Uncategorized

Status pt. # 53

…Børnos og jeg har lavet en fandens masse mini-pizzaer (og selv tak for det knivskarpe foto øverst). Fordi vores Årstids-kasse ikke altid er så børnevenlig, fungerer det alletiders at kunne trylle en børnemenu frem fra fryseren. Havde man spurgt mig inden jeg fik børn, skulle mine børn *selvfølgelig*  lære at spise palmekål og chimichanga, men så fik jeg faktisk børn. Så mini-pizza it is. Det var virkelig hyggeligt at lave, og nemt, fordi vi lavede dem i en margeritha-version med Remas færdige og ganske gode øko-pizzasauce. Lillesøster slikkede godt nok på på al osten inden bagning, men de får alligevel 5 ud af 5 stjerner herfra.

…Igår havde jeg sådan en smart striktrøje på – sådan én med ballonærmer. Det fungerede mildest talt dårligt i kantinens buffet, hvor jeg var ved at smadre ærmet ned i alt fra grøntsagslasagne til salatbar.  Jøsses.

…Jeg havde helt glemt, hvor meget slik og kage der er på sådan en arbejdsplads (hvilket også er ret selvforskyldt. Igår var jeg fx i bageren og købe et studenterbrød til min eftermiddagskaffe). Det er nok meget godt, at jeg har en halvlang cykeltur på arbejde.

…Jeg er dog allerede træt af at cykle den halvlange tur til og fra arbejde. Dels fordi jeg cykler langsomt, dels fordi jeg på en eller anden måde altid har modvind og dels fordi det nogle gange er svært med fx brede bukser eller halvstramme nederdele.

…Det er fastelavn om lidt, og det er der lige præcis nul procent stress over herhjemme. I Lillens børnehave skal de nemlig ikke møde udklædt – det klarer de derhenne – og jeg elsker af den grund børnehaven lidt ekstra her i februar.

…Vi er ved at se Ronja Røverdatter herhjemme, og jeg havde helt glemt, hvor magisk den er, set med børneøjne. Og så er der virkelig meget der har ændret sig i forhold til børnekultur de sidste 30 år – ville man idag lave en børnefilm, der indeholdt en (lang) scene med en håndfuld splitterragende nøgne, sne-badende mænd med dinglende dillere? Nej vel? Desværre? I øvrigt er det så nuttet, at Lillen kalder Birk for Birte, at jeg ikke nænner at rette det.

…Jeg har simpelthen så mange blogindlæg i hovedet, både i bæredygtigheds-genren og i alt-muligt-genren. Hvis jeg dig bare havde tid til at skrive dem! Bevares, aftenen er også kort når man klasker sammen af udmattethed i sin seng senest klokken 21.

…Apropos søvn, så skal vi til at rykke om på sovearrangementet herhjemme. Siden Lillesøster var helt lille, har de voksne sovet med hver sit barn, ud fra en prioritering af, at de voksne skulle have mest muligt søvn. Lige nu sover jeg altså i underkøjen, ved siden af udklædningstøjet og bamserne. Men nu (endelig!) sover de to damer (7-9-13) nogenlunde, og de voksne herhjemme er ved at være klar til at få deres soveværelse igen. Wish me luck – det skal nok gå, spørgsmålet er bare hvordan.

…Kommer I ikke med over på Facebook-siden? Der er efterhånden en ret stor håndfuld der læser med herinde, men kun en lille del af Jer, der følger min side på Facebook. Det er faktisk mest min mor og sådan.

6 thoughts on “Status pt. # 53”

  1. Same til Ronja Røverdatter! Så den med ungerne i juleferien og filmen var nærmest *endnu* mere fantastisk end jeg huskede den, netop fordi jeg så den sammen med børnene. Og døde nærmest af nuttethed da den 4-årige tillagde sig udtrykket “jag har fått en unge!”, udtalt med råbestemme, 100% som Mattis 😀

  2. Held og lykke med det nye sovearrangement! Vi har (med børn på alder med dine) også sovet med hvert barn, men nu har vi kapituleret og købt en enkeltseng magen til vores dobbeltseng, så soveværelset nu rummer en familieseng på 2,7×2 m ☺️

    1. Tak, Trine! Indtil videre går det okay, jeg krydser fingre for, at det fortsætter! Hvor lyder det hyggeligt med familieseng! Jeg savnede bare sådan at have et soveværelse. Altså, børnos må meget gerne komme ind i løbet af natten, men den der mulighed for at ligge sig ind og stene en serie ikk? *OH JOY*

  3. ah hende Astrid Lindgren , hun ku’ bare noget fantastisk!
    “varför blev det natten? – varför då då” rumpnissarne, I love them!
    uh børn og søvn… må jeg være med, når nu 27 årig søn er flyttet hjem igen ? (AAARRRGGHH)
    han kan dog godt sove i egen seng, måske skal jeg bare fokusere på det som trøst….

    1. De er simpelthen så fine, de rumpenisser! Åh ha, jeg kender flere, der lige er/har været hjemme og vende en periode, og jeg kan ligesom fornemme at det ikke kun er… hyggeligt? Men ja, du kan da trøste dig med, at han ikke forventer at du henter vand midt om natten eller vil se Gurli Gris før fanden får sko på!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *