Uncategorized

Ting jeg burde have gjort. Og ting jeg gjorde.

Ting jeg burde have gjort i weekenden:

  • Syet en knap fast i min kjole.
  • Ryddet op og gjort rent. Især dét Mount Everest af tøj, der ligger inde i soveværelset.
  • Købt ind til næste uge. Vores køleskab indeholder sådan cirka ketchup, en halv liter mælk, peanutbutter og en pose gulerødder.

Ting jeg faktisk gjorde i weekenden:

  • Lukket døren ind til soveværelset. Ude af øje, ude af sind, som man siger (… hvis man er 100 år gammel, men lad nu dén lige).
  • Lavet havregrød til aftensmad, fordi der ligesom ikke var noget mad i køleskabet og fordi jeg havde travlt noget vigtigere at bruge tid på, end at hænge ud i Brugsen. Til gengæld lavede jeg luksus-udgaven med peanutbutter på toppen, og dét er altså en vinder.
  • Dét vigtige var at binge en halvanden sæson af ”The Affair”. Jeg synes det var en mildt sagt kedelig og lang start, men så blev jeg altså godt og grundigt hooked. Jeg kan bare slet, slet ikke finde ud af at navigere moralsk i plottet: Hvem er det synd for? Hvem er røvhullerne? Er Noah en frækkert? Og burde Whitney sendes i seng uden aftensmad?
  • Spist virkelig meget kage. Hjemmebagt squashkage, hjemmebragt drømmekage og dåbskage. Sidstnævnte var i tre lag og blev indtaget nord for København i et selskab med en overvægt af finanstyper i blå skjorter og velfriseret hår. Jeg føler mig altid lidt som Syngepigen fra Rødby i sådan nogle forsamlinger – I ved, sådan liiiige lovligt spraglet.
  • På trods af Netflix og kage har jeg faktisk også været udenfor, for at lufte min førstefødte og min mand:img_0966

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *