Uncategorized

Ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 2: Tynd Hud

I dag har jeg kørt i bus med Lillen for første gang. Jep, jeg har ikke haft nosser til at bevæge mig sådan rigtig ud i offentlig transport i over et halvt år. Men i dag skulle jeg ud og gå tur ved Damhussøen med en veninde, og jeg tænkte, at det var lige lovlig langt at gå derud. Og lad mig sige det sådan her: Jeg overlevede. Det gjorde Lillen for så vidt også. På trods af kø hele vejen ud af Vesterbrogade. På trods af, at det føltes som 45 grader inde i bussen. På trods af, at chaufføren kørte lidt, som om det var Formel 1. Og ikke mindst på trods af, at der var en ældre dame, der kom med en spydig kommentar om barnevognen.  Heldigvis har jeg, efter et halvt år som nogens mor, fået rimelig meget hår på brystet, så damens kommentar kunne gå forholdsvist ubemærket ind ad det ene øre, og ud af det andet. Men jeg burde have sagt noget til hende. Jeg burde have sagt, at hun skal passe på med den slags åndssvage kommentarer, for hvis jeg havde haft en to uger gammel baby, ville hendes kommentar uden tvivl have ødelagt hele min dag.

Man er nemlig frygtelig tyndhudet, når man er nybagt førstegangsmor. Det lille menneske man har fået, føles på en gang helt vildt stort, og helt vildt skrøbeligt. Man gør sit bedste for at holde babyen i live, og samtidig forsøger man at holde sammen på sig selv. Og det er altså ikke særlig let. Derfor kan kommentarer – velmenende eller komplet unødvendige – føles ganske forfærdelige. Mange mennesker har en mening om, hvordan man skal være nogens mor, og er ikke bange for at sige den højt. Sige, at man bør give baby mere tøj på. Eller mindre tøj på. Sige, at baby bør få noget andet mad. At babys soverutiner ikke er optimale. Og. Så. Videre.

Man får tykkere hud og mere hår på brystet med tiden. Man finder ud af, at babyen ikke er særlig skrøbelig, men derimod en sindssygt sej lille størrelse. Man finder ud af, at man gør det mere end godt nok. Man finder ud af, at man gør klogest i, at gøre sådan her til alle de råd, kommentarer og formaninger, man ikke har bedt om:

Men indtil da, skal man passes meget, meget godt på.

Jeg har også et spørgsmål til Jer: Jeg ved (fordi I er så søde til at kommentere), at en del af Jer, der læser med herinde, selv er mor. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, hvad I gerne ville have vidst, inden I blev mor? Hvad ville I gerne have været bedre forberedt på? Og hvad har overrasket Jer mest?

Læs i øvrigt ’Ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg blev mor # 1” her.

16 thoughts on “Ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 2: Tynd Hud”

  1. At det ikke er alle babyer der vil sove i barnevogn. Jeg kæmpede for at få min datter til at ligge i sin barnevogn, indtil en kolg kvinde anbefalede mig at vikle hende istedet. Der boede hun så i 4 måneder, og sugede tryghed til sig, indtil hun pludselig en dag var klar til barnevognen!

    1. Hej Sofie
      Åh, jeg kan godt forestille mig at det må være temmelig frustrerende at prøve at få baby til at sove i barnevogn, når alle de andre bebser snorker sødt i deres. Vikle er et hit – og rart for mor, at baby er i kysse-afstand selvom man har hænderne fri!

  2. At det, der føltes rigtigst for mig, og gav mig den bedste mavefornemmelse, også var det rigtige at gøre, fx i forhold til hvor meget babs, hvor baby sover, “rutiner” osv. Den slags spekulerede jeg en del over med min ældste søn, og stort set slet ikke med min yngste søn 🙂 nå ja, og så mantraet: babs er namse!

    1. Hej Jela
      Ja, mavefornemmelsen er vist det aller bedste kompas vi har! Og jeg kan godt forestille mig, at den må være noget stærkere, når man kommer til nummer 2.
      Bryst er altid en vinder. Altid. Tak for din kommentar!

  3. At ikke alle kan amme selvom der prøves alt og man inderligt gerne vil. Man kan være en fantastisk mor alligevel.

    Hvor effektiv en voksi kan påvirke barnets søvn. Magisk.

    At det ikke behøver at starte rosenrødt – men det bliver så meget bedre måned for måned. Jeg er vild med det!

    1. Hej Lika
      Hele området med amning er så sindssygt vigtig – jeg tænker at skrive et indlæg om det snart.
      Halleluja for Voki, og gid man kunne få dem i voksenstørrelse! Og du har så ret, jeg kender vist ikke nogen, hvor det har været helt gnidningsfrit fra dag 1. Og det er jo helt fint, men det ville nu være rart at have vidst det på forhånd 🙂

  4. Du rammer som altid spot on med dit indlæg.
    Selv er jeg mor på 17. måned. Og som du også skriver, så stoler jeg på mig selv som mor nu.
    Men for Søren, hvor var jeg skrøbelig i starten.
    ‘Spiser han nu igen?’, fra min ellers skønne svigermor. Jeg var tæt på rødglødende indvendigt.
    En af mine veninder skal føde til juni, og spurgte mig om gåde råd. Jeg svarede: ‘lyt kun til de råd du kan bruge til noget’.
    Jeg har sendt hende dit indlæg.

    1. Hej Marie
      Tusinde tak! Åh ja, den dér med at baby spiser meget har jeg også hørt.
      Godt råd til din veninde, jeg håber hun lytter 🙂

  5. At man godt kan være ked af det og snotforvirret ugerne efter man har født, ja måske månederne faktisk. Og det er ok og det går over igen! Kærligheden skal nok komme og fylde det hele 🙂 Så ville jeg gerne have været bedre forberedt på at amning kan gøre herremega ondt! Jeg har været mest overrasket over den sindssyge kærlighed man har til sådan en lille kødklump, men også angsten for at miste…

    1. Hej Pil
      Det genkender jeg bestemt – man er altså ikke sig selv i tiden umiddelbart efter fødslen, og heldvigvis går det over 🙂
      Uha amning, det kan være jeg skal lave et indlæg om det, for jeg blev godt nok også snydt. Amning er ikke bare at knappe babyen til buffeten (desværre!).
      Og du har helt ret med kærlighed og frygten for at miste på én og samme tid. Det er både dejligt og hårdt…

  6. At ens ”filter” forsvinder. Før jeg fik børn kunne jeg godt læse om alverdens ulykker… nu styrer jeg bevidst udenom historierne fordi jeg simpelthen ikke kan rumme dem.
    At kærligheden kan blive VED med at vokse, også efter barn nummer 2.
    At mavefornemmelsen er en meget bedre (og mere pålidelig!) guide end både forældre, svigerforældre, veninder og Google.

    /Kristina.

    PS: og hvorfor er det altid først BAGEFTER at man finder på de rappe svar på alle de kommentarer man får i busser, til fester og på gaden? Den ældre dame du mødte i bussen fortjente et svar, men mon ikke karma-loven sørger for at sætte hende på plads? 🙂

    1. Hej Kristina
      Åh ja, det er frygteligt som reklamer fra SOS børnebyerne eller nyhederne kan krybe ind under huden. Tak for din kommentar!
      Og PS: Jeg tror det er en kombi af, at sådan en barselshjerne ikke er helt oppe i gear, og så at man jo bliver paf over, hvad folk synes de kan tillade sig at sige.

  7. At den overvældende ubeskrivelige kærlighed ikke altid kommer lige med det samme. Der gik ca. 4 måneder inden jeg for alvor følte den. Indtil da var hun da også sød og dejlig, men de stærke moderfølelser som alle beskriver kommer når man får barnet op på maven, eller måske allerede når man ser de ti streger kan altså godt tage lidt tid at nå til – også selvom ens fødsel gik fantastisk og man ikke har skyggen af en fødselsdepression.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *