Om jungletilstande syd for grænsen

Jeg har netop fået taget min grænseshops-mødom! Weheeu! Det var en helt særlig oplevelse. Jeg kommer fra en forstad til Købehavn, så vi har aldrig rigtig brugt det der med at køre til Tyskland for at købe billige dåsebajere. Min kæreste, Søren, kommer derimod fra Jylland, og var helt klar på at vise mig hvordan man grænseshopper.

Vi tog turen på vej hjem fra en mini-tur til Hamburg. Jeg var co-driver, og blev ved med at insistere på, at vi skulle køre mod PATTSBURG, fordi det var dér, GPS’en ville have os hen. Søren var helt flad af grin, fordi Pattsburg åbenbart er tysk for… nå ja, Padborg. Nå, men frem kom vi og der lå kæmpe-butikker som perler på en snor i et meget lidt flatterende industriområde. Der var helt proppet med mennesker, og de havde alle sammen lange lister og et dræber-agtigt blik i øjnene. Flashback til gymnasiet og Lord of the Flies! Det virkede som om at alle børnefamilierne købte øller, skyllemiddel, 20 kilo slik og så en masse lightsodavand (!?!?). Det lidt ældre klientel hamstrede Fernet og rul-selv-tobak i kæmpebeholdere. Og så var der de der young-guns, der gik amok i discountbajere og sprut i sjove farver.

Der var ikke nogen der kiggede efter hvor de kørte med deres top-læssede vogne (i ved, lidt ligesom børn på løbecykler: Fuld smadder frem og ingen øjne på vejen). Der var fx en dame, der kørte vognen direkte ind i undertegnedes numse. Jeg vendte mig om og kiggede halvsurt på hende – hun sagde, at hun ”nok sku la være med at køre ind i bagen på mig med vognen”. Numsen er godt nok ikke så lille som den har været, men come on! SÅ blød er den heller ikke!
Det mest bizarre var alligevel en noget overvægtig, midaldrende herre, der gik direkte ind i siden på mig. Da jeg kiggede på ham, slog han en skrald-latter op og sagde ”HA, ja, jeg er også i omstændigheder!” – og pegede ned på maven. Han havde taget en kæmpestor vandmelon ind under hans i forvejen noget stramme polotrøje, og vraltede grinende forbi mig. Hvad svarer man til sådan en?

Jeg følte mig mega rookie-agtig, og kunne på ingen måde overskue situationen (det siger altså lidt, når man er sådan en inkarneret lagersalgs-rotte). Jeg endte med at købe herre billig tandpasta, bridgeblanding og nutella (2 glas for 45!). Heldigvis havde min svigerfar sagt, at man skulle huske at få en omgang bratwurst og kakaomælk når man er på de kanter. Og jeg lover jer, en bratwurst! Den var lige så lang som min lårbensknogle og smagte fortrinligt! Se selv her:

2015-06-28 15.08.53

 

(Ja, den var for lang til at være på billedet)

2015-06-28 15.26.07

(Temmelig presset type, der er blevet væk i rengørings-afdelingen)

Nå, men altså jeg tror ikke jeg behøver at komme den slags steder igen foreløbig. Og hvis jeg gør, så vil jeg være forberedt til tænderne, og jeg vil være helt hård i filten – lidt ligesom den herre, der ville købe en palle med makrelsalat (!), men nægtede, da han skulle betale dankortgebyr på 1 krone. Man skal sgu ikke lade sig køre over af nogen eller noget, heller ikke selvom man er i et andet land.

”Du er da blevet lidt buttet”…

… sagde min læge og maste en pegefinger ind i sideflæsket på mig. Jeg svarede noget med, at et eller andet sted skulle al den Marabou jo ende. Når man er gravid, er det ligesom om, at kroppen totalt overtager styringen: Den er ligeglad med, at Marabou feder, eller at det normalt ikke er super velset at spise pommes frites med mayo før kl. 11 (altså, med mindre man fx ikke har været i seng endnu).

tykke

Jeg har i forvejen en tendens til lidt halløj-agtige madvaner. Jeg er helt pjattet med sukker og med kulhydrater – noget af det bedste jeg ved, er fx ristet franskbrød med smør og lys pålægschokolade. Da jeg var yngre var min yndlings-snack en vakuumpakket mazarintærte, og når jeg havde været på tur til ’centret’ med min veninde, delte vi en omgang tigerroulade til 8 kroner på vej hjem.  Dengang jeg studerede levede jeg i en lang periode af Irmas gule ærter (altså dem i sådan en plastic-pølse), fordi det var dejlig billigt, og så behøvede man ikke engang at bruge energi på at tygge maden. Jeg har også spist rigtig meget karrysild, men det stoppede efter at jeg spiste et XL-glas på én gang og uden brød til – fordi de var ved at blive for gamle, og jeg var for nærig til at smide dem ud.

Men graviditetscravings er lidt noget andet. I de første tre måneder havde jeg sindssyg meget lyst til salte ting – helst pommes frites. De næste tre måneder havde jeg lyst til søde ting, fx Cocio og Marabou. Og nu har jeg bare lyst til ting, som jeg forestiller mig, at en sulten, 17-årig håndværkerlærling også er helt pjattet med – is, pølser, pizza og cola. Og så helst ikke for meget af det grønne. Til gengæld er min mæthedsfornemmelse fuldstændig væk. Så jeg kan spise usundt, men til gengæld rigtig meget af det.

Der er nogle der mener, at man under graviditeten præger sine børns smagsløg. I så fald vil jeg gerne på forhånd sige undskyld.  Det var ikke med vilje, men jeg var bare ikke en af dem, der fik lyst til avocado-smoothies og frugtsalat.

 

pommes

Barsel er temmelig dyrt…

…fordi jeg:

– Har tid til daglige kaffe-dates. Og så er det bare er sjovere at sidde og spille halvsmart på en cafe og kigge på folk (særligt dem på akavade første-dates), end at sidde med en tarvelig neskaffe alene derhjemme. Farvel opsparing – hej silkeblødt latte-skum.

– Har tid til at være ude og handle, på den der ‘røre-ved-alle-varene’-måde.  Dermed har jeg også tid til at finde alle de gode tilbud, som jeg egentlig ikke har brug for. Jeg er fx lige nu den lykkelige indehaver af en chokoladesirup, en peanutsauce og  en hindbæreddike, selvom mine evner udi madlavning primært rækker til Pasta Heinz eller toast. Så det skal nok blive brugt!

– Har tid til at “kigge” på rigtig meget tøj i størrelse 3 måneder. Der er jo udsalg ALLE steder lige for tiden! Den lille dame kommer til at stå knivskarpt (altså rent tøjmæssigt – resten kan jeg jo af gode grunde ikke vide endnu), når hun skal med mor her ud og cruise.

– Har frygtelig meget tid til at kigge på tøj i størrelse 38. Og nu begynder der ikke at være såååå lang tid til, at jeg kan passe normalt tøj igen. Tænk at kunne tage en blomstret kjole på uden at ligne et fortelt! Jeg har fx lige købt dette her på Gannis udsalg:

ganni jakkeganni kimono

 

ganni nederdel

Find det her: Frakkekimono og nederdel

(… Min babydaddy spurgte godt nok, hvad det var for et lagen jeg havde på, da jeg den anden dag var iført kimonoen. Men jeg lover, at den er pæn i virkeligheden. Og perfekt som modspil til alt det bløde, lettere forvaskede preggo-tøj).

Såeh, hej!

”Du har en masse ristede løg på maven” sagde min kæreste til mig den anden dag. Og det var rigtig nok, for jeg er temmelig gravid og har ca. 5 uger til termin – så maven fungerer pt. lidt som en kæmpestor hagesmæk. De ristede løg kom fra en hotdog, jeg var i gang med at indhalere. Når man normalt opfatter sig selv som temmelig vegetar-agtig, er det noget funky at have en lille dame i maven, der der har en forkærlighed for pølser i alle afskygninger (ristet hotdog, fransk hotdog, grillpølse, pølsehorn – you name it). Gerne skyllet ned med en kølig Cocio. Og så er der jo ikke andet for end at adlyde, vel?

Det går ellers meget fint med at være gravid. Jeg er på barsel, og nyder det helt vildt. Selvom det er dejligt at kunne se Go’morgen Danmark og nå at vaske tøj inden vasketøjskurven kaster op ud over badeværelset, savner jeg lidt at motionere hjernecellerne. Det er måske også lidt min egen skyld, når det, jeg primært læser er overskrifterne på Politiken.dk, ”artikler” fra Reality Portalen og produktbeskrivelserne i Ganni’s webshop… Så jeg har lavet en blog. Her vil jeg skrive lidt om, hvad der optager mig. For fem år siden var det min forestående flytning til Stockholm, hvor mange white russians SU’en rækkede til og hvordan jeg skulle læse hundrede siders tung akademisk tekst til næste dag, uden at falde i søvn. For to år siden var det en mand jeg lige havde lært at kende, pænt tøj og min nye lejlighed. Nu er det lidt noget andet: Jeg er stadig glad for pænt tøj, white russians og især den dér mand. Men det jeg er måske mest optaget af er, at jeg er ved at færdigbage et lille bitte menneske. En lille dame, der kommer til verden engang i august.

Velkommen til!

 

2015-06-27 18.12.48-1

 

 

Follow my blog with Bloglovin