Skip to content

Uden at gå helt ”Konen i muddergrøften” på den, så vil jeg gerne snart kede mig lidt

I morgen er Lillesøster 2 måneder. Hun er dejlig, tyk og glad – og så sover hun faktisk helt okay om natten. Hun kan holde en seriøs øjenkontakt og laver en masse nuttede lyde, og så græder hun stort set aldrig (… altså på nær når jeg skal noget vigtigt, fx til lægen, eller er et sted hvor det passer virkelig dårligt, fx midt på Nørrebrogade i styrt-regn). Hvis vi skal snakke udviklingspotentialer, så kunne hun godt blive bedre til at sove i sin barnevogn. Den bliver primært brugt til at køre indkøbsposer i lige nu, for hun vil helst sove i viklen. For hendes fars vedkommende er viklen tilmed en rigtig dame-magnet, dog primært damer på 50+.

Det er skønt at være på barsel med Lillesøster, men det er en anden slags barsel end sidst. I min første barsel syntes jeg indimellem, at dagene alene var for lange – også for lange. Jeg hang ud på caféer, vi spiste en masse take-away og det var trods alt begrænset, hvor meget babyen kunne rode. Alle de opgaver, der ikke handlede om at holde babyen i live var altså overskuelige. Det var dengang.

Nu har jeg været ’alene’ på barsel i en måneds tid, og ikke én dag har jeg nået at kede mig, sove fælles-lur eller nå alt dét, jeg gerne ville. Dagene går simpelthen for hurtigt. Jeg står op og får gjort Lillen klar til børnehave. Jeg vil gerne sige farvel til hende, og jeg vil gerne hjælpe med tøjet. Jeg siger ikke, at pigernes far ikke kan vælge tøj om morgenen, jeg siger bare, at Lillen i går kom i børnehave i natbluse med kjole over, der var umage matchet med et par leggins. Lillesøster har ikke rigtig nogen rutine endnu, så det meste af dagen foregår i 10-minutters intervaller: Jeg prøver at følge med i vasketøjsbunkerne, rydde op så man kan se gulvet i stuen og købe ind – vi kører vegetarkassen fra Årstiderne, så jeg slipper heldigvis for at skulle finde på aftensmad også (… ellers tror jeg, at Pizza Piccolo snart kunne grine hele vejen til banken, ha!). Jeg lufter babyen, drikker en (halv)kop kaffe, skifter et par bleer, sørger for at hverken baby eller jeg er hangry, laver snacks til Lillens tur hjem fra børnehaven og vasker noget mere tøj. Pludselig er det blevet eftermiddag, Lillen skal hentes og barselsdagen er forbi. Pist væk.

Uden at gå helt ”Konen i muddergrøften” på den, så vil jeg gerne snart kede mig lidt.  Have nogle lange dage. Føle, at tiden snegler sig af sted. Pille lidt bussemænd. Måske endda plukke mine øjenbryn eller læse lidt avis. For når tiden går hurtigt føles det som om, at jeg skal tilbage på arbejde om et øjeblik, og at min baby snart kan gå eller spise knækbrød fordi den har fået et fuldt tandsæt… Og det er jeg overhovedet ikke klar til, vel.

(…Ja jeg har en stor rift i panden, fordi jeg kildede Lillen lidt for vildt)

 

2 Comments

  1. Trine Trine

    Det lyder meget bekendt. Her er lillesøster snart tre måneder og heldigvis utrolig sød til at ligge alene på legetæppe eller ligge i sofaen hos mig, så jeg kan drikke en kop meget nødvendig kaffe. Men jeg synes også, at barselsdagen er meget kort mellem storebror er afleveret og bliver hentet – og det tager tid at ‘nulstille’ huset: rydde det værste op, tømme og fylde opvaskemaskinen og vaske tøj (og vaske tøj og vaske tøj). Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke gør det, men indimellem insisterer jeg på en doven dag. Det er sandsynligvis min sidste barsel, så jeg vil have ‘den gode tid’ 😊

    • Sofie Ude Sofie Ude

      Dagene er SÅ korte! Jeg er helt med dig – indimellem må man også bare lade vasketøj og rod passe sig selv, så man kan hygge sig lidt. Jeg har samme følelse af at forsøge at få suget alt det gode til mig, fordi det sikkert er sidste gang… Uha!

      God weekend til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *