Ramt

Jeg har ramt muren. I torsdags var jeg ude for at spise sushi. Tjeneren kiggede på min mave, grinede og spurgte, om det var tvillinger. Overvejede et kort øjeblik at rulle hans hoved i wasabi og chilimayo og bide det af ham. Jeg synes jeg har taget min del af arbejdet i forhold til at være gravid, og det var altså i tirsdags, jeg havde termin (you listening in there!?). Hver aften håber jeg at der sker noget i løbet af natten, men jeg vågner alligevel helt højgravid og veludhvilet hver morgen. Så ligger jeg og tænker ”hmm, det trykker også lidt specielt i dag?” indtil jeg finder ud af, at det er fordi jeg er ved at tisse i bukserne eller har ligget ovenpå fjernbetjeningen.
Mit humør er mere end almindeligt råddent, og min optimisme ligger vist samme sted som min tålmodighed. Jeg var til jordemoder, der skalerede Lillen til snart at være 4 kilo (!!!!). Man VED bare at hun vejer det tidobbelte, når hun endelig er klar til at komme ud på den anden side. Hendes hoved er sikkert ligeså stort som de største bowlingkugler. Og så er det garanteret også helt forgæves, at jeg har købt sådan nogle svært farveglade ”mine første ord”-bøger, fordi hun allerede kan tale rent og kender det periodiske system, når vi får lov at møde hende.

Jeg har ramt grænsen for, hvad jeg kan finde på, for at sætte gang i noget. Bare et eller andet! I går var jeg ude og spise en snasket pizza, og benyttede lejligheden til at køre en hel skål chilisovs i bøtten, fordi der er nogen der siger, at stærk mad hjælper. Jeg kan så hermed afsløre, at det gør det ikke.

Jeg har (snart) ramt de plus tyve kilo. Mine hofter flagrer rundt i hver sit verdenshjørne og jeg kan sætte seriøse svingninger i gang, når jeg svinger med overarmen. Jeg prøver at sige til mig selv, at det er vand i kroppen. I virkeligheden tror jeg, at det er Nutella-ophobninger. Jeg har åbenbart også nået grænsen for, hvor tung man kan være, når man skal sidde på skødet af nogen. Har netop plantet mig selv ovenpå Søren, men kun i 30 sekunder, indtil han brægede “ej, det er simpelthen for tungt!”.

Jeg har ramt grænsen for, hvor meget mit maveskind kan strækkes. Det er begyndt at skælle, og det ligner fiskehud. Men det ville godt nok være løgn, hvis jeg sagde, at jeg af den grund ligner den lille havfrue (Ursula  rammer derimod ikke helt ved siden af – heller ikke temperamentsmæssigt).

Jeg har også i dén grad ramt grænsen for, hvor mange gravide topmodeller, jeg gider se på. Fx Remee’s kæreste, Mathile Gøhler, der havde termin cirka samtidig som mig, men også holder på maveindholdet lidt endnu. Hun har cirka samme krop i gravid tilstand, som jeg havde, før jeg blev gravid.  Jeg ligner til gengæld en der har spist Mathilde Gøhler. Jeg er helt sikker på, at hendes hud ikke ligner fiskeskæl.

ursula
… Okay til gengæld er der også noget der trækker op. Nu skal det jo heller ikke blive first-world-problems det hele. I går var der fx Pride, og det var så dejligt at se alle de søde mennesker i latex-hundekostumer og full-body glimmer, der dansede til tonerne af Rihanna. Min søster kom forbi til en kop kaffe, og på vejen var hun blevet overfaldet af en to meter høj mand i fe-kostume, der havde kysset hende på munden. Hun syntes det var dødsens ulækkert, så det gjorde (tarveligt nok) mit humør lidt bedre.

Det hjælper også gevaldigt, at mange er søde til at komme med positiv feedback i forhold til bloggen på Instagram, facebook og IRL. TAK!

Og ikke mindst så fylder min søde Mutti år i dag, og så skal vi have lagkage. Vi må se om Tykke levner noget til de andre, muaha!

 

Status pt. # 3

Godt:

– Maven er blevet headhuntet til at være med i en Egekilde-kampagne! Så blev jeg alligevel en slags model – jeg gav det et skud som 13-årig med kastanjefarvet page, tattoo-halskæde og minus kameratække. Mærkeligt nok besvarede modelberauet aldrig min henvendelse.

– Jeg har spist en is, hvor vaflen var dyppet i chokolade og kokos, og isen smagte af romkugle. Halleluja!

– Jeg får outfit-tips af Søren. Den anden dag brokkede jeg mig over, at jeg følte mig som en stor klods, hvortil manden svarede: ”Jamen, Sofie, nu er det jo heller ikke ligefrem fordi striber på tværs slanker”… Ehm, jeg tror altså problemet er lidt noget andet.

– Vi har fået bil! Det er en dame der har været ude og snuse til livet, men hun kører som hun skal. Vi har både testet vejen ud til hospitalet, været en tur i Bilka og gået aftentur på Amager Strandpark.

– Jeg har fundet ud af, hvordan man nemt kan komme af med den der lidt dårlige samvittighed, man kan få, når man har levet af nutellamadder, sodavand og chokomüsli en hel dag: Urtehusets smoothie! Så kan man drikke spinat og alt det andet kedelige i løbet af no time. Problem solved!

– Jeg har også fundet ud af, at Rynkeby har lavet en lemonade med granatæble og mynte, der smager lidt af cocktail (okay en temmelig fesen en af slagsen, men stadig).

– Jeg har hentet barnevogn, og har pimpet den med kopholder og barnevognskæde. Det er et sweet ride hun får, Lillen!

 

collage

 

Mindre godt:

– Jeg har overhovedet ikke født nogen eller noget endnu.

– Til gengæld drømte jeg i nat, at jeg havde født, og var taget direkte på arbejde. Mens jeg arbejdede havde jeg helt glemt at se til babyen, der lå i en Føtex-pose henne i hjørnet. Da jeg så ville give hende noget mad, kunne jeg overhovedet ikke finde ud af at amme… Så det var alle tiders.

– jf. dette her indlæg, så lugter mit tøj stadig af opkast. Selvom jeg altså har vasket det igen.

– Min fingre ligner efterhånden cocktailpølser. Den anden dag blev min pegefinger lilla og begyndte at sove, fordi jeg nægtede at se realiteterne i øjnene og havde forsøgt at mase en ring på.

– Jeg har været i svømmeren. Det var smadder rart, selvom der er gået inflation i skidtet – kan I huske dengang en billet kostede 11 kroner? Nu koster det 41 bobs! Nå ja, og så lavede jeg også totalt prop i motions-svømme-banen. Jeg har gået til svømning i 6 år, men ligner til trods herfor en form for medisterpølse på afveje, når jeg prøver at holde mig oven vande.

– Min navle er strukket så meget ud, at den burde have sit eget postnummer. Min søster siger, at den ligner ’en hundenumse’. Jeg glæder mig til at vi snart får et mere normalt forhold, hvor jeg (eller andre) ikke rigtig lægger mærke til dens eksistens.

– Jeg har ryddet op i mit almindelige tøj. Jeg synes det ligner Barbie-tøj, og jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at kunne klemme så meget som en arm ned i mine bukser.

 

kat

Ventetid

I dag har jeg termin! Men det føles lidt som at have en meget kedelig slags fødselsdag, for det er cirka ligeså actionfyldt som at kigge på en bakke karse, der gror. Der er med andre ord ikke optræk til noget som helst, selvom jeg er klar til at være alene i hylstret igen – og selvfølgelig til at se Lillen. Det er tungt og varmt at rende rundt med sådan en vom (den anden dag var der en voksen dame der spurgte, om jeg havde spist en fodbold – h.a.h.a.), og ventetiden er begyndt at føles virkelig lang. Jeg har lavet alt dét, jeg tænkte jeg skulle i min barsel – lægge babytøjet i orden, bage kage, læse bog og drikke en masse latte. Jeg har sågar været i Bilka, så jeg nu har et seriøst lager af håndsæbe og hakkede tomater.

tykke

Da jeg var barn og kedede mig, spurgte jeg tit min mor, hvad jeg skulle lave. Hendes forslag var altid virkelig fesne – jeg ved ikke om hun selv regnede med at jeg ville klappe i mine små hænder over forslag som ”hvad med at tømme opvaskemaskine?”. Nu skal jeg selv komme med idéer til, hvad jeg skal få tiden til at gå med, og som oftest kan jeg kun komme på to ting:  Det ene er at spise noget med nutella på, og det andet er at tjekke de sociale medier for 117. gang. Så det er altså primært dét, jeg får tiden til at gå med pt. Det mest sindsoprivende jeg har oplevet for nylig er nok, at jeg har sat min hånd i en kæmpe fugleklat. Jeg tror desværre ikke det der med held gælder, når man selv er skyld i miseren?

Min hjerne er i øvrigt også ved at gå i stå. For et år siden sad jeg og lagde sidste hånd på mit speciale, med et bjerg af engelske, akademiske bøger foran mig. Nu synes jeg at lix-tallet i “Vidunderlige Uger” (altså den der bog om de såkaldte tigerspring) er frygtelig højt, og det tog mig en time at komme igennem de første 10 sider.

Lillen må altså gerne snart komme ud. Jeg prøver (med streg under prøver – det virker vist ikke rigtig) at fremskynde processen lidt: Jeg har spist dadler. Jeg har gået op og ned af Gammel Kongevej, men det ender altid med at være dyrt – og så er det lidt upraktisk, når man skal tisse for hvert 20. skridt. Jeg overvejer om man kan spise så meget, at man ligesom presser hende ud oppefra (påtænker at prøve med pandekager med nutella senere).  Jeg har også fået anbefalet noget te, jeg ikke kunne huske hvad var. Jeg googlede “føde te”, og jeg tror at skæbnen ville, at det første søgeresultat handlede om en simmer, der ikke kunne føde (selvom hun havde været i gang i en sims-uge på daværende tidspunkt, og hende der spillede var ved at være lidt træt af det). Jeg var en kæmpe The Sims nørd i folkeskolen, hvor min veninde og jeg løb hjem i 10 minutters-frikvartererne for at nå at spille lidt – så kunne man fx lige nå at få simmeren til at lave en grilled cheese sandwich eller købe en ny potteplante til simmer-huset.

google

sim 2

Svaret er i øvrigt hindbærblad-te, og det smager lidt af støv. Så altså, god karma, krydsede fingre og hvad der ellers kunne virke modtages hjertens gerne! Vil virkelig nødigt ende som simmeren, der ikke kan føde.

 

Den urtede stil

Jeg har næsten haft travlt i dag. Og nu er alt selvfølgelig relativt, men jeg har både været i en stof-butik, Føtex og Tiger.  Og vasket sengetøj. Og spist smørrebrød og drukket kaffe på Mad & Kaffe sammen med to dejlige damer. Jeg forstår efterhånden ikke, hvordan jeg nogensinde har haft tid til at gå på arbejde.

smørrebrød

anpan og nathalia

Lige nu dufter (eller lugter, om man vil) hele lejligheden af ingefær. Og det er ret okay, for i forgårs forsøgte jeg at lave fiskefrikadeller – det var ikke rigtig nogen succes, men til gengæld har lejligheden lugtet som en fiskefabrik lige siden. Årsagen til ingefær-duften er, at jeg forleden var til et info-arrangement omkring smertelindring under fødslen. Vi blev introduceret til medicinsk såvel som naturlig smertelindring. Det var helt fint, og jeg blev bekræftet i dét, jeg havde tænkt inden: Jeg vil gerne prøve at klare den uden medicin – men når jeg til et punkt i processen, hvor jeg ombestemmer mig, er det altså også helt fint (der var fx forleden én, der fortalte mig om en fødsel, hvor damen var sprækket så grundigt, at tarmene faldt ud – i så fald har jeg på fornemmeren, at tigerbalsam ikke rigtig er tilstrækkeligt).

Derfor har jeg i dag kastet mig over at forberede nogle lidt urtede måder at linde smerterne på: Jeg har i Tiger købt en lille mariehøne i træ og tigerbalsam, så man kan massere lænden. Jeg har købt speltkerner og stof, fordi jeg vil lave en varmepude. Og  al det ingefær er til ingefærklude (det går ud på at koge ingefær i vand, der efterfølgende hældes ud på klude og som efter sigende skulle lindre ganske fint). Derudover skulle varmt vand, massage og musik også være rart. Nu må vi se om det hjælper, når der kommer lidt mere fart over feltet… Ellers kan man vel altid lave en omgang speltboller og drikke en kop ingefær-the.

Rigtig, rigtig go’ weekend!


IMG_8409

Sommer!

Nej men se nu! Sommeren er kommet! Det var altså også temmelig meget på tide, hvis nogen skulle finde på at spørge mig. Hvis nu jeg var én af de der fancy typer, der pt. render rundt og drikker champagne og kindkysser med Uffe Buchard til Copenhagen Fashion Week,  ville jeg nok sige, at mine sommerdage er fyldt med fantastiske rejser, rosévin, gulvlange boheme-agtige kjoler og hår, der er rodet på den helt rigtige jeg-har-lige-været-et-smut-i-havet måden. Men sådan er det altså ikke rigtig: Jeg er for gravid til at flyve nogen steder, jeg har ingen lange kjoler (sidst jeg havde noget halvlangt på, fik jeg at vide, at jeg lignede ‘en nonne på afveje’), og mit hår ligner en mellemting mellem Donald Trumps toupé og et Skt. Hans-bål, hvis der er saltvand i… I stedet har jeg fået en kæmpestor grøn kjole af min mor, som hun har købt i en genbrugsbutik (“den er dejlig luftig”). Så nu går jeg rundt og ligner en gravid udgave af Hulken, drikker iskaffe og prøver at få oparbejdet en form for hudfarve, så jeg ikke ligner en pomfrit, der er røget ved siden af frituregryden.

Generelt kan jeg rigtig godt lide sommer. Jeg elsker, at man kan cykle i nederdel, så man kan mærke vinden i hårene på benene (he!) og at det er lyst til langt ud på aftenen. Sommeren er dejlig fordi man kan spise rigtig mange grillpølser eller is. Og også fordi, der ikke er så lang tid til min fødselsdag.

Men der er også noget, der ikke er så optur, når det kommer til sommer. Det er, at folk har åbne soveværelsesvinduer om aftenen. Forleden havde jeg dét, jeg vil kalde en dum situation: Jeg lå og halvsov, mens Søren så et program om store fisk i Amazonas (!!!). Alt åndede fred og ro – vinden fik bladende til at rasle en smule, og gadelygterne sendte en svag sprække af lys ind gennem vinduet. Lige pludselig kunne jeg høre, hvad jeg troede var en kat. En syg kat. Eller, det var overhovedet ikke en kat, men derimod nogen på den anden side af gården, der havde gang i en hed omgang elskov. Gården er smal og høj, så alt lyd ryger direkte op til os. Det er jo ikke fordi der er nogen der dør af at høre den slags, men det er ligesom lidt akavet ikke?

Jeg har efterhånden stiftet bekendtskab med den slags akavede lyde mange gange. Københavnerlejligheder har tit nogle tarveligt tynde vægge, så al lyd går direkte igennem. Og mange gange har jeg fortrudt noget så grueligt, at jeg ikke havde ørepropper med, når jeg har sovet på hotel. Men det mest imponerende jeg endnu har oplevet, var dengang min søster boede i 2400 Nordlædervest. Hun havde en overbo, der var virkelig aktiv. Lydene gik ned gennem radiatorrørene, og det var smadder mærkeligt at spise morgenmad med dét soundtrack.  Dé damer, der kom ned fra hans lejlighed, var ofte smukke, unge og fra alle mulige spændende lande. Vi forstod det ikke helt, for selv lignede han Gollum fra Ringenes Herre – dog med et langt, tyndt skæg og tævepatter længere end Helsingørmotorvejen. Det gav først mening, da vi fandt ud af at damerne var prostituerede fra området. Det hele endte med, at Gollum havde knaldet hele kontanthjælpen væk, og derfor blev nødt til at flytte. Så blev der ligesom lidt mere stille.

Såeh, nyd sommerdagene. Med champagne og/eller grillpøller. Iført noget flot tøj eller noget grimt og grønt. Og husk at lukke vinduerne lidt til, hvis nogen har tænkt sig at larme <3

 

 

Status pt. #2

Godt:

– Forleden blev der fundet en slange (!!!!!!) på toilettet i Føtex, mens jeg var ude og handle. Action in ma’ hood!

– Jeg kan møde hende, der bor inde i mig any day now. Det er lidt ligesom juleaften i tiende potens. Jeg har gjort alt klar; puslebordet spiller, jeg har fikset barnevogn og hængt slyngevugge op.

– En af mine søde kollegaer har sendt mig en hjemmelavet blæksprutte-bamse. Den har Tina-Turner hår og ser helt vildt glad ud, så den og Lillen skal nok blive gode venner.

– Folk siger “tillykke!” til mig på gaden. Jeg bliver lige overrasket hver gang, indtil det går op for mig, at de henviser til maven. (Måske bortset fra ham der savlende og med åbne bukser brølede TJELØKKE ind i hovedet på mig forleden, dér blev jeg mest af alt bare bange).

– Jeg har overgivet mig og investeret i graviditets-undertøj. For dælen, hvor er det rart. Det skulle jeg have gjort for længe siden.

– Jeg har fået en smadder flot taske af babbydaddy, ”fordi jeg er god til at være gravid”. Aww <3

– Sommeren er kommet! Jeg har brugt formiddagen med Michala, der udover at have andendagstømmermænd var blevet smidt ud fra en natklub kl. 05, fordi hun hørte Edith Piaf på sin Iphone. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde tømmermænd. Og så var jeg slemt misundelig på, at hun kunne ligge på maven.

– Jeg har fået min lillesøster til at lægge rød neglelak på mine tæer. Så er der lidt pænt at kigge på for jordemoderen, når nu festen rigtig går i gang.

– Jeg har spist brunch på Mad & Kaffe  (jeg burde egentlig snart få sådan noget “få din 25. brunch gratis-tilbud). Deres chorizo-pølser og hjemmelavede lemonade er verdens bedste. Hvis jeg kun måtte indtage to ting resten af livet, skulle det være dét. Okay, måske også Nutella og kaffe, men you get the point.

collage 1

(brunch / røde negle / Michala og maven)

 

Ikke helt så godt:

– Jeg ligner efterhånden sådan en onkel-type med en seriøs øl-dunk, når jeg kommer cyklenede. I ved, sådan én der cykler 3 km/t med knæene godt ud til hver sin side, fordi der skal være plads til vommen.

– Jeg skal til jordemor om et par dage, og jeg er lidt bange for, at hun vægtskønner Lillen til at være omkring de 5-6 kilo. Der var nemlig én der fortalte en historie om en nyfødt på 5800 gram den anden dag. Ouch!

– Min computer har været til reparation den seneste uge. Jeg lånte en Mac, og dér gik det op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af at bruge den.  Jeg bliver aldrig sådan rigtigt en del af den kreative klasse, i’m afraid.

– Min mor siger, at jeg har fået dobbelthage.

– Alt det tøj jeg lige har hentet i vaskekælderen, lugter af opkast. Og det er altså ikke mit, for sidst jeg kastede op var i 2014, forårsaget af en kombination af pizza og køresyge. Og ikke om jeg gider gå ned fra 3. sal for at vaske det igen – så hvis I møder en højgravid på Vesterbro, der lugter af opkast, er det sikkert mig.

– Jeg har brugt 180 kroner på en salve til brystvorterne (180!!! Jeg forventer edderfisemig,  at der kommer flydende guld ud, når jeg tager den i brug!). Jeg er sikker på, at apotekeren griner hele vejen til banken.

– Den anden dag var der én der sagde til mig: ”Jeg har bare rigtig ondt i maven, det føles som om, der er en baby derinde”. Aaaargggh, en baby og diarré føles altså temmelig forskelligt, skulle jeg mene.

– Min nabo laver ikke andet end at ryge fede på deres altan. Jeg håber altså snart, at deres sommerferie er slut, selvom det er grimt at ønske dén slags på andres vegne.

 

collage 2

( my precioussss  / Tina Turner-dukken / undertegnede )

PS: Hvis man er til den slags kan man følge bloggen på Facebook ved at klikke her. Og sørme om ikke også følge den på Bloglovin’ ved at klikke her!

Hobby? Mig? Ja det er crossfit og madlavning….

… or not. Jeg tænker altid en lille smule fuck inde i mig selv, når jeg bliver spurgt om min hobby. Fx på Linked In – man kan jo desværre ikke skrive at man holder af at shoppe, se Orange Is The New Black og spise ting med et sukkerindhold på over 70% vel?

Desuden har jeg en forhistorie med nogle temmeligt nørdede fritidsinteresser. Da jeg gik i folkeskole, gik jeg og min veninde fx næsten dagligt i Brugsen for at lede efter for gamle varer. Hvis man havde heldet med sig, fik man nemlig en pakke Fazermint. Den hobby varede indtil chefen i Brugsen sagde, at vi altså ikke skulle komme mere. Måske havde han luret, at vi kunne finde på at gemme de næsten-for-gamle varer bagerst på hylden, for derefter at komme igen et par dage efter.

Jeg har også gået til nogle virkelig dejlige ting på Ungdomsskolen. Fx porcelænsmaling i 4 (!!!) år. Det var dengang jeg lavede min egen kopi-serie af Royal Copenhagens Mega Mussel. Man kunne også lave alle mulige andre awesome ting, fx sæbe eller wire-smykker, og jeg husker også et mesterværk af et ølkrus jeg lavede til min far i fødselsdagsgave: Det var prydet med en figur fra “Basserne”  samt store, gotiske bogstaver, hvor jeg omhyggeligt havde indgraveret “FAR” (ja, man er vel fra Vestegnen). Jeg sang også i kirkekor – hver søndag var jeg at finde i en smart kirke-sweatshirt og med en salmebog i hånden. Ifølge korlederen sang jeg “som et rustent tågehorn”, men det var åbenbart ikke slemt nok til, at jeg ikke fik lov til at være med.

Derudover har jeg gået til syning i en del år (herunder weekend-kurset: Sy din egen galla-kjole. Der var ikke særlig meget galla ude i Brøndby, men jeg har da fået et skønt billede, hvor jeg sidder med fladt hår, tattoo-halskæde og tylskørt på).

En overgang gik jeg sågar til kakkelmaling. Her var læreren en nogle af firs-årig mand, og vi lavede nogle smadder fede bordskåner – fx en med Disney-hunden Pluto i løb. Desværre stoppede holdet, da læreren vist var kommet til at medbringe noget erotisk materiale til undervisningen. Det var ellers ærgerligt. Folk blev altid så smadder glade for de hjemmelavede gaver. Jeg glæder mig helt vildt, til jeg begynder at få ting, som Lillen (eller måske rettere sagt; Lillens pædagoger) har lavet. Fx påskekyllinger i toiletpapirsruller eller tændstiksæsker med pasta limet fast ovenpå.

Søren driller mig med, at han er bange for, at Lillen arver mine dødsens nørdede gener. Jeg er altså ikke så bekymret. På en eller anden måde opfattede jeg aldrig selv, at det var et lidt nørdet foretagende, jeg havde gang i. Jeg syntes bare, at det var dejligt. Og så havde jeg for det meste noget at lave – der var altså ikke noget med at stå omme bag gymnastiksalen om aftenen og ryge Prince iført dynejakke og Buffalos sammen med de andre fra folkeren. Jeg havde travlt med at male på kagetallerkener, og desuden måtte jeg ikke få Buffalos, fordi de ikke var gode for fødderne.

I øvrigt  er jeg også meget fortrøstningsfuld, for nogle af de sejeste damer jeg kender, har virkelig også haft nogle specielle fritidsinteresser i deres spæde ungdom: Min medsammensvorne fra Ungdsomsskolen er idag mediegrafiker. Jeg har en veninde, der har gået til valhorn (og kan spille en led Pippi Langstrømpe intro), der idag er tøjdesigner. Og så har min veninde, der er hende den pæne social-media-type med apps’ne i Go’ Morgen Danmark, gået til bowling. Så Lillen må altså lave hvad hun vil. Og snart kan jeg også sige, at min hobby er at være mor. Weeheeeu!

 

Skærmbillede 2015-07-30 kl. 12.36.36

Om duelort, banankage og 00’er techno

Jeg håber I har haft verdens bedste tirsdag! For mit vedkommende virkede dagen idag til at have alle odds imod sig – mildt sagt. Jeg vågnede ved, at nogen slog græs kl 7.00 (HVEM gør den slags!?). Den sidste slat mælk, jeg havde vogtet over som var det den hellige gral, var blevet sur, så min morgenkaffe blev en temmelig ulækker oplevelse. Ude på altanen havde en due haft smadder dårlig mave ud over det sengetøj, jeg så pænt vaskede og hang til tørre igår. Og så regnede det bare helt vildt. Jeg besluttede mig for at lave banankage, og havde netop smeltet smør i mikroovnen da jeg tabte skålen ud over mig selv og mit rene køkkengulv. Da jeg troede det ligesom ikke kunne blive så meget værre spillede de “Sandstorm” med Darude på P3 (altså denne her – som gav mig flashbacks til midt-nullerne, hvor jeg rendte rundt i hjemmefarvet tøj med en blanding af hanekam og bundesligahår. Ømt, hvis jeg selv skal sige det).

Heldigvis kom Det Kørende Kæmpe Kondom (aka min veninde Tina i regnslag) forbi. Hun havde  tabt en halv liter rengøringsmiddel ud over sig selv på vejen, og hendes nyglattede hår havde taget form som kønsbehåring pga. regnen. Så man kan godt sige, at vi ligesom startede fra samme sted….
Derfra gik det heldigvis kun fremad; vi tog ind og mængede os med turisterne på Strøget, spiste frokost – og engang imellem var der endda et lille glimt af solen. Godt nok havde jeg en dum situation med en kjole og smør-maven inde i &Other Stories, men man kan jo heller ikke få det hele.

Nu er det ren happy ending med nybagt banankage, kaffe og så har jeg lige set, at jeg de sidste 3 dage har haft over 700 sidevisninger! Det er jo for vildt, og jeg er en meget glad tyksak 🙂 Jeg vil lige kærligst minde om, at man kan følge mig på Facebook her og via bloglovin’ her. Og tak for kommentarer, I er altså søde.

Og så vil jeg gerne sprede lidt god karma, og gi’ en opskrift på verdens bedste banankage. Den er rimelig idiotsikker, hurtig at lave og så er den ikke så usund som den kunne være (men smager ikke helse-agtigt! I promise!):

Du skal bruge:

100 gram sukker

2 æg

3 modne bananer

20 gram smeltet smør 

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

lidt salt 

110 gram hvedemel

100 gram chokolade

– og så kan man jo være lidt krea og putte kokos , hvid chokolade eller nødder oveni hatten. 

Æg og sukker piskes luftigt i en skål. Tilsæt mosede bananer og smeltet smør. Tilsæt vaniljesukker, bagepulver, mel og salt. Rør rundt. Hak chokoladen og hæld hele herligheden op i en lille bageform. Skal bages ved 180 grader i cirka 40 minutter. Enjoy!

 

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.13.28

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.13.03

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.39.41

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 19.38.18

Om at gøre sig umage

Der er nogle ting her i livet, jeg synes, at man skal gøre sig umage med – fx at sætte nutids-r, at tale pænt eller lægge neglelak. Jeg synes også det er vigtigt at gøre sig umage med at vælge en god mand at gøre det med, hvis man påtænker at sætte nye mennesker i verden. Børnene hænger jo sådan set på mændene resten af livet. Jeg har selv været godt tilfreds med min far: Han er rigtig nørdet til elektronik, kan dræbe en flødeis hurtigere end nogle andre – og så har han en gammel Morris Mini, som han nægter at sænke farten i når han drejer, fordi det føles ”lidt ligesom at køre gokart”.

Jeg synes, at jeg har gjort mig ret umage i forhold til at vælge en far til den lille dame – men jeg synes også, at jeg har været virkelig heldig. Jeg aldrig haft held i spil, så måske manglede det også bare? Det eneste jeg nogensinde har vundet er en Britney Spears CD (og det var ikke engang fordi jeg var heldig, det var bare fordi jeg var hurtig). Jeg har til gengæld tabt stort, og på vegne af hele min folkeskoleklasse, da der var konkurrence i Glostrup Centret med Flemming Jensen (altså ham fra Nissebanden) som vært. Vi stod til en sejr, indtil det kom til sløjd-kundskaber: Her tabte jeg hele vores indsats på gulvet, fordi jeg ikke kunne slå et søm i et bræt. Det var nok den dårligste dag i mit på daværende tidspunkt 11-årige liv! Og jeg har aldrig forsøgt mig med søm og den slags siden.

Jeg har til gengæld snart været kærester med Søren i 2½ år. Nogle gange kan jeg blive helt stolt over, at jeg har fået ham på krogen: Han er verdens mest tålmodige, søde, omsorgsfulde og rummelige væsen. Jeg tror fx at han er den mand i København der har set flest afsnit af De Unge Mødre og Singeliv. Han har også  været en rigtig guldklump (jo, det kan man godt være, selvom man er voksen) mens jeg har arbejdet på at gro et menneske:

  • Han gider godt sove sammen med mig selvom jeg er begyndt at snorke lidt (… selvom nogle påstår, at jeg lyder som en stærkt beruset, midaldrende mand).
  •  Han kan lave en led grillpølse – altså sådan en der er sprækket de helt rigtige steder.
  •  Han nusser mit hår hver dag (!!!), og masserer de fødder, der efterhånden slæber rundt på en hel del ekstra kilo.
  • Han ville godt følges med mig i IKEA, selvom jeg kom til at tisse i bukserne ude på parkeringspladsen. Jeg nøs, samtidig med at nogen brugte min blære som hoppepude, så der var ikke så meget at gøre.
  • Han svarer pænt hver gang, selvom jeg stiller de samme spørgsmål 2-3 gange. Ligesom han hjælper mig med at lede, selvom jeg på daglig basis ikke kan finde min telefon/mine nøgler/min pung (og nogen gange mig selv). Barselshjerne?
  • Han bærer over med mig, selvom mine hormoner er gået amok og har forvandlet mig til et 80 kilo tungt bløddyr. For nyligt græd jeg fx over TV-avisen, fordi de havde et indslag om demente, der går til dans. Jeg græd også da jeg så Ice Age og da jeg knaldede næsen ind i hans albue.
  • Han tager den evige tissetrang alvorligt. Hver. Eneste. Gang. (og det siger altså ikke så lidt).

Ja, gu er jeg er en heldig dame!  Jeg er sikker på, at han bliver en helt vild god far for Lillen… Men helt ærligt, kan man være andet en far-potentiale, når man går rundt i et par brune Birkenstock?

DSC01278 kopi

 

Om udsalg, pøllehorn og uopdagede graviditeter

Lige nu har jeg det sådan lidt op ad bakke, for jeg synes godt nok, at maven er begyndt at være tung.  Søren kaldte mig “en stor bøf” tidligere, og det beskriver vist situationen rimelig godt. En stor, tyk, træt og tissetrængende T-bone steak.  Maven fylder også godt i landskabet – der var fx en Føtex-ekspedient der kom til at banke en kurv ind i maven (og staklen på 15 fik simpelthen så dårlig samvittighed, at jeg fik lyst til at give hende en krammer), og den var temmelig meget i vejen, da jeg forsøgte at klippe min venindes pandehår tidligere idag. Til gengæld kan den ligne storskærmen i planetariet , hvis man lidt gavmildt drysser hvedemel på. Det fandt jeg nemlig ud af idag, da jeg bagte pøllehorn. Se selv:

2015-07-23 19.36.08-1

Jeg synes det er for vildt, at der er en kvinde der netop har født – og hun havde ikke lagt mærke til, at hun var gravid, før 4 timer inden fødslen! Tænk ikke at kunne mærke, når nogen  dyrker karate op mod ribbene? Og at konstatere, at man har fået en lidt mærkelig topmave, der nok kan trænes væk? Det må være temmelig mærkeligt at få et barn, uden at have kunnet følge med i graviditeten, nyde den og  forberede sig på fødslen. Jeg tror ikke jeg kunne snyde nogen med denne her badebold jeg render rundt med, men nu er alle graviditeter jo (heldigvis) forskellige. That being said, er jeg altså ved at være temmelig klar til at møde huleboeren. Igår googlede jeg fx, hvordan man selv kunne fremskynde processen lidt. Jøsses, nogle forslag! Nogle går på føde-the og ananas, hvilket sikkert er rimelig harmløst, mens andre foreslår virkelig stærk mad og amerikansk olie. Nu er jeg ikke jordemoder eller noget, men så tror jeg altså, at det er noget lidt andet end en baby man føder (ad, undskyld!).

Nå, men udover at lege frisør og husmor, har jeg også været ude og bruge nogle penge. Der er nemlig et meget fint udsalg kørende i Engby Barnevogne på Enghavevej, hvis man lige står og mangler noget pænt tøj til meget små mennesker. Der 70% på alle mulige dejlige ting, så jeg gjorde nogle seriøse kup (hvis jeg selv skal sige det) med 2 x soft gallery t-shirts og en mini rodini kjole:

Soft Gallery - ss15 - Baby Ashton Turist 100-250DKK54e33ed52a98eIMG_0195

large

Over and out herfra. Og må I have en fantastisk weekend, når det bliver tid til den slags!