Uncategorized

Status pt. #45

…Vi er hjemme i København igen. Jeg var en aftentur i Byskoven forleden – der er så smukt og roligt derude, men det der blomsterhav ikke? Det var ligesom væk. Jeg fik dog en slags tør kost med hjem, og den drysser som ind i helvede, men den er da fin alligevel.

…De sidste dage i Sverige var også fine. Vi hang ud på legepladser, soppede i en skovsø og jeg faldt i snak med en pædagog i byens børnehave. Hun troede at jeg var svensker, og jeg blev simpelthen så glad, for det betyder at den gamle cirkushest her åbenbart kan lidt svensk endnu, selvom det efterhånden er mange år siden jeg kunne kalde Stockholm mit hjem. Mit sprogøre har altid haft det for vildt, men til gengæld er jeg noget der ligner talblind. Alle ved jo, at Gud ikke giver med begge hænder.

…Jeg har en sang med hjem fra Sverige, nemlig Thomas Stenströms Himlen över City: ”Du är den enda som jag älskat/ Det är det dummaste som jag gjort /  Men min tid är min att förlora / Hellre dö än att tyna bort / Släck inte ljuset än / Släck inte ljuset / För himlen över city, himlen över city / Lyser för oss än”. Årh mand, det er godt. Og stemningen i sangen er FANTASTISK! Giv den et lyt her.

…Jeg slettede for lidt siden hele mit blog-kladde-dokument, og kunne ikke finde ud af at gendanne det. Lige indtil jeg godt kunne, men det var først efter at jeg var gået i panik og havde trykket på alt muligt, bandet og bedt om hjælp hos både min mand (der var gået i seng), naboen og min far. Nogle gange burde jeg lige trække vejret, altså.

…Udover at være i panik har jeg brugt aftenen på at pakke, for i morgen tager vi i sommerhus med nogle venner i Nordjylland. Vi skal bo helt ud til vandet og helt ude på landet, og jeg glæder mig sådan til at være sammen med vores venner og deres datter uden bagkant – det er jo ikke så tit, man er det længere, fordi voksenlivet har taget over. Jeg glæder mig også til at høre nordjydsk, for jeg synes simpelthen at det lyder så sødt.

…Sommerferien går alt for hurtigt, synes jeg. Alle herhjemme er ligesom gået i ferie-mode, så vi sover længe, har sløve morgener, kører til Dragør Strand, spiser is, har legeaftaler i Byparken og hygger os (for det meste). Jeg er ikke klar til hverdag. Ikke endnu.

…Jeg får hele tiden reklamer fra Wish på min Facebook, og jeg ved ærlig talt ikke hvordan de har fundet mig, for jeg har aldrig nogensinde været inde på deres side. Jeg er helt ærligt dybt imponeret over, hvor mange underlige ting man kan købe. Strømper, der får ens fødder til at ligne råt kød? En trusse der giver lydløse prutter? Et sådan lidt seriemorderagtigt tandsamler-sæt? En holder, så man kan kigge på sin telefon imens man spiser…. fuglefrø? Jamen, hvem køber den slags? Og hvorfor?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *