Ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev mor: Om at sidde fast, uden rigtigt at ville ud

Jeg sad forleden og læste nogle af alle de gamle hel- og halvfærdige blogskriv jeg har liggende på computeren. Jeg fald over et, som jeg skrev for præcis 2 år siden, men som aldrig er blevet udgivet. Det gør det så nu, for jeg synes faktisk at det meget fint beskriver dén ambivalens man kan have som nybagt mor; på den ene side kan man ikke forestille sig nogensinde at skulle forlade den lille kødklump, og på den anden side trænger man til at komme ud og væk fra sofaen. Jeg kan stadig huske følelsen af at være groet fast derhjemme med gylp på trøjen, mens alle andre har travlt med ferier, cocktails og uafbrudt søvn. Der var mærkeligt nok aldrig nogen der svarede på sms’er klokken 03.24 en onsdag nat… Men det føles som en evighed siden nu. Dengang jeg havde en lille baby. Værs’go, frisk fra december 2015. 

* **

Nåmen jeg er alene hjemme her til aften. Min partner in crime er nede og spise lækkert i Kødbyen. Jeg har brugt min aften på: 1) at spise halvfesen frysepizza, 2) at være godt og grundigt træt af mig selv over, at jeg ikke købte slik da jeg alligevel var i Føtex og 3) at tale med en dén stemme, jeg tror at rangle-katten Katzie havde, hvis altså den havde en.

Tidligere på ugen var min veninde forbi med take-away. Om morgenen havde hun været i TV og fortælle om sociale medier. Hun havde også lige været på arbejde og til frisør. Næste dag skulle hun fremlægge en reklame-idé for ledelsen i en større dansk virksomhed, inden hun skulle i lufthavnen og på kærestetur i Stockholm weekenden over. Jeg havde gylp på trøjen, og min ammehjerne fik næsten stress af hendes program.

Livet er godt nok noget helt, helt andet efter jeg er blevet nogens mor. Jeg bruger ikke mine penge på Ganni-ting og restaurantbesøg, men derimod på tøj i størrelse lille bitte og to-go-kaffe. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har dullet mig mere op end lidt mascara og en vatpind i øregangen, eller hvornår jeg sidst har fået noget som helst med alkohol i. Mine neglelakker tørrer ind og mine parfumer fordufter snart. Jeg laver ikke noget som helst uden for matriklen efter kl. 20.00, og det er en anden end mig selv der bestemmer, hvornår jeg skal op om morgenen. Og så ved jeg pludselig virkelig meget om baby-afføring, arp og tigerspring.

Jeg ville ikke bytte dét, jeg har nu, for noget som helst. Det er så dejligt at være sammen med et lille menneske, der smiler tandløst og lykkeligt, hvis jeg laver et mærkeligt ansigt. Én som prutter højlydt, uagtet situationen, og som kan have en fest alene ved at kigge på en ketchupflaske eller en farvet kaffekop. That being said, så glæder jeg mig også til at det er min tur til at spise middag med nogen i Kødbyen. Så kan mit lille, menneskelige sidekick jo hygge sig med faderen imens.

Han er iøvrigt også bedre til at give legetøjet stemmer, end jeg er.