Uncategorized

Romantik i luften

Happy Valentine! Man vist godt sige, at der er skruet godt og grundigt op for romantikken her på matriklen i dagens anledning: Vi har foræret hinanden en ny støvsuger og  spist kikærte-curry mens vi snakkede om, hvor mange gange babyen har lavet en nummer to i bleen i dag. Nu står den på bland-selv slik og Netflix iført sweatpants. Jeg har faktisk aldrig rigtig fejret Valentines Dag, eller rettere sagt: Jeg har aldrig fået hverken blomster, fint undertøj eller chokolade. Sidste år pakkede jeg bikini og folinsyre til en rejse til Cambodia og Thailand. Og for to år siden gjorde jeg køkkenet hovedrent, mens Søren var til herre-middag.

Til gengæld var der fart over Valentines-feltet i Vejle, som jeg besøgte i går. Der var både Valentines-jakkesæt med dertilhørende boksershorts, og man kunne få en dejlig Valentines-menu på Jensens Bøfhus. De ved altså hvad der er godt!

Publikation2

Jeg var i Vejle for at købe stof til min brudekjole sammen med min svigerinde. Det er hende der skal sy den, og jeg er simpelthen så glad for, at hun har sagt ja til opgaven – jeg er helt sikker på, at den bliver smadder flot. Der var blå himmel, solskin, latte i koppen og helt vildt søde ekspedienter (på trods af den evendelige: ”Du kommer da ikke herfra, hva!”). Og så er Lagkagehuset billigere i det jyske. Hmpf!

Imens jeg kiggede på stoffer og snakkede om nuancer af hvid, havde Søren og Lillen det hyggeligt i Fredericia. Togturen derover var Lillens første. Hun tog det i stiv arm, modsat hendes mor. Jeg blev smadder køresyg, og der hjalp overhovedet ikke, at hele togvognen lugtede af prut og pølsehorn. Men det gik, og heldigvis for dét – ellers havde jeg jo ikke kunnet fejre Valentine med punch-toppe og ny støvsuger, vel?

3 thoughts on “Romantik i luften”

  1. Det ser da ud til at vi har været i samme landsdel i weekenden….De kan altså noget de Vejlensere…det må man give dem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *