Ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 4: Om mødregrupper

Da Lillen var helt ny havde vi besøg af sundhedsplejersken. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at komme i mødregruppe? ”Øhm, ja…” svarede jeg. Jeg trak på det: Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af døren med min lille kærlighedsklump og helt ærligt kunne jeg heller ikke helt overskue de andre mødre. Jeg var nemlig sikker på at de var ti år ældre end mig, boede i kæmpestore lejligheder og var sådan nogle rigtige speltfascister.

Jeg blev klogere. Heldigvis.

Min mødregruppe var (og er – de lever stadig, men nu går de jo på arbejde) fantastiske. Vores første møde var kaotisk. Der var gråd på skift, lure på skift, kolde kopper kaffe og nogen, der lugtede af lort, på skift – dog primært babyerne. Møderne blev lettere, og til sidst kunne vi næsten alle sammen være på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Næsten.

Det viste sig at det måske mest var mig, der var speltagtig. Og de andre havde ikke kæmpestore lejligheder. De var lidt ældre end mig, men det gjorde ingenting. Der har da været en De Unge Mødre-joke eller to, men dét, der betød noget var, at vi var samme sted i vores liv: En slags kollektiv oplevelse af at være blevet kastet ind i en gammel skrammelkasse af en bil, uden sikkerhedssele, og vejen blev asfalteret mens vi kørte. Det var altså fantastisk rart ikke at være alene. Jeg er helt sikker på, at vores mødregruppe fungerede så godt, fordi der lige fra starten af ikke har været nogen facade: Vi kunne snakke om alt. Om søvnmangel, åndssvage mænd, forstoppelse, sure babyer og om hvor helt fjollet glad man bliver, når éns baby kan grine.

Jeg kunne altså have taget det heeeelt roligt, dengang sundhedsplejersken spurgte mig. Dét billede, der ofte bliver tegnet af mødregrupper som en flok ammende, økologiske, konkurrerende, overfladiske, babyskøre kvindemennesker holder altså ikke altid (hvis det overhovedet holder nogle gange?). Nu er vi blevet veninder. Vi ses med babyer, vi ses uden babyer. Vi holder hinanden opdateret på tænder, vuggestuepest og på, hvor meget de andre knalder eller ikke knalder. Uden dem havde min barsel uden tvivl ikke været så optur, som den var.

boelleogmols