Skip to content

Tankespind på en mærkelig dag

I dag har været en mærkelig dag. Mens forårssolen skinnede udenfor og jeg stod i Bilka og panikkøbte bølge-pommes frites og toiletpapir på tilbud, stjal en mand i Stockholm en lastbil og kørte ned af Drottninggatan og ind i stormagasinet Åhléns. 4 mennesker omkom. Måske nogens mor. Nogens kæreste. Nogens onkel eller nogens datter. Frygteligt.

Hele eftermiddagen og aftenen har jeg gået rundt med en stor klump i halsen og en rodebutik af tanker i hovedet. Jeg kan mærke, at jeg har brug for at skrive noget ned, for at få det hele en lille smule mere klart. For at få brikkerne til at falde så meget på plads, som de nu engang kan på en dag som i dag. Og fordi det ikke giver mening at skrive om noget som helst andet.

Angrebet i Stockholm er i dén grad krøbet ind under huden på mig. Stockholm er mit andet hjem og en stor del af mig. Det var dér, jeg lærte at tale svensk ved at lytte til Håkan Hällström. Det var her, jeg oplevede min første (men heldigvis ikke sidste) forelskelse. Det var i en lille gyde i Gamla Stan at jeg fik en tatovering af mælkebøttefrø på hoften. Det var her jeg lærte at elske lussekatter og semlor. Det var ikke mindst jer, jeg fik en masse fine venskaber. Venner, der alle sammen har markeret sig selv som værende i god behold via Facebooks funktion til dén slags.

Selvom angrebet i dag er kommet ekstra tæt på mig er stedet egentlig underordnet, for det er en umenneskelig, grusom handling uanset hvor det var hændt. Og det er desværre hændt; det er 4. gang på relativt kort tid i europæiske storbyer. Jeg har her til aften tænkt over, hvordan vi kan blive ved med at se verden som et smukt sted, på trods af ting som terrorangreb, giftgasser, klimakriser og skøre, skøre magthavere? I en tid, hvor fronterne optrækkes og det hele kan synes en smule håbløst?

Jeg tror svaret, for min del, er at holde fast i det gode i verden, selvom det kan være svært at få øje på – især på dage som i dag. Jeg vil, og bliver nødt til, at sætte min lid til, at så længe der er medmenneskelighed og kærlighed, er der håb. Og det er der – det gode, smukke og kærlige! Hashtagget #openstockholm tilbyder husly til dem, der på grund af det trafikkaos, angrebet har affødt, ikke kan komme hjem. I de næste mange dage vil der blive lagt tusindevis af blomster og tændt utallige stearinlys på Drottninggatan, for at mindes de omkomne. Ord og tanker sendes til Stockholm fra alle mulige steder. Det gør ondt at være vidne til, og det skal det gøre. Selvfølgelig skal det dét.

Den med lyset og mørket, kærligheden og hadet, I ved.  Den må vi ikke glemme. Nogensinde.

Skal vi ikke love hinanden det?

DSC06736

6 Comments

  1. Det er SÅ forfærdeligt! Jeg fandt færst ud af det sent i aftes, og eftersom Trump havde bombet Syrien natten til i går, så tænkte jeg at nu kunne der næsten ikke ske mere. Men det gjorde der så….
    For filan. Elsk hinanden, gør dog noget. Mine tanker går også til alle de berørte. ❤️

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Gør dog noget, løb for livet, brug dog tiden, elsk hinanden – som Steffen Brandt siger <3

  2. Anne Anne

    Det er så forfærdeligt. Man får lyst til at losse alle galningene ombord på et rumskib og shippe dem ud til en fjern galakse. Så kan de slå sig løs med deres a-bomber, selvmordsangreb og giftgas, og lade være med at forpeste resten af klodens befolkning med deres vrangforestillinger og aggressioner.

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Det ville være så smart, hvis man kunne det!

  3. Puh, det er så grimt. Jeg hepper også på, at man husker på de gode ting i ens eget liv, netop når sådan noget sker for naboen.
    God lørdag (:

    – A

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Det er nemlig grimt. God aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *