Recent Posts

Om tak og en lettet tåge

Om tak og en lettet tåge

Det var med lidt kriller i maven, at jeg trykkede ”udgiv” på det seneste indlæg. Jeg havde haft det til gennemlæsning hos ikke blot én eller to, men hos hele tre personer. Jeg ville være sikker på, at jeg havde formuleret mig klart nok, og […]

Ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor #1: Om stillingen, der ikke rigtig er lige

Ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor #1: Om stillingen, der ikke rigtig er lige

Jeg sad igår og drak kaffe, gloede huller i luften og ventede på, at Lillen skulle vågne. Og så var det, at jeg kom til at tænke på noget. Jeg har lagt mærke til noget blandt alle de nybagte mødre, jeg kender. Og det er, […]

Om date, slyngevugge og Kaptajn Tissemand

Om date, slyngevugge og Kaptajn Tissemand

Åh, det var så dejligt at være ude i onsdags! Vi spiste på restaurant Uformel, og det var virkelig lækkert.Men altså, er det kun mig får akut hukommelsestab, så snart tjeneren har fortalt, hvad der er i retten? Som regel kan man gætte sig til det, men her havde jeg simpelthen ikke en jordisk chance. Fx fik jeg en dessert der lignede en overdimensioneret og lettere pyntesyg kålorm – det viste sig at være citrontimianparfait med saltet karamel og syltede solbær. Og så fik jeg den første cocktail i 15 måneder. En dark n’ stormy. Det var fandenfisemig godt! Huxi Bachs nye show var fantastisk. Han er skarp og sjov, og så kan han åbenbart også synge og spille på guitar. Jeg blev en lille smule forelsket. Hvis ikke jeg havde Søren, var jeg gået benhårdt efter Huxi. Så er det sagt.

Den lille bøf havde haft det strålende imens vi var ude og rende. Og da vi kom hjem sov hun… i tremmesengen. Vi har prøvet at få damen ud af slyngevuggen, men succesen var, mildt sagt, til at overse. Jeg var faktisk nået dertil, hvor jeg overvejede at smide to kilo efter junior-slyngevuggen, eller designe noget selv, der kunne rumme et sovende menneske fra baby til konfirmationsalderen. I min vilde ungdom, da jeg gik til syning i Ungdomsskolen, designede jeg selv ting – blandt andet en uldjakke med trompetærmer  (hvilket jo er praktisk i blæsevejr), en top med bar mave og hakkede kanter samt en BH med pladevat i. Jeg tænker derfor, at det ville være piece of cake at bikse en form for hængekøje sammen. Men så havde min mor altså lagt babyen til at sove i tremmesengen, og hun sov fint. Helt indtil kl. 04.30. Det betyder, at de voksne i husstanden har taget sig selv i nakken og er fortsat. I bad om tips, hvis jeg fandt ud af, hvordan man gør – men det har jeg ikke rigtig. Det er noget med en sut, mørke, nusseklud og 85367 gange ”se min kjole” med selvopfunden tekst.  Men det kan altså lykkes!

Nu har jeg bænket mig ved spisebordet, og Lillen ligger i kravlegården og snakker med Kaptajn Tissemand (en blæksprutte med klap for øjet og nogle temmelig mærkelige arme). Hun er simpelthen så glad hele tiden, og har verdens sødeste grin – sådan lidt en skraldlatter, og mor her gør alt for at få hende til at grine. Hvis man var en flue på væggen herhjemme ville man nok tænke, at der var nogen, der ikke havde skruet hovedet helt ordentligt på. Jeg har i hvert fald aldrig set et almindeligt, voksent menneske sige som en ugle med halsbetændelse, lave grimasser og danse mærkeligt på samme tid. Vi har netop været ude at gå en lang tur i solskinnet med en kop kaffe og en bolle med ost fra bageren, Babydaddy har lovet burger til aftensmad og der er stadig 2 afsnit af ”Making a Murderer” på Netflix jeg ikke har set. Jeg klager altså ikke. Kan I have en dejlig søndag <3

sælfi

Mor, far, spaghetti og bleskift

Mor, far, spaghetti og bleskift

En typisk tirsdag aften for 2 år siden: Vi kommer hjem fra arbejde et sted mellem 16 og 18. Smider støvlerne i gangen, og hopper ud af jeans og over i noget blødt tøj. Slapper af, og laver eller henter aftensmad sammen. Spiser aftensmaden ved […]

Tyl, Times New roman og tomme syltetøjsglas

Tyl, Times New roman og tomme syltetøjsglas

Det var heldigt at min kommende mand (fnis!) spurgte, om jeg ville gifte mig med ham mens han stadig havde en god portion juleferie tilbage. Der er åbenbart virkelig, virkelig mange ting, man skal tage stilling til, når man sådan skal giftes. Og så har […]

Kulde og kanelsnegl

Kulde og kanelsnegl

Her går man i en jakke til 4000 kroner, og så er det fandme koldt!”  råbte den ranglede, unge mand foran mig. Jeg ved ikke hvem han snakkede til, men jeg kan godt forstå han frøs – jakken var ca. 5 numre for lille, og på fødderne havde han kondisko. Til gengæld gik han som en, der havde en kummefryser mellem benene, men det er åbenbart dét, der er smart nu til dags.

Jeg kan godt huske dengang det var vigtigere at være smart end varm. Jeg har ikke tal på, hvor mange morgener i minusgrader, jeg er cyklet afsted i nylonstrømper. Eller hvor mange år jeg har brugt læderjakken liiidt for længe ind i vintermånederne. Hvis der er noget man lærer af at være på barsel om vinteren, så er det at klæde sig varmt på. Vi snakker strømpebukser under bukserne. Uldne trøjer. Store strømper i vinterstøvlerne. Am I right?

I dag er fandenfisemig kold – flot, men kold. Jeg var ude at trille med barnevognen tidligere, men da mine fingre var blevet så kolde at jeg ikke kunne mærke dem mere, parkerede jeg vognen og satte mig ind på en café – og lige da jeg havde fået min kaffe, vågnede Lillen. Selvfølgelig. Nogle gange tror jeg, at babyer kan fornemme, hvis man hygger sig lidt for meget uden dem. Så vågner de, eller begynder at brokke sig. Aldrig har jeg hældt en stor kaffe ned i svælget så hurtigt.

Nu er hun gået omkuld igen, Lillen. Heldigvis, for jeg købte en smadder lækker kanelsnegl med hjem, og kunne ikke spise den – hver gang jeg prøvede, kiggede hun sultent på den. Overvejede et kort øjeblik at lave en Mor Jette* og blende halvdelen til hende, men det er vist ikke helt godt. Så må jeg jo spise den selv.

Jeg håber I får en aldeles fin eftermiddag og aften. For undertegnedes vedkommende byder aftenen på Netflix and chill. Altså ikke på Tinder-date måden, men på mor og far-måden. Det betyder at der i rekordfart bliver kørt en portion slik ned, og at jeg ser et halvt afsnit af noget, indtil jeg falder i søvn ved 21-tiden. Men det skal man bestemt heller ikke kimse af.

(*Mor Jette er en deltager i programmet Mig & Min Mor på Kanal 4. Hun har på grund af overvægt fået en gastric bypass der gør, at hun ikke kan spise rigtig mad – heldigvis får hun en genial idé: Man kan nemlig godt blende en othellolagkage.)

kanelsnegl

 

Op ad bakke

Op ad bakke

Generelt synes jeg, at jeg har det som blommen i et æg, men ikke lige idag. Min baby sover ikke helt så godt som den plejer, så mor her har en klædelig omgang poser under øjnene. Jeg, poserne og Lillen har været hos lægen i […]

Status pt. # 8

Status pt. # 8

Godt: -Lillen har fået taget pasfoto, og det ligner et DUI mugshot. Jeg kan ikke lade være med at grine en lille smule, hver gang jeg ser det. Det var også et fint øjeblik, da jeg holdt hende oprejst mens fotografen lavede ansigter og sagde […]

Om planlægning eller mangel på samme

Om planlægning eller mangel på samme

Mine hænder var lidt rastløse. Jeg kiggede rundt. På de farvestrålende malerier. På de efterhånden noget krøllede magasiner på bordet foran mig. På de andre i venteværelset, mens jeg forestillede mig, hvorfor de mon skulle til lægen. Man kunne ikke se på mig, at jeg var der, fordi jeg havde nogen inde i maven. Nogen, der var på størrelse med en kikært, men alligevel havde gjort mig træt og en lille smule kvalm. Jeg skulle til den første samtale om kost og motion, have lavet en vandrejournal og dén slags.

Det blev min tur og da jeg sad overfor lægen spurgte hun, om vi havde forsøgt at få et barn længe. Jeg svarede noget med, at det egentlig var kommet lidt som en overraskelse – en dejlig og velkommen én, men altså en overraskelse. Imens jeg følte mig lidt som Malou Stella fra De Unge Mødre, hvis mor husker hende på p-pillerne, fordi hun skal til havnefest. ”Ved du hvad?” sagde lægen og kiggede på mig, ”det skal du bare være glad for. Det kan være så frustrerende at ville det, når det ikke lykkes”. Dér gik det op for mig, at jeg ikke skulle synes, at det var en lille smule kikset at blive uplanlagt gravid, men at jeg i stedet skulle føle mig meget, meget heldig.

Jeg tror jeg syntes det var lidt kikset, fordi jeg tænker, at børn er noget, man planlægger – ligesom man planlægger at tage en uddannelse, skifte job eller købe en lejlighed.  Det skal jo passe ind, ikke? Men helt ærligt, kommer der nogensinde et tidspunkt, hvor det passer perfekt?

På sin vis var tidspunktet perfekt for os, vi vidste det bare ikke. Der var en arbejdsopgave, der kunne være afsluttet. Vi havde talt om roadtrip i USA og rundrejse i Mellemamerika. Men Lillen ville frem i verden – hendes far arbejder med at planlægge et milliardbyggeri i København (ja, der findes faktisk nogen, der kan finde ud ad Excel!), og når ikke engang han kunne planlægge det, så ved jeg ærlig talt ikke, hvem der ville kunne. Heldigvis. For nogle gange er det altså fantastisk, at livet tager nogle pudsige smutveje, selvom det kan være uventet, uforudsigeligt og en lille smule overvældende. Vi var slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre. Der var selvfølgelig også nogle omstændigheder, der gjorde valget meget let at tage – en fast bolig, to faste jobs og vi havde ikke ligefrem lært hinanden at kende weekenden inden. Vi havde også talt om, at vi gerne ville føre vores arvemasse videre, sammen. Jeg havde fået farvet hår, drukket nogle cocktails og havde ikke set skyggen af en vitaminpille i flere år da jeg fandt ud af, at jeg skulle være mor, men det gik jo så fint alligevel. Og det gør det jo som regel. Går fint, altså.

Lillen er i hvert fald det bedste uplanlagte, jeg nogensinde har gjort.

DSC02224

 

Balsam for sjælen

Balsam for sjælen

I dag har jeg trasket rundt på et sneramt Vesterbro, været på babystrømpe-rov i H&M, kigget på min nye ring og så har jeg netop spist spaghetti med kødsauce (hvem har dog fundet på det navn? Det lyder jo ret ulækkert. En sovs af kød). […]