Skip to content

Rutineret tyksak: Hvordan det føles at være gravid, når det ikke er første gang

Da jeg efter positiv graviditetstest tilbage i efteråret ringede til lægen, og fik fat i en telefonsvarer der meddelte, at lægen var på ferie de næste 3 uger:

Da jeg var gravid med Lillen læste jeg hele Politikens Graviditetsbog, og havde helt tjek på, hvor mange minutter jeg var henne og i hvilken uge, baby dannede øjenbryn. Denne gang har jeg læst 1½ side, og når folk de seneste 8 måneder har spurgt hvor langt jeg var henne har jeg mest af alt set sådan her ud:

I min første barsel, i ugerne inden Lillen gjorde sin entré, havde jeg masser af tid til at drikke iskaffe, slappe af i parken og hænge ud med mine venner. Nu? Altså, idag stod jeg op kl. 7, og jeg skal have støvsuget, vasket tøj, afleveret bøger på biblioteket og bagt 60000 mini-pizzaer færdigt inden i eftermiddag, hvor vi skal til sommerfest i børnehaven. (Og ja, der er mel over det hele, og i stedet for at støvsuge det op blogger jeg, haha!). Dette her er mig, når folk spørger om ikke det er rart at “kunne se Netflix hele dagen, sove middagslur og rigtig komme ned i gear inden Lillesøsters ankomst”:

Da jeg var igang med at bage Lillen, havde jeg altid rent hår og mascara på, og jeg vraltede rundt i noget rimelig pænt (og rent!) tøj. Dette her er nogenlunde det look, jeg har sportet det sidste laaange stykke tid:

Og første gang havde jeg en masse billeder af maven, så jeg senere kunne sætte dem ind i Lillens bog. Her er antallet af mavebilleder vi har taget på nuværende tidspunkt (… og nu er det ligesom ved at være for sent. Det er heller ikke ligefrem yndigt længere, hvor jeg mest af alt ligner og føler mig mere som en lidt skørt proportioneret medisterpølse):

Og selvfølgelig: Første gang sneglede tiden sig afsted, og det føltes som om at jeg var gravid tre gange så længe som jeg egentlig var. Denne gang føles det som om, at min mave pludselig er blevet virkelig stor, men at hovedet ligesom ikke rigtig kan følge med – det er gået virkelig, virkelig hurtigt. Jeg er derfor sikker på, at det kommer til at tage røven på mig, når jeg en dag får veer. Til gengæld er det virkelig rart at have en idé om, hvad det er der skal ske – og ikke mindst hvad der venter når det hele er overstået. Åh, snart er der små fingre, knirkelyde og babyduft over det hele <3 (…Og stumpen af navlesnoren, gylp, lange nætter og det der mærkelige afføring, spædbørn har gang i, men det er jo også en del af pakken!). Jeg kan næsten ikke være i mig selv over, hvor meget jeg glæder mig til at møde den lille dame – og hvor stort det bliver, når Lillen bliver storesøster! YES!

 

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *