Uncategorized

Sagen er den, at jeg simpelthen så gerne ville være mere outdoorsy

At være i Lejre, i en lille hytte midt i noget fantastisk smuk natur, rykkede ligesom ved noget, jeg for tiden går og bakser med. Ikke noget stort, men noget der ligesom gnaver i forestillingen om, hvad jeg gerne ville være, og hvad jeg faktisk er. For sagen er den, at jeg simpelthen så gerne ville være mere outdoorsy. Jeg er det bare overhovedet ikke (hvilket jeg også skrev lidt om for et år siden her). Jeg ville gerne være bedre til at være i og nyde naturen, og bruge den – for når man bor, hvor jeg gør, er den lige uden for døren eller en lille cykeltur væk.

Jeg ville så gerne være sådan én, der bader i havet og gerne året rundt. Men jeg er dødsens bange for fisk, sandorme og tang mellem tæerne. Jeg tror faktisk også hellere, at jeg vil have fodvorter hele næste år, end jeg vil hoppe ned i noget mørkt og iskoldt havvand.

Jeg ville så gerne være sådan én, der sover i shelter og laver bålmad, men jeg kunne faktisk ikke forestille mig noget mere frygteligt end at fryse om tæerne og med et halvt øje våge over edderkopper eller dét, der er værre. Jeg ved heller ikke hvordan man laver bål, nu jeg tænker mig om.

Jeg ville så gerne tage ud i naturen og finde svampe og bær med mine børn. Men jeg bliver utryg ved tanken om flåter, hundelorte og brændenælder, så snart jeg ikke går på de afmærkede stier.

Jeg ville så gerne kunne sige: ”Jamen, jeg har Kalvebod Fælled ti minutter væk, og Amager Fælled fem minutter væk” og faktisk mene det, fordi jeg bruger de steder, når jeg fortæller om, hvad der er godt ved Ørestad. Sandheden er bare, at jeg ikke rigtig bruger nogen af delene. Isbutikken og Bilka derimod? Det er mit andet hjem.

Jeg ville så gerne gå lange ture på Amager Fælled, men jeg er sikker på, at der er seriemordere i buskene – og at ingen ville kunne høre mig skrige, når der er så meget natur og så lidt mennesker (der er til gengæld fyldt med kondomer i buskene i det hjørne af fælleden, der  støder (ha!) op mod Rema på Bryggen).

Jeg ville så gerne have noget på altanen, der kan vokse og som vi kan spise, men jeg har aldrig haft grønne fingre, måske fordi jeg egentlig synes det er lidt kedeligt med sådan noget plante-halløj. Bevares, jeg har købt noget unavngiven slyngplant i Rema, og den lever endnu, men jeg har aldrig kastet mig ud i noget vildere. Det var ikke engang mig selv, der omplantede den.

Altså er jeg måske ikke ligefrem et øjeblik fra at tage på telt- og vandretur i Norge, men jeg vil gerne øve mig i at være lidt mere friluftsagtig. Sofie på 21 år havde slået en hånlig latter op ved tanken om nogensinde at skulle iføre sig vandrestøvler igen – dengang gik jeg til toppen af Macchu Picchu (eller, jeg fik et lift på ladet af en tvivlsom, peruviansk lastbil en del af vejen, fordi jeg svedte og ikke gad at gå mere. Jeg syntes i øvrigt at vandrestøvlerne var *så* grimme og opvejede det ved at have verdens korteste shorts på, hvilket resulterede i fem millioner myggestik. Og en englænder, jeg fulgtes med, kastede op på de historiske ruiner, fordi hun havde tømmermænd. Idiot-turister). Heldigvis bliver man jo ældre og en lille smule klogere, og Sofie på 31 har således lige solgt sine skidedyre og skidesmukke – men også upraktiske støvler – og i stedet købt en smånørdet softshell-jakke. Jeg har øvet mit i at SUP’e i ægte havvand henover sommeren, og jeg har de sidste år brugt min sommerferie i de svenske skove. Det er små skridt. Næste skridt bliver noget med at lave bålmad på Natucenter Amager, eller tage en tur på Fælleden (uden seriemordere) med mine piger. Og måske, en dag, er friluftslivet ikke ligefrem noget, jeg skal tage tilløb til. Det håber jeg.

(Billedet øverst er i øvrigt fra Peru, og dengang havde jeg deller i armhulen, fordi jeg levede af øller og empanadas ❤️)

4 thoughts on “Sagen er den, at jeg simpelthen så gerne ville være mere outdoorsy”

  1. Jeg har det ligesom dig – ville så gerne, men er bare slet overhovedet ikke outdoorsy…. det er min kæreste til gengæld. For et par år siden overnattede vi i et shelter på Falster (én nat!). Jeg gjorde det kun for at gøre ham glad og jeg hadede næsten hvert minut og var sikker på at jeg så en bjørn/puma/panter (min kæreste mente det var en kat…..)midt om natten. Han bliver klart den der skal have vores børn med på friluftsture, så kan jeg tage dem med ud og bade og spise is 🙂

    ps: Så er jeg lidt ked af den sidste sætning i dit indlæg. for det der er sgu da bare helt almindelig hud og slet ikke deller. Og hvis det var deller – hvad så?

    1. Wauw hvor sejt med shelter, selvom det også lyder til at have været op ad bakke – du må være en sød kæreste 🙂
      Åh, det er skam slet ikke skrevet med henblik på at gøre nogen kede af det. Jeg tog 15 kilo på mens jeg rejste rundt i Sydamerika, og det gjorde mig ingenting overhovedet – men det gav altså nogle ekstra hudfolder hist og her 🍻

  2. tænk, jeg har hele tiden tænkt at Ude i Sofie Ude, var lidt sådan en betegnelse for du var en Sofie der var Ude. og det kan man jo være på mange gode måder! F eks. Sofie Outdoorsy, når nu det er det man vil…
    Nu er det gået op for mig at Ude nok “kun” er dit efternavn!
    hehe..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *