Uncategorized

Status pt. # 43

…”Søren! Hjælp! Jeg er ved at gå i panik! Kaffemaskinen kan ikke tænde!” brølede jeg gennem køkkenet klokken 06.40 i morges. Min mand satte stille og roligt stikket i stikkontakten, og tændte for maskinen. Det er lige præcis derfor, vi er gift.

…De første aftener i mit nye liv som Sovende, kunne jeg ikke få nok af den nyvundne aften-frihed. Jeg var ude at handle. Jeg spiste is og snakkede i telefon på altanen. Jeg gik i seng omkring midnat. Men nu er tilstandene ligesom normaliseret lidt, og jeg falder igen i søvn ved 20-21-tiden, fordi jeg går kold når jeg putter førstearvingen. Oh well.

…Herhjemme er vi blevet dybt afhængige af noget chili-soltørrede tomater-snask der hedder Chu-Chum. Åh det er lækkert! (I øvrigt ikke at forveksle med tjums, selvom udtalen minder lidt om hinanden, men mig bekendt kan man ikke købe tjums i Bilka).

…Alle var dybt imponerede i går, da jeg lavede hjemmelavede koldskål med jordbær. Det smagte godt, og var meget insta-venligt lyserødt. Jeg lavede også en vegansk version med soyayoghurt, havremælk og sirup, men lad mig sige det sådan her: Det gør jeg ikke igen. Nogensinde.

…Nu vi er i mad-afdelingen har vi haft Aarstidernes vegetarkasse i mange, mange år efter hånden. For et par måneder skiftede vi til Skagenfoods, fordi vi ikke er særlig gode til at spise (nok) fisk herhjemme. Nu er vi skiftet tilbage igen, for jeg har fået så meget kulmule, at det snart står ud af begge ører. Dampet, bagt, stegt. Om og om igen. En slags akut kulmule-chock, velsagtens.

…Jeg har købt en kæmpestor pose med Barbie på Reshopper til Lillen. Og jeg kan mærke, at jeg har lidt moralske kvababbelser ved at skulle give hende legetøj, der er så… jamen, det er vel en slags politisk ukorrekt? At hun er så tynd og hvid og langbenet? Jeg mangler Barbie-med-noget-på-sidebenene, Renovationsarbejder-Barbie, Niqab-bærende-Barbie og Barbie-med-tatoveringer-og-hængebryster. For slet ikke at tale om Ken. Mage til flødebolle med ejendomsmægler-hår og flad mave skal man sgu lede længe efter.

…Følelsen, når den 3-årige kommer ud fra badeværelset og siger ”hvad kan denne her, mor?”, og man kigger ned på barnets hænder, der holder den pis-mig-i-øret dyre ansigtsolie i den ene hånd – og låget til olien i den anden:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *