Bæredygtighed

Skriblerier om bæredygtighed: Skal vi snakke lidt om menstruation?

Noget af dét, jeg kan se, at I gerne vil læse mere om, er udskifting af engangsprodukter. Der er så meget at tage fat på og i mange forskellige kategorier, men vi skal jo starte et sted – og det bliver i underhylerne!

Da jeg var yngre, syntes jeg, at mensturation var det mest pinlige i hele verden, så når jeg skulle på toilettet for at skifte bind, krøllede jeg det godt og grundigt sammen i håndfladen, så ingen kunne se, hvad jeg skulle. Og dengang i sjette-syvende klasse, da der kom en underviser fra Tampax hen i klassen, ikke? Uff, jeg syntes det var så pinligt, at mine tæer ikke rettede sig ud igen før flere uger senere. I dag synes jeg overhovedet ikke, at det er pinligt eller skamfuldt – tværtimod. Der er heldigvis sket en del siden jeg var teenager, og nu taler vi mere om menstruation og på en ikke-skamfuld måde, synes jeg?

At have menstruation er virkelig én af de ting, der kan generere en masse affald, hvis man bruger engangsbind og -tamponer. Lad os lave et lille regnestykke: Hvis man bløder i 5 dage og skifter bind 5 gange om dagen, så er det 25 bind om måneden. Gang det med 12, og det er 300 bind om året. Hvis en kvinde bløder fra hun er 15 til hun er 50, bliver det til 10.500 bind. 10.500! Det er meget affald OG det er en dyr omgang! Samtidig kan engangsbind og –tamponer indeholde en række stoffer, der ikke ligefrem er guf for underlivet. Bind og tamponer kan fx indeholde glyfosate, der også bruges i sprøjtegift, parfume og optisk hvidt (der begge kan virke både irriterende og allergifremkaldende). Det sugende materiale kan fx indeholde en blanding af bomuld, polyester, kunstigt fremstillet silke, lim og lotion (Kilde: Bogen ”gennemblødt”).

Så: Hvad er der af bæredygtige alternativer, både i forhold til det store og det mere intime miljø?

❣️ Menstruationskoppen. Åh, hvor ville jeg gerne bruge den – det er bare ikke lykkedes mig at finde én, der sidder godt. Men konceptet er genialt: En lille kop, der sættes op og opfanger blodet, og som skal tømmes engang imellem. Ingen skidt kemi, og så holder den i en del år, før den skal udskiftes.

❣️ Stofbind. Jeg har både nogle, jeg selv har lavet af stofrester og et vådligger-lagen (jeg fandt en gratis guide fra nettet – det er ret nemt), men jeg har også købt nogle fra Imse Vimse. Jeg synes det fungerer godt! Bindene er rare at have på, de kan vaskes sammen med håndklæderne og så synes jeg faktisk, at den dér karakteristiske menstruationsblods-lugt er væk, når man bruger stofbind. Man kan i øvrigt også få stof-tamponer, men jeg har ikke prøvet dem.

❣️ Noget, jeg først for nyligt er stødt på, er mensturations-trusser. De kan vaskes efter brug, og ideén er ret smart synes jeg – se fx de her fra Thinx. Det bliver dog hurtigt dyrt hvis man skal have nok trusser til en hel periode, og jeg har aldrig prøvet dem, så jeg ved ikke, om de er anbefalelsesværdige.

❣️ Hvis man foretrækker at bruge engangsbind og -tamponer, må det mest bæredygtige være at vælge de økologiske udgaver. Ved at vælge økologisk bomuld frem for konventionelt dyrket bomuld, reduceres de negative klimaeffekter med 46% – dette bl.a. fordi der ikke bruges pesticider i dyrkningen (Kilde: Bogen ”klimaguiden”). Mærket Ginger Organic fås fx i de fleste større supermarkeder, mens Natracare forhandles i helsekostbutikker.

Hvad bruger I – og hvorfor?

2 thoughts on “Skriblerier om bæredygtighed: Skal vi snakke lidt om menstruation?”

  1. Spændende emne! Jeg har tidligere brugt menstruationskoppen fra Organicup. Er dog ikke rigtig kommet igang igen efter barn nr 2. Læste en artikel fra Tænk om kemi og flygtige forbindelser i menstruationskopper og så blev det for uoverskueligt for mig at vælge 🙈 men nu tager jeg mig sammen og klikker den hjem der scorede bedst i test. Tak for at få mig tilbage på sporet igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *