Uncategorized

Ting, der har overrasket mig:

 

-At babydeller og -håndflader temmelig hurtigt bliver snaskede.

– At Lillen allerede har en mening om, hvad hun vil se i TV. Søren siger fx ofte, at hun gerne vil se fodbold sammen med sin far.

-At jeg på ingen måde synes det er mærkeligt at snakke længe med nogen, der kun kan svare “ggyyy” eller “hhmmmrrr” igen.

-At jeg slet ikke har haft lyst til pølsehorn og hotdogs, siden den lille dame gjorde sit exit fra undertegnedes hylster. Tænk at noget, man har haft kronisk lyst til i 9 måneder, pludselig ikke er så lækkert?

-At de der åndssvage poser til min åndssvage ble-spand koster en formue. Chefen nede i BabySam må grine hele vejen til banken.

-At navlestrengen ikke bare er sådan én, der bliver mørk og falder af. Den har tværtimod forskellige stadier; fra at ligne en slags bacon til at ligne det gule bolche i Losseplads-blandingen – og til sidst ligner den et lille, muggent stykke kul.

– At jeg er relativt velfungerende på trods af til tider meget lidt søvn  (og, okay, en “lille smule” kaffe).

– At min baby kan sove fra alt. Fx trillede vi forleden ned ad Istedgade, da en masse motorcykler kørte forbi. Lillen var totalt ligeglad. Jeg skulede ellers ondt efter dem (men ikke for ondt, for jeg havde engang en dum oplevelse med en rocker ved min barndoms lokale pizzaria. Note to self: Selvom man er 12 år gammel, skal man ikke drille store, tatoverede mænd på motorcykel).

– At jeg er typen der kan smile og sige “jaaah hvor flot” når der er nogen, der tisser på mig. Eller blive glad over, hvor flot orange, afkommets afføring er.

– At ros fra Sundhedsplejersken kan føles som at vinde i lotto. “Næsten 300 gram på en uge siger du? Hell yeah!”

– At jeg kan få så meget tid til at gå med at kigge på Lillen. Men hun er også virkelig god til at lave grimasser, så egentlig er det ikke så sært. Nu er hun også begyndt at grine, og jeg smelter en lille smule indeni, hver gang det sker.

– At det der med at gå rundt og dryppe modermælk over det hele ku’ være et issue. Men det er det altså.

– At jeg på et splitsekund kunne gå fra at være et mean snorketræ under graviditeten, til at sove let som en fjer.

– At min lille fine babyguuurl kan slå prutter der lugter som om hun er en herre i sin bedste alder, der lever af hakkebøf med bløde løg og porter. Jeg er kæmpe fan!

– At der er forskellige stadier af gråd. Fra sådan en stille og rolig “laaaa-laaaa” til noget, der lyder som et tandlægebor (gerne fulgt af en næsten bordeau hudfarve og en lille krop, der er spændt som en flitsbue).

-At det kan gøre smadder ondt at blive bidt i brystvorterne af nogen, der kun har gummer.

 

sof1

8 thoughts on “Ting, der har overrasket mig:”

  1. Når du bliver træt af at bruge alle pengene på bleposer hos babysam, så køb 30 liters affaldsposer i Bilka. De passer stort set til Angelcarespanden hvis du bruger plastikringen fra de ‘rigtige’ og koster ingenting. Og så behøver man ikke ærgre sig vildt, når der kun er lidt pose tilbage, som bare ryger ud. Hundedyrt spild! Så er der flere penge til nutella og roulader!

  2. Jeg kender dig slet ikke – men derfor kan jeg vel godt tippe om at man kan købe de der blespandsposer i kopi på nettet billigere. Hvis du altså har den spand, de snedigt nok forærer dig i BabySam aka Helvedes Forgård

    1. Ja da, tusinde tak! Jeg går på jagt, for jeg vil næsten hellere flå mine negle af end at tage i BabySam én gang til…

  3. Jeg sidder faktisk og nikker genkendende til alle punkterne. 😁
    En anden ting jeg har lært, efter at min datter kom til verden i juni, er at det faktisk er noget nær umuligt ikke at tale i falset til ungen. Det har jeg ellers tidligere syntes var skide træls, når forældre gjorde.
    Eller at jeg er typen, som konsekvent siger “vi” om barnet, som om hende og jeg stadig var ét menneske. “Nøøøj, en fin lorteble vi har lavet”. 😂

    Og så har jeg altså fået nerver af stål, tror jeg. Så sent som i går stak ungen, øjensynligt uden årsag, i et vanvittigt skrig, og græd efterfølgende uafbrudt i en halv times tid, og trak helt vildt efter vejret. Var det sket for 2 måneder siden, havde jeg sikkert straks, i panik, ringet til sundhedsplejerske eller læge. I går tænkte jeg noget ala “jeg venter og ser om jeg kan trøste hende.. og hvis hun har luft til at græde, kan hun jo sagtens få vejret”. Hun har det fremragende nu, btw.☺

    1. Haha! Åh ja, jeg kører også en konstant falset herhjemme – håber ikke jeg giver hverken Søren eller Lillen tinitus… Og SÅ dejligt at høre det med stål-nerverne, jeg er der ikke helt endnu tror jeg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *