Uncategorized

Status pt. # 15

Godt:

-Jeg har lige meldt min til et rytmikhold. Altså sammen med den lille rullepølse. Det er næsten lige i overkanten, hvor meget jeg glæder mig! Rytmeæg, farvede tørklæder og sæbebobler – here we come!

-Jeg synes at denne her burger er så ulækker. Men også lidt fascinerende.

-Burhan G er i Go’ Morgen Danmark. Jeg synes han er så sød og vi kommer fra samme Københavnske forstad, men helt ærligt så tror jeg ikke jeg forstår hvad der foregår henne i frisuren? En slags dürumklip med krøller og pandehår? Sidder det sådan af sig selv? Eller?

-Lillen er begyndt at hoppe. Eller rettere sagt, hun vil gerne hoppe. Hun kommer maksimalt 2 mm over gulvhøjde, men ser nogenlunde sådan ud:

-Jeg har gedigen optur over konceptet Sexelance. Jeg vil gerne ønske mig nogle kondomer og lidt glidecreme til de gadeprostituerede ie.

-Jeg var forleden til læge. For noget tid siden fik jeg nemlig fjernet en fedtknude i den ene skulder, og jeg  hævdede altså at der var kommet én i den anden skulder. Det var der ikke. Det var arvæv fra den gamle knude – jeg havde bare ikke lige fået kigget mig i spejlet. Ét ar undgået – katjing!

-De åndssvagt lækre honningkager er tilbage i Føtexbageren. 2 for 25 – meget billigt for et par minutter i paradis, hvis man spørger mig. Nu vi er ved juletingene er jeg gået i gang med en større prøvesmagning af hvidtøl. Har indtil videre været igennem mærkerne Ugle, Vestfyens, Ceres og KB. KB fører stort.

 

Mindre godt:

-Jeg har købt halvdelen af undertøjsafdelingen i H&M i Frederiksbergcentret. Jeg kan nemlig ikke passe mine gamle bh’er – mine glade amme-dage som Dolly Parton er forbi. Mildt sagt.

-Da jeg skulle klippe mærket af én af de nye bh’er, klippede jeg et pænt stykke af bh’en. Finmotorisk udfordret?

-Jeg havde min veninde på besøg for et par uger siden, og da vi var i gang med at lave mad, så Lillen sit snit til at kravle ud til min venindes sko, og slikke sålerne UNDER skoene som om hun spiste en lækker ispind #proudmom

-Jeg render rundt med sår i hovedet, som om jeg havde en vildkat. Jeg har en vildbaby:

-DR3 sender virkelig gode doku-serier ud lige for tiden. Fx  “Christiania uden filter” og den meget omtalte “Prinsesser fra Blokken”. I relation til sidstnævnte forstår jeg slet, slet ikke, hvordan de unge damer kan få sig selv til at sprøjte med stoffet melanotan for at blive brun. Det er jo ikke ligefrem sundt, vel.

-Jeg er på tredjedagen hjemmegående grundet snot. Med et sidekick på 15 måneder, der heller ikke er på toppen. Jeg har vitterligt aldrig haft så fedtet hår som nu. Det er ret fascinerende – Søren troede jeg havde vådt hår. Går i bad om en kop kaffe og en maskine vasketøj. Jeg lover.

-Når mit hår ikke er fedtet, er det åbenbart tørt/eller uglet. Det lykkedes i hvert fald Lillen at vikle en plastic-dims godt og grundigt fast i mit hår, og den var på nær ikke kommet ud. Overvejer at gå Britney på den.

img_0349

 

 

4 thoughts on “Status pt. # 15”

  1. Vedr. plastikdims i uglet hår, så vær glad for, at det ikke er noget batteridrevet med hjul, der kører rundt, og rundt, og rundt…. Det gør desperat ondt, skulle jeg hilse og sige, og kan kun reddes med en klipning. Been there.
    Hul i BH? Jeg tænker fluks, at du må ha’ fingre i nogle små stryg-selv-lapper. Med Spiderman, for eksempel, eller en fodbold?….

    1. Av! Jeg får fantomsmerter bare ved tanken om noget batteri-halløj i håret! Håber ikke du kom ud med en armyklipning. Haha blonder og spiderman er vist ikke en dårlig kombi, når jeg nu tænker efter…

  2. Åh Sofie, kan du mon lokkes til at fortælle, hvor I skal gå til rytmik henne? Jeg vil bare så gerne gå til noget med min søn igen, som vi gjorde i barslen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *