Uncategorized

Status pt. # 18

Går godt:

– Der er i skrivende stund 25 dage, 22 timer og 30 minutter til vi får nøglerne til vores nye lejlighed. Og dermed 25 dage, 22 timer og 30 minutter til vaskesøjle, gulvvarme og et pænt køkken. Jeg er både en lille smule frastødt og fascineret af, hvor glad jeg er over sådan nogle materialistiske bekvemmeligheder.

-Jeg køber alle mulige fine ting til den nye lejlighed. Planter, plakater, knager, kasser… Jeg tror det kommer til at blive så fint. I hvert fald indtil der er nogen, der tegner på væggene, kaster rødbede på gulvet og kører rundt med dukkevognen som var det Grand Theft Auto.

-Man kan godt få lavet alle mulige ting og sager herhjemme, samtidig med, at man underholder Lillen. I dag mens jeg tømte opvaskemaskine havde hun fx en fest med at putte tamponer i mine baglommer. En tampon hedder i øvrigt ”POM”, når man er 18 måneder gammel. Man kan også nå at rydde en masse op mens man leger gemmeleg – damen kan sidde musestille bag gardinet i laaaang tid og vente på at blive fundet. Man skal bare huske at sige ”Hvor er bøllefis? Bøøølleeee?” engang imellem.

– Jeg har fundet en chokolade, der smager PRÆCIS som kinderæg. Jeg har det lidt stramt med at skulle købe kinderæg til mig selv (bliver jo trods alt 30 næste gang), men jeg blinker ikke to gange over at svinge denne her øko-agtige chokolade op på disken.

-Jeg har fri i dag, så Lillen og jeg har været på udflugt. På dén der ”mor-har-lige-en-tusinde-kilo-tung-rygsæk-med-fyldt-med-kiks-og-vådservietter” måde. Vi cyklede til Nørrebro og hilste på geder og kaniner, og på en kæmpe buttcrack, der var trykket helt op mod ruderne inde i hamsterhuset. Det var skide hyggeligt, og jeg er kæmpe fan af, at Lillen er blevet så stor at man kan lave dén slags med hende.

– Nu sidder jeg i sofaen med et tæppe over benene og spiser fastelavnsbolle , mens Lillen snorker i tremmesengen. Ahh, fridag!

ged

 

Går mindre godt:

Forleden var jeg i Brugsen og spurgte den søde 8-pårige servicemedarbejder om, hvor jeg kunne finde ristede løg. Den 8-årige satte kursen direkte mod grøntsagsafdelingen. Ungommen nu til dags, ikke?

-Arvingen har foodcravings som en højgravid kvinde. Agurk, kakaomælk og havrefras uden mælk på er hendes drug lige pt. Alt andet bliver arkiveret på trinbrættet på Trip Trap-stolen.

-Jeg har gældsat mig for livet (agtigt). Det tog 46 sekunder via nøglekort. Det tager mig en uge at samle kræfter til at fjerne gammel neglelak. Tid er noget mærkeligt noget.

-Vi holdt TV-dinner herhjemme for nogle dage siden med pizza og cola i sofaen. Da jeg et par timer senere rejste mig for at gå i seng fandt jeg en kæmpestor klump smeltet ost med bacon i godt fedtet ind i mit hår – sådan lige til venstre for skilningen. Ad.

-I onsdags var jeg på Malbeck og drikke vin med en veninde. Der er tre årsager til, at jeg aldrig bliver rødvinsjunkie: For det første dinglede jeg hjem efter to glas. Jeg er med andre ord helt, helt ude af træning. For det andet havde jeg smadder ondt i hovedet dagen efter. Det var altså en liiiidt lang dag på arbejde. For det tredje har jeg ikke en skid forstand på vin, og lavede en hurtig ”okker-gokker” ned over vinkortet, hvorefter jeg bestilte ved hjælp af pegefingeren. Jeg ved da ikke hvordan man udtaler alt det franske, vel?

-Nedbør på denne tid af året, når man kun fragter luksuslegemet rundt via cykel ikke? Uff!

sne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *