Skip to content

Tankeskrald fra 20. etage

Onsdag morgen vågnede jeg halv syv. Eller, jeg havde også været vågen klokken 22, 23, 24, 1 og 2. Og klokken 4 og 5. Mine øjne føltes tunge og hovedpuden havde gjort min nakke øm. På min ene side lå Lillen og var ved at vågne. På den anden side var en rumdeler med børnevenlige tegninger på, og i den anden ende af stuen var et barn, der mildt sagt havde sovet dårligt, og barnets mor, der vist heller ikke havde sovet – til gengæld kunne jeg høre, at hun fik drukket en hel del cola i nattens løb. Sygeplejersker kom og gik natten igennem, og hver gang døren blev åbnet blev stuens mørke brudt af det stærke lys fra lamperne på gangen. Selvom solen langsomt stod op i løbet af morgenen kunne man ikke se noget, fordi tågen lå tungt udenfor. Jeg tror ellers det ville have været et smukt syn at se byen vågne fra 20. etage.

Vi overnattede på hospitalet, fordi vi dagen forinden havde været til provokation med æg for at se, om Lillen var vokset fra hendes allergi. Det var hun overhovedet ikke, og efter nogle små doser æg blev hun så dårlig, at hun skulle have medicin og indlægges til observation i et døgn. Dét døgn blev for allergikerens vedkommende brugt til at køre ræs på børneafdelingens cykler, drikke saftevand fra fælles-køleskabet og kigge på akvariefiskene. Hun havde en kæmpe fest! Jeg kæmpede lidt med både nerver og tårekanaler, men havde mest af alt virkelig god tid til at tænke over vigtige ting såsom: Hvorfor askebægerne på de karrygule toiletter ikke var blevet pillet ned for længe siden? Og hvorfor har kiosken i forhallen mon et ganske imponerende udvalg af kondomer – altså, HVEM har brug for den slags på et hospital? Jeg ved godt at de knalder meget i Greys Anatomy, men…

På en måde var det som om, at tiden stod helt stille mellem alle de blinkende lamper, lugten af håndsprit og dyremotiver på væggene. Og ligesom på flyveture, blev tiden målt i, hvor længe der var, til madvognen skulle komme for at servere medisterpølse og suppe fra pose.

Vi blev udskrevet efter stuegang onsdag. Om en måned har vi tid til en test for at se, om damen også er allergisk overfor peanuts. Jeg håber det v.i.r.k.e.l.i.g. ikke. Det er jo ikke ligefrem fordi man i forvejen lever sådan helt bekymrings-frit når man er mor til en 2-årig, så to allergier oveni er måske lige i overkanten. Også selvom hospitalets saftevand faktisk smagte ganske udmærket.

6 Comments

  1. Stakkels lille mus! ❤️ (…og ikke mindst musens mor….)

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak 🙂

  2. Mette Mette

    Åh, de bekymringer der følger med fødevareallergi hos de små. Vores datter på 2,5 har også æggeallergi – og mælkeprotein og visse nødder :-/ Krydser fingre for, at din datter vokser fra det. Vi bruger hørfrøslim som æggeerstatning, og man kan lave nogle mean pandekager på det btw… Bare et tip herfra.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Ja, det er ikke let – hverken psykisk, fordi man bekymrer sig så meget, men også rent praktisk, for jeg kan jo ikke bare trille forbi bageren og købe en the-bolle til hende, hvis hun bliver sulten efter en tur på legepladsen. Jeg håber de vokser fra det, de små pus! Tak for tippet, jeg lavede faktisk pandekager idag med creme fraiche istedet for æg, og det fungerede også nogenlunde 🙂

  3. stine stine

    jeg ved godt det er en lidt sen kommentar, men jeg er lidt bagud på min bloglæsning 🙂
    Vil bare lige skrive at det heldigvis bliver nemmere med de små allergikere, både fordi de som regel vokser fra noget af det og fordi man vænner sig til det med tiden..
    Vores Hans var på mælke-, ægge-, tomat-, nødde-, skaldyr-, kiwi-, citrus-, fri diæt da han var to (lægeordineret -ikke noget jeg selv fandt på og der er helt sikkert noget mere jeg har fortrængt fra listen), fra han var 13 måneder. Men i dag er det kun rå æg og kiwi, der giver problemer som 7 årig. Til daglig tænker næsten ikke over det -både vi fordi vi tager forholdsregler på automatpilot og fordi han selv har styr på det 🙂

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Tak for din kommentar – jeg håber det går samme vej her! Det er helt sikkert slet ikke ligeså besværligt som det var for et år siden, men på et eller andet tidspunkt vil hun jo også gerne have det samme som de andre, spise aftensmad hos sine venner og dén slags, og jeg HÅBER sådan, at det kan lade sig gøre uden at hun altid skal have sine egne snacks med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *