Uncategorized

Tyl, Times New roman og tomme syltetøjsglas

Det var heldigt at min kommende mand (fnis!) spurgte, om jeg ville gifte mig med ham mens han stadig havde en god portion juleferie tilbage. Der er åbenbart virkelig, virkelig mange ting, man skal tage stilling til, når man sådan skal giftes. Og så har man åbenbart mere end travlt, hvis man har tænkt sig at holde en form for bryllup indenfor en overskuelig fremtid. Og jeg som troede at 9 måneder i forvejen var god tid! Jøsses,altså.

Vi havde heldigvis tid til at snakke det hele igennem – hvornår skulle det være? Hvordan? Hvor mange? Jeg havde ikke gjort mig så mange tanker om, hvordan jeg godt kunne tænke mig at have det, hvis jeg en dag skulle svejses sammen med nogen. I min familie er dét at blive gift nemlig noget man får ordnet tirsdag formiddag på rådhuset, uden at der bliver gjort noget nummer ud af dét. Mine forældres bryllupsbillede forestiller fx to glade mennesker i deres have – den ene med pagehår, kæmpestore briller og blomstrede bukser, og den anden i kortærmet skjorte og tennissokker i Jesus-sandalerne. Vi fejrede det sikkert med boller i karry og en klar cola til undertegnede.

Søren og jeg snakkede rigtig meget frem og tilbage i ugerne efter forlovelsen. Vi ville gerne have en fest, men var heldigvis også enige om, hvad for en slags fest, det skulle være. Det er jo nemmest at finde ud af, hvad det ikke skal være, så det startede vi med: Det bliver ikke noget med en herregård. Det bliver ikke noget med 5-retters bordservering. Det bliver heller ikke noget med et band der spiller Thomas Helmig covers. Det bliver ikke noget med en kæmpestor bryllupskage med hindbærskum og marcipan. Og det bliver heller ikke med en Sofie, der er omgivet af tre kilometer tyl. Ikke at der er noget der er bedre end noget andet, men dén slags bryllup er ikke så meget os.

Hvad bliver det så? Det bliver en vielse på rådhuset til foråret, og så en ordentlig fest til september! Og så bliver det ret afslappet, om end jeg ikke håber, at Søren tropper op med tennissokker i hans Birkenstock, ha! Der er ikke noget Bridezilla at spore her. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at det ikke kommer, men jeg tror det nu ikke – vi har nemlig allerede fået styr på rammerne. Vi har fundet nogle helt perfekte lokaler. De ligger tæt på, hvor vi bor og så er det et sted, hvor vi selv kan få lov til at bestemme, hvordan det skal se ud på dagen. Vi er derfor gået i gang med at gemme de tomme glas fra syltetøj og babymos, så de kan være lysestager og blomstervaser. Vi har fået styr på, hvem der skal stå for maden, og til sommer skal vi mødes med dem og tale menu. Gæstelisten er også ved at være på plads. Jeg ved, hvordan invitationerne skal se ud og får hjælp af en veninde, der er grafiker. Det er ret heldigt at jeg har hende, for ellers var det vel endt med et værre rod af klistermærker, Times New Roman og satinbånd. Jeg har udliciteret playlisten til en musik-nørdet veninde. Og så har jeg fundet ud af, hvilken slags kjole jeg gerne vil have, og har fået min dygtige svigerinde til at sy den.

Der er altså rimelig meget ro på i denne her ende. Nedtællingen er begyndt. Og jeg glæder mig. Helt vildt!

2 thoughts on “Tyl, Times New roman og tomme syltetøjsglas”

    1. Det er fordi at vi gerne vil giftes snart, og dét lokale vi gerne ville have først var ledig i september – og så kan vi jo fejre vores bryllup to gange 🙂 Derudover er det ikke så stressende på fest-dagen, at vi både skal vies og så skynde os at pynte lokale op. Vi har selv valgt at stå for oppyntning og borddækning, og det vil jeg gerne hygge mig med, istedet for at få sved på panden over det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *