Uncategorized

Sommer!

Nej men se nu! Sommeren er kommet! Det var altså også temmelig meget på tide, hvis nogen skulle finde på at spørge mig. Hvis nu jeg var én af de der fancy typer, der pt. render rundt og drikker champagne og kindkysser med Uffe Buchard til Copenhagen Fashion Week,  ville jeg nok sige, at mine sommerdage er fyldt med fantastiske rejser, rosévin, gulvlange boheme-agtige kjoler og hår, der er rodet på den helt rigtige jeg-har-lige-været-et-smut-i-havet måden. Men sådan er det altså ikke rigtig: Jeg er for gravid til at flyve nogen steder, jeg har ingen lange kjoler (sidst jeg havde noget halvlangt på, fik jeg at vide, at jeg lignede ‘en nonne på afveje’), og mit hår ligner en mellemting mellem Donald Trumps toupé og et Skt. Hans-bål, hvis der er saltvand i… I stedet har jeg fået en kæmpestor grøn kjole af min mor, som hun har købt i en genbrugsbutik (“den er dejlig luftig”). Så nu går jeg rundt og ligner en gravid udgave af Hulken, drikker iskaffe og prøver at få oparbejdet en form for hudfarve, så jeg ikke ligner en pomfrit, der er røget ved siden af frituregryden.

Generelt kan jeg rigtig godt lide sommer. Jeg elsker, at man kan cykle i nederdel, så man kan mærke vinden i hårene på benene (he!) og at det er lyst til langt ud på aftenen. Sommeren er dejlig fordi man kan spise rigtig mange grillpølser eller is. Og også fordi, der ikke er så lang tid til min fødselsdag.

Men der er også noget, der ikke er så optur, når det kommer til sommer. Det er, at folk har åbne soveværelsesvinduer om aftenen. Forleden havde jeg dét, jeg vil kalde en dum situation: Jeg lå og halvsov, mens Søren så et program om store fisk i Amazonas (!!!). Alt åndede fred og ro – vinden fik bladende til at rasle en smule, og gadelygterne sendte en svag sprække af lys ind gennem vinduet. Lige pludselig kunne jeg høre, hvad jeg troede var en kat. En syg kat. Eller, det var overhovedet ikke en kat, men derimod nogen på den anden side af gården, der havde gang i en hed omgang elskov. Gården er smal og høj, så alt lyd ryger direkte op til os. Det er jo ikke fordi der er nogen der dør af at høre den slags, men det er ligesom lidt akavet ikke?

Jeg har efterhånden stiftet bekendtskab med den slags akavede lyde mange gange. Københavnerlejligheder har tit nogle tarveligt tynde vægge, så al lyd går direkte igennem. Og mange gange har jeg fortrudt noget så grueligt, at jeg ikke havde ørepropper med, når jeg har sovet på hotel. Men det mest imponerende jeg endnu har oplevet, var dengang min søster boede i 2400 Nordlædervest. Hun havde en overbo, der var virkelig aktiv. Lydene gik ned gennem radiatorrørene, og det var smadder mærkeligt at spise morgenmad med dét soundtrack.  Dé damer, der kom ned fra hans lejlighed, var ofte smukke, unge og fra alle mulige spændende lande. Vi forstod det ikke helt, for selv lignede han Gollum fra Ringenes Herre – dog med et langt, tyndt skæg og tævepatter længere end Helsingørmotorvejen. Det gav først mening, da vi fandt ud af at damerne var prostituerede fra området. Det hele endte med, at Gollum havde knaldet hele kontanthjælpen væk, og derfor blev nødt til at flytte. Så blev der ligesom lidt mere stille.

Såeh, nyd sommerdagene. Med champagne og/eller grillpøller. Iført noget flot tøj eller noget grimt og grønt. Og husk at lukke vinduerne lidt til, hvis nogen har tænkt sig at larme <3

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *