køre en hel skål chilisovs i bøtten, fordi der er nogen der siger, at stærk mad hjælper. Jeg kan så hermed afsløre, at det gør det ikke.

Jeg har (snart) ramt de plus tyve kilo. Mine hofter flagrer rundt i hver sit verdenshjørne og jeg kan sætte seriøse svingninger i gang, når jeg svinger med overarmen. Jeg prøver at sige til mig selv, at det er vand i kroppen. I virkeligheden tror jeg, at det er Nutella-ophobninger. Jeg har åbenbart også nået grænsen for, hvor tung man kan være, når man skal sidde på skødet af nogen. Har netop plantet mig selv ovenpå Søren, men kun i 30 sekunder, indtil han brægede “ej, det er simpelthen for tungt!”.

Jeg har ramt grænsen for, hvor meget mit maveskind kan strækkes. Det er begyndt at skælle, og det ligner fiskehud. Men det ville godt nok være løgn, hvis jeg sagde, at jeg af den grund ligner den lille havfrue (Ursula  rammer derimod ikke helt ved siden af – heller ikke temperamentsmæssigt).

Jeg har også i dén grad ramt grænsen for, hvor mange gravide topmodeller, jeg gider se på. Fx Remee’s kæreste, Mathile Gøhler, der havde termin cirka samtidig som mig, men også holder på maveindholdet lidt endnu. Hun har cirka samme krop i gravid tilstand, som jeg havde, før jeg blev gravid.  Jeg ligner til gengæld en der har spist Mathilde Gøhler. Jeg er helt sikker på, at hendes hud ikke ligner fiskeskæl.

ursula
… Okay til gengæld er der også noget der trækker op. Nu skal det jo heller ikke blive first-world-problems det hele. I går var der fx Pride, og det var så dejligt at se alle de søde mennesker i latex-hundekostumer og full-body glimmer, der dansede til tonerne af Rihanna. Min søster kom forbi til en kop kaffe, og på vejen var hun blevet overfaldet af en to meter høj mand i fe-kostume, der havde kysset hende på munden. Hun syntes det var dødsens ulækkert, så det gjorde (tarveligt nok) mit humør lidt bedre.

Det hjælper også gevaldigt, at mange er søde til at komme med positiv feedback i forhold til bloggen på Instagram, facebook og IRL. TAK!

Og ikke mindst så fylder min søde Mutti år i dag, og så skal vi have lagkage. Vi må se om Tykke levner noget til de andre, muaha!

 

Status pt. # 3

Godt:

– Maven er blevet headhuntet til at være med i en Egekilde-kampagne! Så blev jeg alligevel en slags model – jeg gav det et skud som 13-årig med kastanjefarvet page, tattoo-halskæde og minus kameratække. Mærkeligt nok besvarede modelberauet aldrig min henvendelse.

– Jeg har spist en is, hvor vaflen var dyppet i chokolade og kokos, og isen smagte af romkugle. Halleluja!

– Jeg får outfit-tips af Søren. Den anden dag brokkede jeg mig over, at jeg følte mig som en stor klods, hvortil manden svarede: ”Jamen, Sofie, nu er det jo heller ikke ligefrem fordi striber på tværs slanker”… Ehm, jeg tror altså problemet er lidt noget andet.

– Vi har fået bil! Det er en dame der har været ude og snuse til livet, men hun kører som hun skal. Vi har både testet vejen ud til hospitalet, været en tur i Bilka og gået aftentur på Amager Strandpark.

– Jeg har fundet ud af, hvordan man nemt kan komme af med den der lidt dårlige samvittighed, man kan få, når man har levet af nutellamadder, sodavand og chokomüsli en hel dag: Urtehusets smoothie! Så kan man drikke spinat og alt det andet kedelige i løbet af no time. Problem solved!

– Jeg har også fundet ud af, at Rynkeby har lavet en lemonade med granatæble og mynte, der smager lidt af cocktail (okay en temmelig fesen en af slagsen, men stadig).

– Jeg har hentet barnevogn, og har pimpet den med kopholder og barnevognskæde. Det er et sweet ride hun får, Lillen!

 

collage

 

Mindre godt:

– Jeg har overhovedet ikke født nogen eller noget endnu.

– Til gengæld drømte jeg i nat, at jeg havde født, og var taget direkte på arbejde. Mens jeg arbejdede havde jeg helt glemt at se til babyen, der lå i en Føtex-pose henne i hjørnet. Da jeg så ville give hende noget mad, kunne jeg overhovedet ikke finde ud af at amme… Så det var alle tiders.

– jf. dette her indlæg, så lugter mit tøj stadig af opkast. Selvom jeg altså har vasket det igen.

– Min fingre ligner efterhånden cocktailpølser. Den anden dag blev min pegefinger lilla og begyndte at sove, fordi jeg nægtede at se realiteterne i øjnene og havde forsøgt at mase en ring på.

– Jeg har været i svømmeren. Det var smadder rart, selvom der er gået inflation i skidtet – kan I huske dengang en billet kostede 11 kroner? Nu koster det 41 bobs! Nå ja, og så lavede jeg også totalt prop i motions-svømme-banen. Jeg har gået til svømning i 6 år, men ligner til trods herfor en form for medisterpølse på afveje, når jeg prøver at holde mig oven vande.

– Min navle er strukket så meget ud, at den burde have sit eget postnummer. Min søster siger, at den ligner ’en hundenumse’. Jeg glæder mig til at vi snart får et mere normalt forhold, hvor jeg (eller andre) ikke rigtig lægger mærke til dens eksistens.

– Jeg har ryddet op i mit almindelige tøj. Jeg synes det ligner Barbie-tøj, og jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at kunne klemme så meget som en arm ned i mine bukser.

 

kat

Ventetid

I dag har jeg termin! Men det føles lidt som at have en meget kedelig slags fødselsdag, for det er cirka ligeså actionfyldt som at kigge på en bakke karse, der gror. Der er med andre ord ikke optræk til noget som helst, selvom jeg er klar til at være alene i hylstret igen – og selvfølgelig til at se Lillen. Det er tungt og varmt at rende rundt med sådan en vom (den anden dag var der en voksen dame der spurgte, om jeg havde spist en fodbold – h.a.h.a.), og ventetiden er begyndt at føles virkelig lang. Jeg har lavet alt dét, jeg tænkte jeg skulle i min barsel – lægge babytøjet i orden, bage kage, læse bog og drikke en masse latte. Jeg har sågar været i Bilka, så jeg nu har et seriøst lager af håndsæbe og hakkede tomater.

tykke

Da jeg var barn og kedede mig, spurgte jeg tit min mor, hvad jeg skulle lave. Hendes forslag var altid virkelig fesne – jeg ved ikke om hun selv regnede med at jeg ville klappe i mine små hænder over forslag som ”hvad med at tømme opvaskemaskine?”. Nu skal jeg selv komme med idéer til, hvad jeg skal få tiden til at gå med, og som oftest kan jeg kun komme på to ting:  Det ene er at spise noget med nutella på, og det andet er at tjekke de sociale medier for 117. gang. Så det er altså primært dét, jeg får tiden til at gå med pt. Det mest sindsoprivende jeg har oplevet for nylig er nok, at jeg har sat min hånd i en kæmpe fugleklat. Jeg tror desværre ikke det der med held gælder, når man selv er skyld i miseren?

Min hjerne er i øvrigt også ved at gå i stå. For et år siden sad jeg og lagde sidste hånd på mit speciale, med et bjerg af engelske, akademiske bøger foran mig. Nu synes jeg at lix-tallet i “Vidunderlige Uger” (altså den der bog om de såkaldte tigerspring) er frygtelig højt, og det tog mig en time at komme igennem de første 10 sider.

Lillen må altså gerne snart komme ud. Jeg prøver (med streg under prøver – det virker vist ikke rigtig) at fremskynde processen lidt: Jeg har spist dadler. Jeg har gået op og ned af Gammel Kongevej, men det ender altid med at være dyrt – og så er det lidt upraktisk, når man skal tisse for hvert 20. skridt. Jeg overvejer om man kan spise så meget, at man ligesom presser hende ud oppefra (påtænker at prøve med pandekager med nutella senere).  Jeg har også fået anbefalet noget te, jeg ikke kunne huske hvad var. Jeg googlede “føde te”, og jeg tror at skæbnen ville, at det første søgeresultat handlede om en simmer, der ikke kunne føde (selvom hun havde været i gang i en sims-uge på daværende tidspunkt, og hende der spillede var ved at være lidt træt af det). Jeg var en kæmpe The Sims nørd i folkeskolen, hvor min veninde og jeg løb hjem i 10 minutters-frikvartererne for at nå at spille lidt – så kunne man fx lige nå at få simmeren til at lave en grilled cheese sandwich eller købe en ny potteplante til simmer-huset.

google

sim 2

Svaret er i øvrigt hindbærblad-te, og det smager lidt af støv. Så altså, god karma, krydsede fingre og hvad der ellers kunne virke modtages hjertens gerne! Vil virkelig nødigt ende som simmeren, der ikke kan føde.

 

Den urtede stil

Jeg har næsten haft travlt i dag. Og nu er alt selvfølgelig relativt, men jeg har både været i en stof-butik, Føtex og Tiger.  Og vasket sengetøj. Og spist smørrebrød og drukket kaffe på Mad & Kaffe sammen med to dejlige damer. Jeg forstår efterhånden ikke, hvordan jeg nogensinde har haft tid til at gå på arbejde.

smørrebrød

anpan og nathalia

Lige nu dufter (eller lugter, om man vil) hele lejligheden af ingefær. Og det er ret okay, for i forgårs forsøgte jeg at lave fiskefrikadeller – det var ikke rigtig nogen succes, men til gengæld har lejligheden lugtet som en fiskefabrik lige siden. Årsagen til ingefær-duften er, at jeg forleden var til et info-arrangement omkring smertelindring under fødslen. Vi blev introduceret til medicinsk såvel som naturlig smertelindring. Det var helt fint, og jeg blev bekræftet i dét, jeg havde tænkt inden: Jeg vil gerne prøve at klare den uden medicin – men når jeg til et punkt i processen, hvor jeg ombestemmer mig, er det altså også helt fint (der var fx forleden én, der fortalte mig om en fødsel, hvor damen var sprækket så grundigt, at tarmene faldt ud – i så fald har jeg på fornemmeren, at tigerbalsam ikke rigtig er tilstrækkeligt).

Derfor har jeg i dag kastet mig over at forberede nogle lidt urtede måder at linde smerterne på: Jeg har i Tiger købt en lille mariehøne i træ og tigerbalsam, så man kan massere lænden. Jeg har købt speltkerner og stof, fordi jeg vil lave en varmepude. Og  al det ingefær er til ingefærklude (det går ud på at koge ingefær i vand, der efterfølgende hældes ud på klude og som efter sigende skulle lindre ganske fint). Derudover skulle varmt vand, massage og musik også være rart. Nu må vi se om det hjælper, når der kommer lidt mere fart over feltet… Ellers kan man vel altid lave en omgang speltboller og drikke en kop ingefær-the.

Rigtig, rigtig go’ weekend!


IMG_8409

Sommer!

Nej men se nu! Sommeren er kommet! Det var altså også temmelig meget på tide, hvis nogen skulle finde på at spørge mig. Hvis nu jeg var én af de der fancy typer, der pt. render rundt og drikker champagne og kindkysser med Uffe Buchard til Copenhagen Fashion Week,  ville jeg nok sige, at mine sommerdage er fyldt med fantastiske rejser, rosévin, gulvlange boheme-agtige kjoler og hår, der er rodet på den helt rigtige jeg-har-lige-været-et-smut-i-havet måden. Men sådan er det altså ikke rigtig: Jeg er for gravid til at flyve nogen steder, jeg har ingen lange kjoler (sidst jeg havde noget halvlangt på, fik jeg at vide, at jeg lignede ‘en nonne på afveje’), og mit hår ligner en mellemting mellem Donald Trumps toupé og et Skt. Hans-bål, hvis der er saltvand i… I stedet har jeg fået en kæmpestor grøn kjole af min mor, som hun har købt i en genbrugsbutik (“den er dejlig luftig”). Så nu går jeg rundt og ligner en gravid udgave af Hulken, drikker iskaffe og prøver at få oparbejdet en form for hudfarve, så jeg ikke ligner en pomfrit, der er røget ved siden af frituregryden.

Generelt kan jeg rigtig godt lide sommer. Jeg elsker, at man kan cykle i nederdel, så man kan mærke vinden i hårene på benene (he!) og at det er lyst til langt ud på aftenen. Sommeren er dejlig fordi man kan spise rigtig mange grillpølser eller is. Og også fordi, der ikke er så lang tid til min fødselsdag.

Men der er også noget, der ikke er så optur, når det kommer til sommer. Det er, at folk har åbne soveværelsesvinduer om aftenen. Forleden havde jeg dét, jeg vil kalde en dum situation: Jeg lå og halvsov, mens Søren så et program om store fisk i Amazonas (!!!). Alt åndede fred og ro – vinden fik bladende til at rasle en smule, og gadelygterne sendte en svag sprække af lys ind gennem vinduet. Lige pludselig kunne jeg høre, hvad jeg troede var en kat. En syg kat. Eller, det var overhovedet ikke en kat, men derimod nogen på den anden side af gården, der havde gang i en hed omgang elskov. Gården er smal og høj, så alt lyd ryger direkte op til os. Det er jo ikke fordi der er nogen der dør af at høre den slags, men det er ligesom lidt akavet ikke?

Jeg har efterhånden stiftet bekendtskab med den slags akavede lyde mange gange. Københavnerlejligheder har tit nogle tarveligt tynde vægge, så al lyd går direkte igennem. Og mange gange har jeg fortrudt noget så grueligt, at jeg ikke havde ørepropper med, når jeg har sovet på hotel. Men det mest imponerende jeg endnu har oplevet, var dengang min søster boede i 2400 Nordlædervest. Hun havde en overbo, der var virkelig aktiv. Lydene gik ned gennem radiatorrørene, og det var smadder mærkeligt at spise morgenmad med dét soundtrack.  Dé damer, der kom ned fra hans lejlighed, var ofte smukke, unge og fra alle mulige spændende lande. Vi forstod det ikke helt, for selv lignede han Gollum fra Ringenes Herre – dog med et langt, tyndt skæg og tævepatter længere end Helsingørmotorvejen. Det gav først mening, da vi fandt ud af at damerne var prostituerede fra området. Det hele endte med, at Gollum havde knaldet hele kontanthjælpen væk, og derfor blev nødt til at flytte. Så blev der ligesom lidt mere stille.

Såeh, nyd sommerdagene. Med champagne og/eller grillpøller. Iført noget flot tøj eller noget grimt og grønt. Og husk at lukke vinduerne lidt til, hvis nogen har tænkt sig at larme <3

 

 

Status pt. #2

Godt:

– Forleden blev der fundet en slange (!!!!!!) på toilettet i Føtex, mens jeg var ude og handle. Action in ma’ hood!

– Jeg kan møde hende, der bor inde i mig any day now. Det er lidt ligesom juleaften i tiende potens. Jeg har gjort alt klar; puslebordet spiller, jeg har fikset barnevogn og hængt slyngevugge op.

– En af mine søde kollegaer har sendt mig en hjemmelavet blæksprutte-bamse. Den har Tina-Turner hår og ser helt vildt glad ud, så den og Lillen skal nok blive gode venner.

– Folk siger “tillykke!” til mig på gaden. Jeg bliver lige overrasket hver gang, indtil det går op for mig, at de henviser til maven. (Måske bortset fra ham der savlende og med åbne bukser brølede TJELØKKE ind i hovedet på mig forleden, dér blev jeg mest af alt bare bange).

– Jeg har overgivet mig og investeret i graviditets-undertøj. For dælen, hvor er det rart. Det skulle jeg have gjort for længe siden.

– Jeg har fået en smadder flot taske af babbydaddy, ”fordi jeg er god til at være gravid”. Aww <3

– Sommeren er kommet! Jeg har brugt formiddagen med Michala, der udover at have andendagstømmermænd var blevet smidt ud fra en natklub kl. 05, fordi hun hørte Edith Piaf på sin Iphone. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde tømmermænd. Og så var jeg slemt misundelig på, at hun kunne ligge på maven.

– Jeg har fået min lillesøster til at lægge rød neglelak på mine tæer. Så er der lidt pænt at kigge på for jordemoderen, når nu festen rigtig går i gang.

– Jeg har spist brunch på Mad & Kaffe  (jeg burde egentlig snart få sådan noget “få din 25. brunch gratis-tilbud). Deres chorizo-pølser og hjemmelavede lemonade er verdens bedste. Hvis jeg kun måtte indtage to ting resten af livet, skulle det være dét. Okay, måske også Nutella og kaffe, men you get the point.

collage 1

(brunch / røde negle / Michala og maven)

 

Ikke helt så godt:

– Jeg ligner efterhånden sådan en onkel-type med en seriøs øl-dunk, når jeg kommer cyklenede. I ved, sådan én der cykler 3 km/t med knæene godt ud til hver sin side, fordi der skal være plads til vommen.

– Jeg skal til jordemor om et par dage, og jeg er lidt bange for, at hun vægtskønner Lillen til at være omkring de 5-6 kilo. Der var nemlig én der fortalte en historie om en nyfødt på 5800 gram den anden dag. Ouch!

– Min computer har været til reparation den seneste uge. Jeg lånte en Mac, og dér gik det op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af at bruge den.  Jeg bliver aldrig sådan rigtigt en del af den kreative klasse, i’m afraid.

– Min mor siger, at jeg har fået dobbelthage.

– Alt det tøj jeg lige har hentet i vaskekælderen, lugter af opkast. Og det er altså ikke mit, for sidst jeg kastede op var i 2014, forårsaget af en kombination af pizza og køresyge. Og ikke om jeg gider gå ned fra 3. sal for at vaske det igen – så hvis I møder en højgravid på Vesterbro, der lugter af opkast, er det sikkert mig.

– Jeg har brugt 180 kroner på en salve til brystvorterne (180!!! Jeg forventer edderfisemig,  at der kommer flydende guld ud, når jeg tager den i brug!). Jeg er sikker på, at apotekeren griner hele vejen til banken.

– Den anden dag var der én der sagde til mig: ”Jeg har bare rigtig ondt i maven, det føles som om, der er en baby derinde”. Aaaargggh, en baby og diarré føles altså temmelig forskelligt, skulle jeg mene.

– Min nabo laver ikke andet end at ryge fede på deres altan. Jeg håber altså snart, at deres sommerferie er slut, selvom det er grimt at ønske dén slags på andres vegne.

 

collage 2

( my precioussss  / Tina Turner-dukken / undertegnede )

PS: Hvis man er til den slags kan man følge bloggen på Facebook ved at klikke her. Og sørme om ikke også følge den på Bloglovin’ ved at klikke her!