Uncategorized

Pind-is-penis. Potato-potato.

Jeg ligger på sofaen.  Mine ben er smurt ind i baby-bøf-stroganoff, og jeg har rester af rogn-guf i hestehalen. Jeg er fuldstændig splattet ud, for selvom man elsker de små hjemmelavede kærlighedsklumper mere end noget andet, så kan man godt blive en lille smule mat i sokkerne engang imellem. Fx når babyen er tandramt og dermed holdt op med at sove mere end 20 minutter ad gangen, eller når man forsøger at holde styr på en spruttende arrig flitsbue-baby og en løbende isvaffel på samme tid.

asshole

Jeg har de seneste dage truet med at stikke af og melde mig til fremmedlegionen. Ikke at jeg kunne finde på det, forstås. Jeg tror heller ikke de vil kunne bruge sådan en spaghettiarm som undertegnede. Til gengæld stak jeg idag ned til bageren efter højsnegl med chokolade og en latte. Mens jeg ventede på kaffen, spurgte jeg bagermesteren, om ikke de skulle have Hansens pind-is her til sommer (de sælger fx Hansen yoghurt, så det var ikke et helt mærkeligt spørgsmål). Bagermesteren smilede lummert og sagde: ”Om vi skal have hvad?”. Ja, det er svært at sige pind-is uden at det lyder som penis. Pind-is- Penis. Potato-potato.

Senere var jeg på neglelak-shopping. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal have røde eller nude negle til brylluppet? Jeg synes begge dele er flot, men kan godt være lidt svært at finde en nude der ikke får ens fingre til at ligne…ahem… pind-is. Tror dog det lykkedes. Eller, det håber jeg – det ville være temmelig ærgerligt at ligne en dillerhånd på samtlige bryllupsbilleder, ikke?

6 thoughts on “Pind-is-penis. Potato-potato.”

  1. H&M’s nye makeuplinje har neglelakker, som faktisk er ret gode, og derfra har jeg købt den flotteste nude, helt uden penisundertoner 🙂 prøv der. De har i øvrigt også en perfekt rød, men det hjælper dig jo ikke med at vælge…

    1. Jeg tror jeg går ind i H&M og spørger efter “den nude neglelak uden penisundertoner” 😀 Tak for tippet og god weekend!

  2. Jeg håber, at du snart får sovet/slappet af/får en stor kold øl! Mht neglelakken, så er Chanells ‘Ballerina’ virkelig fin til nude/rosa looket – særligt med kun et lag og en fin topcoat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *