Uncategorized

Ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 4: Om mødregrupper

Da Lillen var helt ny havde vi besøg af sundhedsplejersken. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at komme i mødregruppe? ”Øhm, ja…” svarede jeg. Jeg trak på det: Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af døren med min lille kærlighedsklump og helt ærligt kunne jeg heller ikke helt overskue de andre mødre. Jeg var nemlig sikker på at de var ti år ældre end mig, boede i kæmpestore lejligheder og var sådan nogle rigtige speltfascister.

Jeg blev klogere. Heldigvis.

Min mødregruppe var (og er – de lever stadig, men nu går de jo på arbejde) fantastiske. Vores første møde var kaotisk. Der var gråd på skift, lure på skift, kolde kopper kaffe og nogen, der lugtede af lort, på skift – dog primært babyerne. Møderne blev lettere, og til sidst kunne vi næsten alle sammen være på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Næsten.

Det viste sig at det måske mest var mig, der var speltagtig. Og de andre havde ikke kæmpestore lejligheder. De var lidt ældre end mig, men det gjorde ingenting. Der har da været en De Unge Mødre-joke eller to, men dét, der betød noget var, at vi var samme sted i vores liv: En slags kollektiv oplevelse af at være blevet kastet ind i en gammel skrammelkasse af en bil, uden sikkerhedssele, og vejen blev asfalteret mens vi kørte. Det var altså fantastisk rart ikke at være alene. Jeg er helt sikker på, at vores mødregruppe fungerede så godt, fordi der lige fra starten af ikke har været nogen facade: Vi kunne snakke om alt. Om søvnmangel, åndssvage mænd, forstoppelse, sure babyer og om hvor helt fjollet glad man bliver, når éns baby kan grine.

Jeg kunne altså have taget det heeeelt roligt, dengang sundhedsplejersken spurgte mig. Dét billede, der ofte bliver tegnet af mødregrupper som en flok ammende, økologiske, konkurrerende, overfladiske, babyskøre kvindemennesker holder altså ikke altid (hvis det overhovedet holder nogle gange?). Nu er vi blevet veninder. Vi ses med babyer, vi ses uden babyer. Vi holder hinanden opdateret på tænder, vuggestuepest og på, hvor meget de andre knalder eller ikke knalder. Uden dem havde min barsel uden tvivl ikke været så optur, som den var.

boelleogmols

5 thoughts on “Ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor # 4: Om mødregrupper”

  1. Hvor dejligt med en god mødregruppe! Jeg kender flere, som ser deres mødregruppe i mange, mange år (det ekstreme tilfælde er min svigerinde, der stadig ser min ældste nieces mødregruppe. Min niece er 23 år…). Jeg selv har dioh aldrig helt fundet mig til rette. Jeg har følt mig forkert og ved siden af mig selv. Lidt skørt, for vi har jo alle været i samme båd. Men jeg tror faktisk at der var noget af det dersens konkurrence-noget, du taler om. Ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver det, men jeg ville faktisk rigtig gerne ha’ haft oplevelsen af ‘den gode mødregruppe’. Nu skal jeg nok smutte ud af din blog… :/)

    1. Haha, du er altid velkommen på min blog! Jeg kender også flere, hvor det har været fint nok men hvor det er gledet ud i sandet, og flere, der ses med stooooore børn. Det handler vel meget om tilfældigheder, om man kommer sammen med nogen, man svinger med 🙂

  2. Jeg skulle faktisk have været sammen min mødregruppe i dag, men var forhindret. Vi mødes alle en gang i måneden (dvs. Mødre, fædre og førstefødte) og vores børn er lidt over 2 år. Det er 14 dage siden vi havde vores første møde.

    Vi er forskellige og der er flere ting jeg ikke ikke er enig med de andre om. Men vi hygger os.

    1. Hvor lyder det som et fint koncept med både mødre og fædre! Dén idé kunne jeg godt finde på at snuppe… Og forskellighed er slet ikke en dårlig ting – og dejligt at høre, at I hygger Jer. Tak for kommentaren!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *